x

Courtney Barnett-interview: – Jeg er sikker på, at det hele falder sammen en dag

Courtney Barnett-interview: – Jeg er sikker på, at det hele falder sammen en dag

At møde Courtney Barnett er lidt som at lytte til hendes sange. Der er en meget venskabelig aura over hende. Hun er smilende og afslappet og har meget at fortælle. Siden udgivelsen af hendes seneste og andet soloalbum, Tell Me How You Really Feel har hun haft rygende travlt og er nu i gang med den europæiske del af sin turne. Vi mødte hende lige før hendes koncert i Vega 4. november.

Hvordan oplever du turnelivet?

Jeg elsker det! At rejse rundt i verden og synge mine sange til mit publikum. Det er skønt!

Er det muligt at slappe af under en turne?

Ja. Det er lidt frem og tilbage. Det er hårdt arbejde, men der er også meget tid uden noget at lave, hvor man bare venter på en koncert, men generelt er der en ret god balance.

Etiketterne

Courtney Barnett bliver kaldt for lofi-dronningen, og hendes musik karakteriseres for det meste som alternativ slackerrock med referencer til 90’erne – betegnelser, hun har det blandet med:

– Alle har en mening om, hvad de hører. Den første ep var en form for lofi-ish, – den blev jo optaget i et hus. Resten er helt sikkert ikke lofi. Det er blevet en beskrivelse af musikken nu om dage og handler ikke længere om, hvordan optagelsen er lavet. Alt i et studie lyder fancy. Det er alt sammen forskellige måder at beskrive musikken på, men som ikke helt har en reel betydning. Jeg er ligeglad. Folk kan beskrive musikken, som de vil.

Hvordan blev du optaget af musik som ung?

Min storebror spillede en masse musik for mig. Jeg lyttede til hans cd’er. Han spillede guitar, og så ville jeg også spille guitar. Så ja, det var min bror, der introducerede mig til musikken. Vi havde desuden en nabo på vejen, der lavede mixtapes til os, som vi lyttede til sammen.

De personlige sange

Courtney Barnetts sange er meget personlige, hjemlige og baseret på hendes egne finurlige oplevelser. Hendes gennembrud var således også en sang – ”Avant Gardener” - om et kikset forsøg på at lave havearbejde og et efterfølgende allergisk/astmatisk anfald, der endte med et hospitalsophold. Sangen genlyd i hele verden, og mange blev fanget af netop den personlige vinkel:

– Ja, mine sange er meget specifikke og personlige. Ofte oplever vi mange af de samme ting, samme følelser, samme slags problemer med livet, arbejde osv. De fleste af os kan relatere til disse temaer. Jeg tror ikke, jeg er meget anderledes end andre.

Forsøger du dig stadig med havearbejde efter dit anfald?

– Nogle gange. Jeg er allergisk over for græs, støv og katte. Nogle gange, hvis jeg er i haven i for lang tid, får jeg et anfald af støv og møg, der kommer op i luften.

Da du skrev dine første sange, var der måske 50 mennesker, der hørte dem – nu er der millioner. Har det ændret din tilgang til sangskrivningen?

– Når jeg tænker på hvor mange, der skal høre sangene, prøver jeg på at slå det ud af hovedet og bare fortsætte med at skrive dét, jeg nu synes er godt. Jeg tror, at hvis man forsøger at skræddersy sangene til dem, der skal høre dem, vil det påvirke dem negativt.

En sang som ”Need A Little Time (fra Tell Me How You Feel)” er meget personlig – måske om dit eget forhold. Den handler om en meget personlig situation, der bliver fortalt til et stort publikum.

 Ja, det er altid i mit baghoved, hvad andre synes, og hvordan de relaterer sig til sangen, men jeg skriver den ikke på grund af det. Det kommer krybende ind, men det styrer ikke sangen. Alle kan relatere sig til emnet i forskellige aspekter af deres liv. For mig handler den om mange forskellige ting. Det er ikke bare en enkelt situation. Det er mere generelt om følelserne ved udmattelse.

”Jeg er sikker på, at det hele falder sammen en dag.”

Nogle af dine sange som f.eks. ”Dead Fox” og ”Kims Caravan” handler om menneskers dårlige indflydelse på naturen. Tror du, at vi kan nå at ændre på verdens gang, eller er vi fortabte? 

Jeg ved det ikke. Det er noget, Jeg tænker en del på, men jeg har jo ikke den fornødne viden – den videnskabelige viden. Jeg tror, at vi har ødelagt planeten, og at det bliver værre. Mange mennesker er frygteligt egoistiske. Jeg forsøger selv at være positiv og forsøger at gøre, hvad jeg kan i små mængder. Men samtidig rejser jeg jo rundt i verden og kører i tourbusser, så i virkeligheden øger jeg bare forureningen. Jeg er sikker på, at det hele falder sammen en dag.

Tell Me How You Really Feel

Tidligere i år udgav Courtney Barnett albummet Tell Me How You Really Feel. En plade, hvor hun gik lidt væk fra de skæve historiefortællinger, og hvor udsynet er bredere. Musikalsk er albummet mere gennemarbejdet og på én gang mere melodisk og aggressivt.

Hvad var forskellen på at lave dette album i forhold til dine tidligere plader?

– Vi lavede indspilningen på samme tid som sidste gang, men jeg brugte mere tid på at skrive og arbejde med sangene. Jeg havde mere tid denne gang. Jeg eksperimenterede mere med flere instrumenter og skrev sangene på andre måder og fandt andre tilgange til sangene. Jeg forsøger altid at gøre tingene anderledes, så jeg ikke skriver de samme sange igen.

Jeg har hørt, at du gik 40 minutter hen til studiet hver dag for at cleare hovedet, inden du skulle synge. 

Ja, det gav mig god tid og plads til at tænke over, hvad jeg skrev i sangene.

“Tell me how you really feel” er en linje i sangen “Crippling Self Doubt And A General Lack Of Self Confidence”. Hvorfor blev det titlen på albummet?

– Det var ikke meningen fra starten, men jeg tænkte, at det var en god og fleksibel titel. Man kan fortolke den på mange måder – sarkastisk eller som et ærligt spørgsmål. Det kunne være mig, der sagde det til lytteren, eller det kunne være én, der sagde det til mig.

Du stillede samme spørgsmål på din hjemmeside. Har du læst svarene? 

Ja, jeg har set en hel del af dem igennem. De har været fantastiske at læse. Der kom meget varierede svar. Nogle mennesker var meget sårbare og fortalte meget personlige ting. Nogle havde ingen bekymringer og var glade, andre var nedtrykte og vrede. Det var en bred palet af samfundet. Der var nogle gennemgående temaer om at føle sig desillusioneret og fortvivlet, og der var kommentarer om det politiske klima i dag. Mange mennesker følte sig udmattede af verdens tilstand, hvilket er trist. Der var mange af de samme følelser, som jeg havde, da jeg skrev albummet. Så projektet med at sammenbringe alles tanker gik i opfyldelse. Mange mennesker fortalte, at de følte sig fortvivlede og alene i verden, og jeg tænkte, at dét, at så mange havde de samme følelser, bragte dem sammen og viste, at de ikke var alene.

Det leder naturligt hen til albummets afslutning med sangen ”Sunday Roast” og linjerne ”Keep on keeping on, you know, you’re not alone”.

– Ja, det er rigtigt. Jeg er også meget glad for, at albummet slutter på den måde. Den er melankolsk, men den har et overordnet budskab om håb, sammenhørighed og fællesskab.

Den første single fra albummet, "Nameless Faceless", har mange forskellige stemninger og dynamikker. Versene er sarkastiske og legende, mens omkvædet er kraftfuldt, seriøst og mørkt. Hvordan blev den sang til?

– Musikken var tre forskellige sange, jeg arbejdede med. Ingen af dem kunne blive færdige, så jeg samlede dem til én sang. Derfor ændrer dynamikken sig meget i løbet af nummeret. Men jeg kan også godt lide det vrede omkvæd over for det glade vers. Det er en god illustration af, at man lader som om, alt er okay, selvom det ikke er tilfældet. Det er dét, den sang lyder som. Man smiler og accepterer noget, der er forkert.

Jeg tænkte også på #MeToo-bevægelsen, hvor en masse kvinder i årevis havde accepteret overgreb og aldrig havde sat ord på det. Hvor de bare har trukket på skuldrene af dårlige oplevelser, der i virkeligheden har været seriøse overgreb.

Ja. Det var også noget, jeg tænkte på, da jeg skrev sangen. Musikalsk er den dynamisk og humoristisk, og den føles en smule fjollet. Jeg kæmpede lidt med det, fordi jeg ikke ville underminere emnet og trivialisere det, men jeg tror, at der til sidst blev en god balance. Jeg tror, de fleste kan forstå budskabet.

Den indledende linje i sangen, ”Help Your Self”, ”Darkness depends on where you’re standing”, har jeg tænkt en del over. Er der en bestemt mening med det?

– Jeg er selv ved at finde ud af, hvad det betyder. Jeg forstår det nok inderst inde, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvad det betyder. Jeg tror i bund og grund, at drejer sig om meningsforskelle. Mennesker du ser som dårlige mennesker – racister, sexister, homofober. De tror, at den opførsel er rigtig, og jeg mener, at den er forkert. Jeg tror, det er dét, det betyder.

Den tilbagelænede, travle musiker

Du har ry for at være meget tilbagelænet, og du skriver sange om at blive indenfor i dagevis. Alligevel har du opnået en hel del. En velkørende solokarriere, turné med din kæreste, albummet du lavede med Kurt Vile. Desuden har du dit pladeselskab, hvor du hjælper andre kunstnere. Hvordan når du alt det?

– Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får altid lavet en masse.

Måske er du god til at multitaske.

Det ved jeg ikke – det tror jeg ikke, jeg er. Jeg tror det skyldes, at jeg arbejder med så mange fantastiske mennesker, der får ting til at ske. Jeg kunne aldrig opnå alt dette uden dem, der er med. Det er bandmedlemmer, managere, alle der er med hele vejen. Det er et spørgsmål om, at jeg har været heldig med at finde ligesindede mennesker på min vej, der forstår mig og kan fornemme, hvad jeg ønsker at opnå.

Forsøgte du at gå en anden vej i starten – f.eks. at få en kontrakt med et etableret pladeselskab?

– Nej det var aldrig noget, jeg tænkte på.

Der må være en del arbejde forbundet med det.

– Ja, men det er det hele værd. Jeg foretrækker at have min egen vision for musikken og gå mine egne veje.

Har du nogle fremtidsplaner?

– Nej, ikke noget konkret. Jeg arbejder på andre projekter, men ikke noget, der er klarlagt. Nu gælder det om dette album, og så ser jeg, hvad der sker bagefter.

Med disse ord slutter vores samtale, og få timer efter fyrer Courtney Barnett et hårdt rockende sæt af i Vega. Hvad fremtiden byder på, er uvist, men mon ikke der venter nye musikalske retninger, spændende udgivelser og ikke mindst endnu fxlere uforglemmelige sange fra et af de største sangskrivertalenter i verden i dag.

LÆS OGSÅ: En urolig dronning på toppen af sin piedestal

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA