x

I dag er det 10 år siden, hun døde: Vi mindes Natasja med stor portrætartikel

I dag er det 10 år siden, hun døde: Vi mindes Natasja med stor portrætartikel

I dag er det 10 år siden, Natasja omkom ved en trafikulykke på Jamaica, kun 32 år gammel. Vi mindes hende med denne artikel, som første gang blev bragt i sommeren 2016 i forbindelse med et noget mere positivt jubilæum for Natasja. Der er i øvrigt mindefest for Natasja i aften på Christiania.

I år er det præcis ti år siden den dengang 31-årige Natasja Saad, bedre kendt som Little T eller kort og godt Natasja, vandt den prestigefyldte talentkonkurrence Irie FM Big Break i Jamaica som den første ikke-jamaicaner nogensinde.

GAFFAs Henrik Bæk drager derfor i næste uge til reggaeøen for at tegne et spændende portræt af den kendte pige fra Bryggen, der ikke alene gjorde sig bemærket i USA og Danmark, men som også formåede at vinde det ellers så kritiske jamaicanske publikums hjerter.

Vi tager GAFFAs læsere bag scenen til Sumfest Festivalen i Montego Bay, krydret med friske interviews af folk i branchen, der kendte Natasja. Vi kommer med ned i indspilningsstudierne og på et sjældent besøg på den radiostation, der i 2006 afviklede talentkonkurrencen. Med sejren fik Natasja det, hun ønskede sig allermest – nemlig anerkendelsen og respekten fra det jamaicanske publikum samt den ekstraordinære hovedpræmie – at optræde på den årlige Sumfest Reggae Festival, som det kun er de absolut få udenfor Jamaica forundt.

Men før Jamaica tager imod med sol, sommer og reggae, begynder rejsen en småregnende forårsdag tilbage i april, hvor Søren Schou, også kendt som Pharfar, byder indenfor i Food Palace på Amager til en snak om venskabet og samarbejdet med Natasja, der desværre mistede livet i en tragisk og meningsløs trafikulykke i Jamaica blot et år efter succesen på Sumfest.

Vennen og produceren

Pharfar har kendt Natasja siden skoleårene og blev senere en vigtig rolle i hendes succes som hendes primære producer og manden bag det posthume og multiplatin-sælgende album "I Danmark Er Jeg Født".

"Mit første kendskab til Natasja strækker sig tilbage til, da jeg gik i femte klasse på Sølvgade Skole," indleder Pharfar. "Der var kommet en ny pige ind i fjerde klasse, hvilket vi ikke lagde så meget mærke til førend et par uger efter, hvor der var fastelavnsfest. Ligesom i Grease-filmen hvor Olivia Newton-John fik en make-over af de andre piger, sådan mødte Natasja op, klædt ud som en dulle eller en ’chick’ med mega-knaldrød øjenskygge på, stort touperet hår i kæmpefrisure og en lille kjole på. Og alle var bare sådan wauw, hvem var det? Det var egentlig den første gang, jeg kan huske at jeg lagde mærke til hende."

"Så begyndte vi i tiden efter at hænge ud med hinanden, og hun blev venner med nogle af pigerne fra vores årgang og bliver venner især med mig og fire-fem andre, og vi var et slæng, en klike, som begynder at pjække fra skole, ryge hash og sidde i Kongens Have og drikke os fulde. Vi var ret tætte mig og Natasja, og jeg finder ud af at hun var lidt forelsket i mig. Jeg var ikke forelsket i hende, men vi havde det sjovt sammen og lavede alt mulig fis og ballade. Hun begyndte i den periode at komme i BarBue (red. Sky Juice Reggae Sound System), og hun forsøgte at få os ind, selvom vi kun var 13-14 år, men min far havde en restaurant lige inde ved siden af, så der sad vi nogle gange. Hun var på reggaetrip, hvilket vi egentlig alle sammen var med navne som Steel Pulse, Third World, Bob Marley og Linton Kwesi Johnson og Aswad – UK reggae, du ved, men hun begyndte at gå ind i dancehall, hvilket jeg ikke rigtig kendte til dengang."

Os mod verden

Efter skoletiden glider de to fra hinanden, og det var først en del år senere, at Pharfar atter støder på Natasja.

"Det var en sen aften i Boltens Gård, hvor jeg mødte Natasja og Karen (red. Mukupa). Jeg fortalte dem, at jeg var begyndt at spille reggae og trommer, og de fortalte mig, at de også lavede reggae. Jeg havde på det tidspunkt et lille studie på Islands Brygge – kun et stenkast fra, hvor Natasja boede, og jeg spurgte hende, om ikke hun havde lyst til at komme forbi og lave noget musik sammen med mig. På det tidspunkt havde Natasja allerede været otte år i reggaemiljøet og havde på grund nogle dårlige erfaringer med et tidligere pladeselskab mistet troen på, at det kunne lade sig gøre at slå igennem. Jeg fik hende overtalt til at give det et nyt forsøg og tog hende med på Rub-A-Dub, samtidig med at jeg fortalte hende, at vi skulle lave vores eget musik og ikke lytte til pladeselskaberne. Det lyttede hun til og langsomt vågnede hun og fandt ud af, hey, den er ikke helt død dén her. Det var os mod verden!"

Det er ingen hemmelighed, at Nastasja de sidste par år havde vanvittigt travlt. I sommeren 2004 udgiver hun 12"-singlen "Cover Me" og senere samme år 7"-singlen "Summercute", produceret af Pharfar. I 2005 udkommer så hendes første cd i eget navn – det engelsksprogede "Release", der delvist er produceret af Pharfar, Pilfinger, Mad Professor og tyske Germaicans. Samme år medvirker Natasja tillige på Bikstok Røgsystems nok største hit Cigar under navnet Lille T.

Natasja på dansk

Natasja havde indtil dette tidspunkt udelukkende udsendt numre på engelsk og havde generelt vægret sig mod at indsynge på dansk, men med Bikstoks "Over Stok Og Sten" ændrer hun opfattelse.

"Jeg fik hende med på nummeret ’Cigar’, og da hun hørte det fulde album, ringede hun mig op og fortalte mig, at det her er jo fuldstændig sindssygt, jeg havde aldrig troet, at man kunne gøre det her på dansk. Nu vil jeg kraft’edme også lave et album på dansk! Og det var midt i vi var i gang med hendes anden plade på engelsk," fortæller Pharfar smilende, mens han skeler til det store portræt billede af Natasja i guldramme, der pryder væggen foran den store mixerpult i Food Palace studiet.

Men selvom Natasja nu havde fået øjnene op for, at det skam var muligt at lave reggae og dancehall på dansk, så var det stadig det jamaicanske publikum og rødderne i Jamaica, der trak i hende.

 

Kapitel 2

Karen Mukupa var en fast bestanddel af Natasjas liv siden de mødte hinanden som helt unge teenagere. Sidenhen dannede de duoen No Name Requested, hvor et af højdepunkterne blandt andet var at varme op for Queen Latifah i Amager Bio. Sammen nåede de at udsende singlerne Colors Of My Mind (1992) og Come Ina De Dance (1993) på Mega Records.

På Midtfyns Festival

Jeg møder Karen en formiddag i det indre København, hvor hun oplagt fortalte om tiden med Natasja, der for altid skulle ændre hendes liv.

"Mit første møde med Natasja var på Midtfyns Festival, hvor jeg var sammen med nogle af mine venner fra Djursland og Natasja sammen med nogle af side københavner-venner. Vores venner kendte hinanden og pludselig ser jeg denne lidt eksotiske pige med muslingeskaller i håret, næse-ring og halv-dreadlocks," begynder Karen interviewet.

"Hun var bare enormt spændende - måske var det mit eget ’afrikanske jeg’, der ligesom var nysgerrig om, hvem er hende her, den blandede pige, der bare var så markant anderledes. I virkeligheden var det nok mig, der startede med at sige ’hej’, men kunne også mærke, at Natasja var nysgerrig på, hvem jeg var, og at jeg var fra Afrika. Selv var jeg 15 år gammel og var lige kommet alene herop til Danmark fra Tanzania for at få en uddannelse. Jeg blev meget fascineret af hendes vildskab, som jeg mærkede helt fra starten."

De to unge teenagere begyndte at komme i BarBue i 1989, hvor reggaediskoteket Sky Juice og jamaicaneren Supa Mikes spillede reggae hver fredag aften. Det var sådan en aften, efter Natasja havde været på scenen og fyre sit raggamuffin af, at begivenhederne for alvor tog fart mellem de to piger.

Karen husker det hele meget tydeligt: "Jeg synes, hun var megafed og Natasja spurgte, om ikke jeg ville med hende hjem og sove. Om morgenen fandt vi ret hurtigt ud af, at vi skulle lave et band sammen."

No Name Requested

Bandet kommer til at hedde No Name Requested. I begyndelsen er de tre piger. Karen kalder sig Zambone, hendes veninde kalder sig McEmzee, og Natasja optræder allerede under kunstnernavnet Livingstone.

No Name Requested huskes stadig som et fænomen, der revolutionerede dansk hip hop og reggae og var blandt andet de første til at fusionere reggae med hip hop og lancerede deres egen form for dancehall, kaldet raggamuffin.

Blot et par måneder efter at No Name Requested er dannet, skal pigerne varme op for den store rapstjerne Queen Latifah, hvilket skulle blive en kæmpeoplevelse for de tre piger. Det var i Amager Bio i 1990.

"Jeg var så nervøs. For det første hakkede vores DAT-bånd, og vores dj kom to timer for sent. Det var så kaotisk det hele, og jeg husker, at jeg græd og var klar til at droppe det hele," husker Karen, "men det hele gik godt, og gruppen får nogle fine anmeldelser med på vejen."

Efter opvarmningsjobbet for Queen Latifah får No Name Requested usædvanlig hurtigt en pladekontrakt med selskabet Mega Records. Natasja er stadig så ung på det tidspunkt, at hendes mor må gå med hen på pladeselskabets kontor for at skrive kontrakten under i datterens sted.

I første halvdel af 1990erne er forventningerne til No Name Requested meget store. Duoen skaber sig hurtigt et navn og ry for at være dansk dancehalls og hiphops store håb i en periode, hvor dansk rap stort set kun lever i undergrunden.

Natasja sadler om

Kontrakten med Mega Records lyder oprindeligt på flere albums, men sådan skulle det ikke gå, og det hele går desværre i stå, da selskabet i stedet vælger at markedsføre navne som Ace Of Base og Leila K. Langsomt glider karrieren ud i sandet, og i stedet kaster Natasja sig over hestesporten, som hun havde dyrket sideløbende med musikken.

Et voldsomt styrt i 1998 under en træning, hvor hun knuser hoften, sætter i en periode jockeykarrieren på hold.

I 2002 får hun dog en ny hofte og genoptager hestesporten. Samme år får Natasja sit store gennembrud som jockey, da hun som første kvinde nogensinde vinder et galopløb i Sudan. Hun gentager succesen i 2004, men musikken lokker, og efter sejren stopper Natasja sin jockeykarriere for at hellige sig musikken 100 procent.

’Gift med musikken’

Natasja genoptager samarbejdet med Pharfar, hvilket resulterer i 12"-singlen Real Sponsor fra 2003, og året efter udsender hun singlerne Cover Me og Summercute.

I 2005 udgiver hun debutalbummet Release og medvirker samme år på Bikstok Røgsystems nok største hit Cigar under navnet Lille T.

Pludselig er Nastasja på alles læber igen, men ønsket om at slå igennem i Jamaica er dog stadig hendes største drøm.

"Hun ville gerne være anerkendt på Jamaica. Det var der, alle hendes idoler kom fra. Hun ville gerne, at Beenie Man så hende som Queen Of The Dancehall og have anerkendelse af de helt store som Sly & Robbie. Hendes fokus var Jamaica, og selvom hun havde en kæreste, som hun havde higet efter i mange år, og den fysiske kærlighed var vigtig for hende, så var hun gift med musikken," fortæller Karen ærligt.

At anderkendelsen og gennembruddet på reggaeøen skulle ske gennem en talentkonkurrence, var nok ikke lige det, Natasja havde forventet.

Irie FM Big Break

Radiostationen Irie FM er den mest populære af slagsen på reggaeøen og brød d. 1. august 1990 Jamaican Broadcasting Companys mangeårige monopol med en tung bas og rokkende reggae-rytmer. Sloganet lød: "Reggae in the morning, reggae in the evening, reggae in the night."

Kritikerne sagde, at det var umuligt at opretholde en 24-timers reggaemusik station, men rent faktisk viste det sig, at dette format var noget den jamaicanske offentlighed havde længtes efter. Den lille station fik kæmpesucces og gjorde alle kritikerne til skamme. Radiostationen er blevet mere end blot et mekka for reggae musik og jamaicanske kultur. Det er hjemsted for de en række af de bedste radioværter og dj's, der nyder lige så stor popularitet i Jamaica som de største reggaekunstnere.

Irie FM er for reggaemusikken og jamaicanske kultur, hvad MTV er for Amerika og rock/pop-musikken, og da radiostationen begyndte at live-streame deres udsendelser lyttede Natasja med hjemme på Bryggen og opfangede en dag i 2005 nyheden om den store talentkonkurrence Irie FM Red Stripe "Big Break" Contest.

Konkurrencen henvender sig til professionelle kunstnere uden en pladekontrakt, og vinderen garanteres det helt store gennembrud med masser af airplay på radio og tv, musikvideoindspilning, pressemateriale og optræden på Sumfest, som dengang var verdens største reggaefestival. I 2006 skulle så store navne som Rihanna og 50 Cent optræde, og lille Natasja fra Bryggen havde planer om at vinde talentkonkurrencen og komme med.

Kapitel 3

Natasja havde altid gerne ville slå igennem i reggaemusikkens hjemland Jamaica, og da hun en sen aftentime, mens hun sad og stressede af med at spille computerspil, ved en tilfældighed så en annonce i Irie FMs nyhedsbrev om den store talentkonkurrence Big Break, vakte det hendes opmærksomhed.

Som deltager skulle man indsende fire originale sange til radiostationen. To af numrene egnede sig dog ikke til det jamaicanske radiopublikum, der kører en temmelig streng kodeks for, hvad man må sige i æteren. Derfor blev numrene "Bonfire" og "Summercute" hurtigt sorteret fra, da de begge indeholder bandeord.

Det blev i stedet "45 Questions", som Natasja sammen med Pharfar havde fået produceret i Mad Professors studie i London, der skulle vise sig at være afgørende. Men hun skulle lige have et kærligt lille puf med på vejen. Karen Mukupa husker det sådan:

"Hun blev faktisk også opfordret til at deltage af den amerikanske musikadvokat Stephen Greig, som Natasja og jeg havde mødt på Jamaica i 2005. Han sendte hende en mail og spurgte, om ikke hun ville være med i den her Red Stripe-konkurrence, og jeg kan huske, hun var sådan lidt ’åh, ja jeg ved ikke rigtig’. Hun tog det virkelig nonchalant, men på den anden side ’det kunne jo ikke skade noget’, om hun sagde."

Konkurrencen på radiostationen Irie FM skulle på mange måder blive en milepæl i Natasjas karriere.

Blandt mere end 700 deltagere blev Natasja og "45 Questions" valgt ud til den endelige finale på 12 finalister i årets Big Break-konkurrence. Karen Mukupa var ikke i tvivl om, hvad det handlede om.

"Shit, sagde hun – så bliver jeg nødt til at tage derned igen. For Natasja handlede det om at se, om hun var god nok, hvilket der slet ikke var nogen tvivl om, da hendes tekster var flere lysår foran, hvad de andre skrev – alene bare dybden i det, hvis du forstår."

Natasja pakkede kufferten og rejste afsted – denne gang alene, da Mukupa havde fået fast arbejde som sanger i Tivoli Varieté.

"Natasja har altid været vildt fascineret af Jamaica. Hun skrev indtil dette tidspunkt alle sine sange på patois (red. jamaicansk dialekt) og på et tidspunkt troede hun faktisk, hun var halvt jamaicaner," fortæller Karen.

"Hvis man tror på det der med flere liv, så har hun måske en gang levet et liv på Jamaica," griner Karen og fortsætter, "lige så længe som jeg har kendt Natasja, lige så længe har hun set det som en drøm at være en del af det jamaicanske musikmiljø. Shelly Thunder (red. afdød kvindelig dj) var en af Natasjas største idoler. Hun var faktisk også jockey ligesom Natasja. For Natasja var accepten fra det Jamaica det vigtigste – det var for hende den hellige gral. Hun havde en klar forestilling om, at hvis hun kunne blive stor på Jamaica, så kunne også blive det i resten af verden."

Efter en turné Jamaica rundt skete dét. "And the winner – for 2006 – is none other than: Natasjaaaaa – the lady from Denmark," råbte den populære radiovært G.T. Taylor i mikrofonen fra galopbanen i Portmore, der meget passende for den tidligere jockey dannede rammen om den store finale. Natasja var kåret som vinder!

En kæmpe bedrift. Konkurrencen har aldrig tidligere eller senere haft en udlænding som vinder, hvilket i sig selv er en bedrift.

"Jeg husker, at jeg så hende kort efter hun havde vundet. Det var på Roskilde Festivalen og der var ligesom en skinnende aura over hende. Hun strålede bare," fortæller Karen.

Hovedpræmien var en massiv eksponering i Jamaica og med det – en optræden på øens største reggaefestival Reggae Sumfest.

Sumfest blev etableret tilbage i 1993 og er gennem årene bevidst blevet brugt som en platform til at eksponere nye talenter inden for den jamaicanske musikindustri, ligesom festivalen hvert år er kendt for at præsentere en række af de største navne inden for genrerne dancehall og reggae – heriblandt en række navne, der kun sjældent optræder i Europa.

Reggae Sumfest forløb i 2006 over seks dage, og dengang var der Dancehall Night om fredagen, der primært tiltrækker et rent jamaicansk publikum til et overflødighedshorn af jamaicanske dancehall-stjerner som Beenie Man, Bounty Killer, Elephant Man, Lady Saw, Ding Dong og mange andre.

Festivalen rundedes af med to såkaldte International Nights, hvor store internationale stjerner uden for reggaemusikken blev fløjet ind. Blandt disse navne finder man her Busta Rhymes, Missy Elliott, 50 Cent, Rianna, Usher og Rick Ross.

"Natasja havde vundet en optræden på den ene af de to International Nights, men der var ingen tvivl om, at for Natasja var det Dancehall Night, der trak," fortæller sangerinden Teresa Jackman, der var med Natasja til Sumfest og som nu er stødt til Karen og mig på den lille café. "Det er den aften der for alvor tiltrækker det jamaicanske publikum. Dertil kom at hendes optræden blev rykket frem til kl. 21:00. Oprindeligt skulle hun have optrådt til primetime kl. 01:00, hvilket hun var skuffet over."

"
Vi sad backstage til Dancehall Night, hvor Beenie Man og Bounty Killer optrådte og dér var Natasja glad. Den aften hvor hun selv skulle optræde, var hun ligeglad med. Hun var træt allerede klokken tolv og ville bare hjem på hotellet," husker Teresa, der måtte afbryde sin ferie på Barbados for at flyve til Jamaica for der at give Natasja support på scenen som backingsangerinde.

"Det lignende slet ikke Natasja, der altid var i festhumør backstage. Det var et antiklimaks for hende og hun var skuffet, så det endte egentlig lidt fladt for hende, hvilket jeg synes var ærgerligt," fortæller Teresa.

"
Hun fortalte mig efterfølgende, at hun var inviteret til Damian ’Junior Gong’ Marleys afterparty," supplerer Karen. "Han havde sagt til hende, at hun var The Female Junior Gong."

"Ja, han gav hende den vildeste respekt, men Natasja ville bare ikke med," slutter Teresa.

Meget er sket siden Natasja deltog på Sumfest i 2006. Festivalen har fået ny ejer - den amerikanske mangemillionær Josef Bogdanovich – og med ham er der kommet nye "boller på suppen".

International Nights er afskaffet og med ordene "Our Music, Our Festival" skal festivalen fremover alene portrættere jamaicansk musik og kultur. I dag afvikles festivalen over fem dage, hvor Dancehall Night og Reggae Night er de to store aftener.

Kapitel 4

Som man kunne læse i forrige afsnit af føljetonen ”I Natasjas Fodspor”, var det en noget skuffet Natasja, der forlod Sumfest anno 2006. Hun havde håbet på at kunne optræde på Dancehall Night, da denne aften regnes for den vigtigste blandt de lokale. Og det var jo netop for de lokale, Natasjas hjerte bankede allermest og ønsket om anerkendelsen var allerstørst.

Natasja forsøgte faktisk at få arrangørerne af Sumfest og radiostationen Irie FM til at flytte hendes optræden fra International Night til Dancehall Night – desværre uden held.


Dancehall Night
Som Natasja sagde i et interview til en af Jamaicas mest berømte radiopersonligheder Elise Kelly:

”I would like to be recognised in the dancehall community. And of course the International Night is a big thing. But for me to be on Dancehall Night and be accepted, that would make me sleep good for the rest of my life.”

Da det ikke kunne lade sig gøre, var det endnu en skuffelse for Natasja, at hendes optræden på International Night blev rykket frem, da planerne samme aften uden varsel blev ændret. Så fra at være et af hovednavnene sammen med Rihanna, 50 Cent og Missy Elliott var hun nu kun et af åbningsnavnene, hvilket fik hende til at bryde grædende sammen.

Der var dog kommet knap 25.000 tilskuere, da Natasja gik på scenen, og efter at havde spillet numrene ”45 Questions”, ”My Dogg”, ”Puppet” og ”Calabria” gik hun fra scenen for dog atter at blive kaldt frem af et begejstret publikum, hvorefter hun sang vindersangen ”45 Questions” endnu en gang. Efter ni minutters sceneoptræden var det hele forbi.

Efterfølgende fik hun mange fine anmeldelser med på vejen og avisen XNews skrev blandt andet således: Natasja, winner of the Irie FM Big Break Competition, had the crowd going as she coolly delivered her lyrics.

Så selvom Natasjas optræden på mange måder ikke levede op til hendes egne forventninger, gav sejren i den prestigefyldte ”Big Break”-konkurrence samt den efterfølgende liveoptræden hende det endelige gennembrud i Jamaica. Natasja var nu for alvor blevet kendt blandt jamaicanerne, der så hende som en af deres egne. Radiostationen Irie FM har for nogle år siden valgt at standse Big Break-konkurrencen, men Natasja er stadig kendt og husket.


King Of The Dancehall
Beenie Man er måske den kunstner på Jamaica, der kender Natasja bedst. Han har spillet en afgørende rolle i Natasjas karriere i dancehallmiljøet og været en mentor for hende igennem mange år.

The King Of The Dancehall giver dog ikke sådan lige uden videre interview, men da han hører, at GAFFAs udsendte er kommet den lange vej fra Danmark for at spørge om Natasja, fanger det endelig den populære dancehallstjernes opmærksomhed.

Alligevel skal der hele tre forsøg til, hvor det er lige ved og næsten, inden kongen tager imod.
Audiensen foregår backstage i et telt på Sumfest Reggae Night, hvor Beenie Man netop har optrådt sammen med sangeren Barrington Levy som en lille ”surprise” til publikum fra Sumfests nye ejer – den amerikanske mangemillionær Joseph Bogdanovich. På dette tidpunkt er klokken 6:30, men Beenie Man er forsat i festhumør, da han tager imod GAFFA.

Samme Beenie Man har for øvrigt rundet Dancehall Night af klokken 7:00 morgen dagen før til publikums øredøvende jubel, så han sidder stadig tungt på tronen, men husker kun alt for godt den lille pige fra Bryggen.

Nære venner
– Natasja was a very good friend of mine and she is popular everywhere in Jamaica, indleder Beenie Man interviewet og fortsætter: – I knew her for a very long time and I miss her every day. I met her the first day, she came to Jamaica. I met her in Negril and then she start to make trips to Jamaica, many trips and one day she ended up in my studio (red. Shocking Vibes Studio, 56 Slipe Road, Kingston). Natasja is a friend of mine, uddyber Beenie Man og lægger bevidst nutid ind i sin beskrivelse.

– She was much more than a colleague to me, you know. What made her so special was her spirit. She had a beautiful spirit and jamaican people see that. People were drawn to her because of her nice personality and because of the good artist she was, husker Beenie Man.

– I particular remembers our recording sessions together and the night when she had her accident I was away. That was the reason why she was driving with them instead of in my car. That is why I miss her so much, because if I had been in Jamaica, she would not have been in the accident, fortæller Beenie Man alvorligt.

Personligt har Natasja betydet meget for Beenie Man, hvilket han heller ikke lægger skjul på denne tidlige morgentime i Montego Bay.

– She was like a sister to me and I will always keep on loving her and the legacy her music left us with. I am sure she would have been one of the top female dj’s in the world if she was alive today. She couldn’t stop, she just loved making music, it was “fulljoyment” to her. It wasn’t for the money, but for the love of music. She came to Sumfest ten years ago and the people them just love her because she respected the music and the Jamaicans. She will forever live on, she is in our hearts. I know she caused a dancehall explosion in Denmark and it was because of her they realized they could do it too.  

Tiden er nu gået for interviewet, men Beenie Man har denne lille personlige hilsen til GAFFAs læsere:
– Natasja is a beautiful woman, she will always be here, she never gone, she will forever last, she is in our hearts and she will always be in mine, and we will always love and respect her. We are just sorry that we won’t get a next song from her, right!


Our Music, Our Festival
Der er sket meget på de ti år, der er gået siden Natasja optrådte på Sumfest. Nu afvikles Sumfest uden International Nights, men med en såkaldt Reggae Night.

Samtidig har man med et klart fokus valgt, at Sumfest fra og med i år alene skal bestå af jamaicanske navne Det er derfor mere end tvivlsomt, om Natasja, hvis hun havde været i live i dag, ville få lov at optræde.

Mottoet ”Our Music, Our Festival” signalerer starten på en ny æra, hvor man bevidst vil satse på jamaicanske navne. Med navne som Beenie Man, Tarrus Riley, Spice, Bounty Killer, Barrington Levy, Luciano og Busy Signal, der alle er kendt internationalt, og som netop har optrådt på den netop overståede Sumfest, har festivalen ingen problemer med at præsentere dancehall- og reggaenavne af høj international klasse.

Dancehall Night afvikles fortsat uændret – og der er absolut intet, der tyder på, at dette vil ændres i fremtiden. Netop Dancehall Night er Sumfests største trækplaster og har været det i alle de år, festivalen har været afviklet.

Det er også her, at GAFFA møder den farvestrålende og energiske Spice, som er en af de få kvinder, der kan gøre sig i en ofte meget mandsdomineret genre som dancehall. Hun er i dag at regne for en af de mest kendte kvindelige kunstnere indenfor dancehall-genren og var en god ven af Natasja. Spice har netop lagt Sumfest ned med en overbevisende performance, da snakken falder på Natasja.

– I knew Natasja personally, I spoke to her many times before and we went onstage together and did shows together. When I heard about the accident, I was extremely shaken. She was a humble girl, very jovial – just high spirited. She was always very cool and down to earth. A beautiful soul, she was. I remember her as a very nice person with a beautiful voice.

I think I saw her two days before the accident and she said to me she would go to Hellshire Beach (red. lokal strand i Portmore). That was the last time I saw her – may God rest her soul.

Med disse ord runder GAFFAs udsendte af direkte fra Montego Bay, der så småt er ved at komme til sig selv igen oven på seks dages vellykket Sumfest Festival. Efter arrangørerne at dømme fortsætter Our Music, Our Festival igen næste år, og arbejdet er allerede i gang med henblik på at booke nye jamaicanske navne til Sumfest 2017.

Henrik Bæks tur var støttet af fondsmidler fra Kulturstyrelsen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA