Dæmpede, dystre blues-skæringer skærer sig fascinerende under huden
Det er som et møde med en, man kender. Og så alligevel.
Musikken har åbenlyse koblinger til en melankolsk, samfundsrevsende Nick Cave, og der er ofte dæmonagtige passager som på en dosmerseddel fra David Lynch. Læg hertil forsanger Taylor Kirks mørke croon, som kuriøst nok lyder Elvis-alike
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk
Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 33 kr./md.
- Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
- Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
- Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
- Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie
Opret din profil
Allerede GAFFA+ medlem
