Gojira-interview: Vi er store fans af Düreforsøg

Gojira-interview: Vi er store fans af Düreforsøg

Franske Gojira spillede en fantastisk koncert på Train i går. Inden koncerten fik jeg mulighed for at tale med bandets trommeslager Mario Duplantier. Mario laver ved siden af sit arbejde i bandet malerier (http://www.marioduplantier.com/ og https://www.instagram.com/marioduplantier/) og viser mig kort sine nyeste drumheads. Jeg møder en meget træt Mario, da bandets natfærge fra Norge havde slukket for turbussernes strøm. Dette resulterede i, at lufttilførslen til busserne var næsten ikke eksisterende hele natten, og hele bandet og deres ansatte vågnede med hovedpine.

Jeg går ud fra, at I er meget trætte?

Mario Duplantier: Ja, det var en hård nat pga. den manglende ilt i bussen, og vi er alle sammen bare smadret, men det er ok. Vi er vant til det. Heldigvis behøver vi ikke stille vores grej op og lave scenen. Det har vi folk til. Derfor kan vi slappe af i løbet af dagen. Det er en lang turné, men det går fint.

Hvordan er turnéen gået indtil nu?

MP: Godt, det er en lang, lang, lang tur. Det er faktisk svært for mig at huske, hvornår vi rent faktisk startede denne turné. I starten af maj var vi i USA. Normalvis plejer vi at have en uges fritid mellem en europæisk og amerikansk turnédel. Vi er på turné i to en halv måned nu. Det er meget, men det går.

Hvad kan man forvente af en Gojira-koncert?

MP: Vi prøver altid at gøre folk glade med en god sætliste. Til denne turné har vi blandet alle vores tidligere album med det nye. Vi fokuserer nemlig ikke udelukkende på den senest plade (red. Magma). En god blanding. Derudover har vi en fin produktion med. Vi gør meget ud af lyset og lyden. I dag er vores storskærm ikke med, da Trains scene er for lille, men vi har lysene med. Vi er meget optaget af detaljer. Symbiosen af lys og lyd er virkelig god.

Har I nogle rutiner eller ritualer inden I går på scenen?

MP: Ja, for mit vedkommende er det super vigtigt, at jeg varmer op. Mindst 50 minutter før showet. Mine fingre og særligt mine ben skal varmes op. Mine dobbeltpedaldele er meget krævende for min krop. Derudover er vi bare sammen backstage. Da vi spiller næsten hver dag, behøver vi dog ikke at gå for meget amok omkring opvarmningen. Når det kommer til stykket, er vi klar inden for en halv time før showet.

Hvad står på jeres forplejningsliste?

MP: Vi prøver at forfølge BLC-mad-planen. En af os er veganer. Nogle fra vores roadies faktisk også. Derfor prøver vi altid at have nok grøntsager til en god ernæring, masser af vand, men også nogle øl til efter koncerten. Ikke noget særligt eller specielt, vi prøver blot at være så sunde som muligt.

Hvilken musik lytter I til på turbussen? Eller lytter I overhovedet til musik, når I har fri?

MP: Personligt lytter jeg ikke så meget til musik i fritiden, da jeg skal have mine ører fokuseret til koncerterne. Vores show er så larmende og så krævende. Derfor foretrækker jeg at have friske ører, så at sige. Jeg er ikke manden i bandet, der altid lytter til musik. Jeg prøver faktisk at undgå det. Vores bassist (red. Jean-Michel Labadie) lytter til gengæld næsten uafbrudt til musik. Han har altid sine høretelefoner på og lytter til så mange forskellige bands. Når jeg lytter til musik, så er det stille og rolig, samt afslappende musik. Indie-rock, elektronisk musik og også noget godt rock, som f.eks. The Black Keys.

Hvad forbinder du med Danmark?

MP: Jeg siger det her altid, men jeg forelskede mig i det danske band Düreforsög for 20 år siden. Vi er alle sammen var ret store fans af dette band. Vi har så meget respekt for dem. Særligt for deres kreativitet, deres performance og deres tekniske færdigheder. Joe (red. Forsanger Joe Duplantier) og jeg havde faktisk et sideprojekt Empalot, hvor vores hovedinspirationskilde netop var Düreforsög. Det er ret sjovt, fordi min søster havde en kæreste, der er var fra Frankrig, men han rejste til Danmark for 20 år siden og kom så hjem med et kassettebånd af Düreforsög og gav det til mig. Derefter lyttede jeg til båndet og det blev til ”Hold kæft, hvor er det her bare godt!”. Efterfølgende spillede jeg båndet for alle mine venner og bandkollegaer. Düreforsög blev faktisk lidt berømte i vores område pga. dette kassettebånd. I dag er vi faktisk lidt i kontakt med dem. De kontaktede mig efter de læste, at jeg talte om dem – jeg kæmpe stor respekt for dem og det de gjorde.

Nu rejser I jo ret meget, som du selv siger. Göteborg i forgårs, Norge i går, Aarhus i dag, Eindhoven i overmorgen. Kan det med at spille live nogle gange blive til en dag på kontoret, eller hvad er for dig?

MP: En smule. Men jeg er heldig nok til at have muligheden for at spille trommer hver eneste aften. Jeg prøver altid at bevidstgøre mig selv, hvor heldig og privilegeret jeg er. Det er ikke en selvfølge, at folk betaler penge for en billet for at se mig og de andre spille. Derfor giver jeg altid 100%. Nogle dage har man måske ikke altid lige så meget energi som dagen inden, men ærlig talt føler jeg ilden i mig selv hver eneste aften. Altafgørende er, at du nogle gange sætter tingene i perspektiv og siger til dig selv, hvor heldig du er med alt dette. Endvidere er jeg en perfektionist, og det er virkelig en udfordring at levere på det samme niveau hver eneste aften. Jeg nyder hver optræden, også hvis jeg er en smule træt eller lignende. Jeg siger til mig selv, at jeg bliver bedre og endnu mere professionel med hver eneste koncert. Jeg motiverer mig selv igennem tanken på min egen progression som musiker. Selvfølgelig har man en lille rutine, men jeg siger til mig selv, at jeg er heldig at jeg f.eks. må spille i Danmark foran 1.000 danskere i aften. Det er en kæmpe mulighed, og den skal udnyttes.

Når I rejser så meget har I så rent faktisk mulighed for at se noget af de respektive byer, eller ser I blot forskellige backstageområder?

MP: På denne del af turneen er jeg for mit vedkommende meget optaget af min egen kreativitet, hvor jeg maler, laver film og laver drumheads mm. Jeg vil gerne have min energi i mit omklædningsrum. Generelt elsker jeg at besøge og opleve byer. I dag f.eks. er jeg lidt træt, så jeg vil ikke gå en tur igennem byen. Jeg bliver bare her pga. denne forpulede færgemareridt, vi havde sidste nat. Det kommer tit også an på hvordan spillestedet er opbygget. Nogle har en tagterrasse, eller det er nemt at komme ud af bygningen mm. I går var vi i Norge og spillede på en festival. Det var simpelthen så smukt. 2 fra vores band tog faktisk en bådtur. Som jeg siger: Det kommer an på mange ting og vi går så meget ud som vi kan. Vi er meget åben-sindede og elsker at se og møde andre kulturer.      

Jeg stiller altid min interviewpartnere et for-sjov-spørgsmål: De fem ting, du ville tage med på en øde ø?

MP: Noget man kan lave ild med. Jeg vil sikre mig at kunne lave ild. Derudover solbriller. Som tredje ting sko, da jeg ikke vil brænde mine fødder i sandet. En flaske vand og et billede af min kone og datter.

Dine top-5 Gojira sange lige nu?

MP: De skifter hele tiden. Lige nu er der fokus på det nye album. 1. The Shooting Star, 2. Silvera, 3. The Cell, 4. The Haviest Matter Of The Universe og 5. Ocean Planet.

Og din top-5 af andre kunstnere?

MP: Spontant ville jeg sige: 1. Pearl Jam – Tremor Christ, 2. Run – Bye Bye Macadam, 3. Morbid Angel – World Of Shit, 4. Sepultura – Territory og 5. Björk – Bachelorette.

Hvad er det næste for Gojira? Jeg har f.eks. set, at I snart tager til USA igen, hvor I skal spille sammen med Metallica og Avenged Sevenfold.

MP: Lige præcis. Derudover har vi et kæmpe stort show i Paris til september, hvor vi spiller på La Fête de l'Humanité. Det bliver en stor fest og en stor koncert. Derefter har vi igen en kort turné i USA til oktober for at spille nogle store festivaler med Marilyn Manson og Mastodon. Ind i mellem spiller vi vores egne koncerter. Efter det vil vi holde et par måneders pause og starter derefter med at skrive ny musik. Vi vil ikke igen vente 4 år inden vi udgiver noget nyt, vi vil gerne smede jernet, mens det er varmt. Vi føler os inspirerede, har masser af nye ideer, og derfor skal vi nok tilbage til skriveprocessen og skrive ny musik. Derudover skal vi bruge tid med vores familier igen. Det er hårdt at være adskilt så længe under turneer mm.

Hvad udgør Gojira-lyden? Man er jo ikke i tvivl at det er jer, når en af jeres sange starter.

MP: Efter 20 år og masser af træning og de samme 4 personer har vi vores egne regler og mekanismer. Vi ved hvad vi vil høre. Vi har vores egne tricks. Vores musikalske identiteter bliver endnu mere præcise og indgår i en symbiose.

Sidste spørgsmål: Når I netop turnerer også med Metallica og Avenged Sevenfold. Hvordan er det at være opvarmning for et andet band? Tænker man over det? I plejer egentlig jo være headlineren ellers.

MP: Når man er support til Metallica er det bare så super specielt. Du tænker ikke så meget over det mht. at vi er opvarmning eller kun spiller i en halv time eller spiller helt i fronten af scenen. Det betyder intet. Det er Metallica, mand! Det er verdens største metalband. Det er ren glæde, og vi nyder hver eneste gang vi spiller med Metallica. Det er fantastisk. Det er en drøm.

                     

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA