x

Læs interview med den koncertaktuelle legende David Crosby

Læs interview med den koncertaktuelle legende David Crosby

Ikonisk figur på tressernes amerikanske rockscene og veteran fra både Monterey, Woodstock og Altamont-festivalerne.

Centralt medlem af både The Byrds og siden Crosby, Stills & Nash (& Young) – og den 27. august på scenen i DR Koncerthuset med eget band og et sæt bestående af såvel klassikere som nye sange.

Jo, det er en regulær rocklegende, som denne torsdag aften – det er formiddag i Californien – har sagt ja til en transatlantisk telefonsamtale med GAFFA forud for den københavnske koncert.

 

Stadig skarp

Da han ringer op, befinder den politisk og økologisk engagerede rocklegende sig i et venteværelse på det lokale hospital – men godt det samme. For den 76-årige Croz er ikke desto mindre fuldt fokuseret og stadig skarp – ikke mindst i kritikken af den aktuelle amerikanske centraladministration.

Først og fremmest, tak for din tid – jeg er beæret over at få muligheden –

Tak, mand - 

Hvor sidder du, i talende stund?

På det lokale sygehus og venter på at få scannet min albue...

Er du kommet til skade?

Jeg faldt og slog den ret hårdt, mens vi var på turné – så jeg måtte have den undersøgt.

Det var da uheldigt. Udover det, har den amerikanske del af turnéen så været fornøjelig?

Vidunderlig. Helt vidunderlig. Det er et fantastisk band, og jeg har moret mig gevaldigt med dem.

Din søn James Raymond er med igen, ikke?

Jo. Bandet er opstået ud af CPR, mit tidligere band. Men nu har vi tilføjet to skønne kvinder. Michelle Willis er med i begge mine orkestre; sanger, (sang)skriver, musiker. Og Mai Agan, som er min bassist – hun er faktisk europæer, hun er fra Estland. Og så trommeslageren fra CPR, Stevie D, som normalt spiller med David Gilmour. Et fedt band.

Jeg glæder mig meget til koncerten i København. Så vidt jeg ved, var den første sang, du skrev sammen med din søn, sangen ”Morrison”, hvori du punkterer det romantiske billede, som ofte tegnes af Morrison. Synes du generelt, at folk har en tendens til at romantisere tressernes modkultur?

Ja, det synes jeg. Det var ikke, fordi jeg i udpræget grad kunne lide netop ham – men jeg synes, jeg fik et godt glimt af, hvem han var. Og jeg er glad for sangen.

 

Pengene styrer

Jeg talte for nylig med en af dine jævnaldrende kolleger, fra Detroit, Wayne Kramer...

Jeg kender ingen fra Detroit, som hedder Kramer...

Han var med i et band, som hed MC5, i slutningen af tresserne....

Aldrig hørt om ham.

Ok. Anyway, hans pointe var, at et generelt karakteristikum ved vestkystens rockscene i anden halvdel af tresserne var, at det var folkemusikere, som havde samlet den elektriske guitar op – uden nødvendigvis at være bekendt med dens udfoldelsesmuligheder. Giver den analyse mening for dig?

Vi havde også nogle rimelig gode guitarister. Stills, Young...rimelig gode guitaster. Så det mener jeg ikke nødvendigvis er sandt. Vi kom ganske rigtigt fra folkemusikken – men vi hoppede temmelig hårdt på rock’n’roll, vil jeg sige.

Din politiske agenda har været ret konsistent gennem årene, lige fra "What are Their Names" fra din solodebut til nylige bemærkninger om, at USA reelt er styret af erhvervslivet og ikke et demokrati.

Jeg vil gerne bede dig forklare, hvordan det her corporate regime udfolder sig i praksis? Og mener du, de grundlæggende magtstrukturer har ændret sig over de seneste årtier?

Firmaerne køber vores kongres, så de styrer landet. Og får lov til at gøre mere eller mindre, som de vil. Hvor skørt det bliver, afhænger af den siddende administration.

Den administration, vi har lige nu, er formentlig den værste, vi har haft nogensinde. De er fuldstændigt i lommen på pengemændene – og de er en virkelig dårlig regering. De gør et elendigt stykke arbejde, og de forkludrer vores position i verden.

Det værste er, at vi ikke gør noget ved klimaforandringerne – og vores nuværende regering består af folk, som er optaget af penge – ikke klimaforandringer. Og det er rigtig slemt, synes jeg.

For hvis vi ikke gør noget, på verdenslederniveau, så gør vi alle mennesker på jorden en bjørnetjeneste. Alle. Jeg ville ønske, at jeg kunne ændre det, og jeg gør hvad jeg kan – men det er ikke mig, som bestemmer. 

 

Aktiv på Twitter

Du har udtalt for nylig, at du finder det svært at bevare optimismen, stillet overfor den aktuelle administration – men at nutidens ungdom indgyder dig et vist håb. Kan du prøve at uddybe det?

Yeah – bare se, hvordan de demonstrerer. Se, hvor store Women’s March, March for Our Lives, Children’s March var. De mennesker bliver aktivister i et omfang, som virkelig vil gøre en forskel. De begynder at få betydning for tonen i USA. Og de er det mest opmuntrende, jeg har set.

Ikke ulig Mr. Trump er du jo selv temmelig aktiv på Twitter...hvad tiltaler dig ved det medie?

Jeg er glad for at kunne tale til folk; jeg kan godt lide at tale med folk, folk fascinerer mig. Så det har fungeret ret godt for mig. Jeg kan godt lide det, jeg nyder det.

En kollega, som må siges at være ligeså frustreret som dig over Trump-administrationen er, naturligvis, Neil Young. Hvordan har du det med Neil og hans arbejde i disse år?

Jeg tror, han prøver på at finde noget, som vil fungere for ham. Han spiller ret god musik – jeg har ikke hørt en sang for nylig, som jeg elskede. Men han er stadig en skabende kunstner. Han er stadig interessant, fordi han skubber til grænserne. Det er det, jeg bedst kan lide ved det.

Jeg ved, at du har et ret realistisk forhold til marijuana – at du betragter det som grundlæggende harmløst, men tilråder at man venter med at ryge til om aftenen, hvis man vil have noget ud af dagen.

Haha, ja det lyder fornuftigt – det er i al fald sådan, det fungerer for mig. Jeg har familie og ting, som jeg tager ansvar for, i dagens løb. Så jeg venter til om aftenen. Det fungerer for mig.

Også for mig. Men ud over det, vil du så prøve at uddybe dine tanker om emnet – psykologisk, juridisk, kreativt?

It’s not that big a deal. Jeg tror ikke, det påvirker ret meget, udover at det hjælper mig til at sove. Og det er bedre for mig end de præparater, de store medicinalfirmaer vil sælge dig. Så det er omtrent det – it’s not really a big deal.

 

Spor på himlen

Med The Byrds havde du den her kontroversielle monolog fra scenen omkring Kennedy-mordet: ”Stories have been surpressed, witnesses have been killed – and this is your country, ladies and gentlemen!” og så videre. Hvad tænker du om Kennedy-attentatet i dag?

Nøjagtig det samme. Jeg sagde sandheden dengang, det er jeg stadig fuldstændig overbevist om.

Nu vi taler om The Byrds, så var du og Chris Hillman jo faktisk på scenen sammen så sent som i sidste måned, er det ikke rigtigt?

Yeah, vi sang sammen – det var sjovt!

Jeg så det på YouTube – fantastisk. Samtidig rejser McGuinn jo rundt med sit show – har I egentlig overhovedet været i kontakt i det her årtusinde?

Ja – pudsigt nok taler vi sammen over Twitter. Det er meget let, og bare for sjov. Jeg kan rigtig godt lide Roger, og han er meget venlig overfor mig. Men jeg kan ikke få ham til at gendanne The Byrds.

Og hvis jeg ikke kan få ham til det – ja, så kan jeg jo ikke gøre noget. Jeg ville elske at gøre det, men hvis han ikke har lyst, er det hans sag.

Han har ret til at gøre det, som gør ham glad og tænder ham, musikalsk. Men jeg ville ønske, han ville være med at spille The Byrds – jeg ville elske at spille en række Byrds-koncerter. Meget let, og meget sjovt.

Det er jeg sikker på, der er mange som ville bifalde – inklusive mig selv. Jeg har snart opbrugt tiden, men måske vil du fortælle lidt om det seneste album, Sky Trails. Selvom det ikke er helt nyt, er det vel rigt repræsenteret på turné-sætlisten?

Jo, i nogen grad. Faktisk er det ikke den seneste – selvom det er den seneste, du har hørt om. Men der er kommet en til siden. Sky Trails er den sidste, jeg udgav. Det var med det elektriske band: Mig, min søn James, Jeff Pevar – dét band.

Før den kom Lighthouse – med det akustiske band, som er mig, Becca Stevens, Michelle Willis og Michael League fra Snarky Puppy. Det er det akustiske band. Og jeg har en ny plade med det band liggende på min computer, klar til at ryge afsted. Det er en stener af et album – og jeg tror det bliver rigtigt sjovt at udgive den.

Det lyder interessant. Well, mange tak for din tid. Det har været en fornøjelse!

Tak, mand – og kom til koncerterne. Sangene taler klarere, end jeg selv er i stand til.

David Crosby optræder i DR Koncerthuset i København den 27. august 2018. Herefter fortsætter hans europæiske turné et par uger, frem mod finalen i Shepherd’s Bush Empire i London den 16. september.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA