x

REPORTAGE: Leaving Neverlands instruktør Dan Reed besvarer kritiske spørgsmål

REPORTAGE: Leaving Neverlands instruktør Dan Reed besvarer kritiske spørgsmål

Meget er sagt og skrevet, og reaktionerne har været stærke fra publikum, der har set den kontroversielle dokumentar Leaving Neverland. Filmen handler om Wade Robson og James Safechuck, som begge påstår, at Michael Jackson skulle have begået seksuelle overgreb på dem, da de var mindreårige. Reaktionerne har også været stærke, om muligt endnu stærkere, fra de mennesker, som hårdnakket benægter beskyldningerne og stiller spørgsmålstegn ved filmens integritet og pålidelighed.

Denne aften er speciel interessant, da publikum efter filmen får lov til at stille filmens britiske instruktør Dan Reed spørgsmål om filmen. Det er dog tydeligt, at det ikke er en hvilken som helst dokumentar, for foruden en reklame CPH:DOX-leaflet ligger der på sædet en lille folder med 12 tætskrevne sider. Det er én lang forsvarstale for Michael Jacksons uskyld og om, hvor uholdbare Wades og James’ anklager er og en række spørgsmål, som publikum opfordres til at stille Dan Reed på vegne af en Michael Jackson-fangruppe. Man fornemmer allerede en vis intensitet i luften, før de første billeder er løbet over lærredet.

Efter fire timer slutter filmen, og Dan Reed træder ind på scenen, hvor Ralf Christensen fra Information bruger hovedparten af spørgetiden på sine spørgsmål til Dan Reed. Jeg havde foretrukket at høre flere end de fire spørgsmål, der kom fra salen.

Dan Reed stater med at forklare, hvordan dokumentaren opstod, og hvordan han hurtigt blev overbevist af fortællingerne. Han bliver spurgt om, hvor alarmerende ens de to historier ligner hinanden i forhold til de seksuelle detaljer og fortæller, at Wade og James ikke havde mødt hinanden før et retsmøde for nylig og så ved premieren ved Sundance Festival – hvilket, hvis det er sandt, kun bestyrker anklagerne.

Boet efter Michael Jackson beskylder Wade og James for kun at være ude på at tjene penge, og til det svarer Dan Reed, at det ikke er tilfældet, da de ikke tjener noget på filmen, og at der uden tvivl ville have været lettere måder at tjene penge på end at stille sig op og fortælle en så grufuld historie. Desuden mener han også, at de eneste som har kommercielle interesser i denne sag er boet efter Michael Jackson.

Han mener ikke, at filmen handler om Michael Jackson, hvad den utvivlsomt ikke kan undgå at gøre, men pædofiliofres traumer og oplevelser, som ofte først bliver en realitet for det enkelte offer senere i livet og fortsætter; til forskel fra voksne, som oplever overgreb og kan sige fra med det samme, sker det meget sjældent og er langt sværere for børn. Han henviser til et interview han havde med Oprah Winfrey for nylig, som selv har oplevet overgreb som barn, hvor hun siger, at pædofili ofte handler ligeså meget om forførelse som overgreb.

Dan Reed slutter af med at sige, at han mener, at man godt kan adskille musikken fra personen, og at det er op til den enkelte, om man vil bandlyse hans musik eller dæmonisere Michael Jackson. Det er ikke er hans job at fælde dom over manden, men at ofrenes stemme uanset hvad skal have lov til at blive hørt.

Den sidste del af tiden, som desværre blev alt for kort, blev brugt på spørgsmål fra salen, hvor kun fire nåede at stille spørgsmål, som dog ofte blev en lang tale for eller imod filmen.

Den første spørger ville vide, hvordan Dan Reed kunne lege retssal og dommer og kom ind på, at begge informanter havde ændret historier flere gange. Reed mente ikke, at han legede dommer, men mente, at ofrenes stemmer var vigtige at få frem.

Den næste spørger var begejstret for filmen, som han mente fortalte en sand historie om pladeindustriens magtmisbrug og de overgreb, som finder sted dér. Noget, som spørgeren selv havde stærke og sørgelige erfaringer med. De sidste spørgere brugte mere tiden på at plædere for filmens uægthed, manglende beviser, Michael Jacksons tidligere frifindelse og uskyld end at stille spørgsmål, som ikke allerede var stillet eller antydet.

Som neutral publikum er det svært at vide, hvad der er sandt eller ej. Der er ingen tvivl om, at selv om Michael Jackson havde levet, havde der kun været to vidner til de påståede overgreb; manden selv og ofret. Derfor er det plausibelt, at fortællingerne er sande. På den anden side mener de kritiske røster, at Wade og James lyver, da de tidligere i retten har fortalt en anden historie (men hvis de ikke løj dengang, lyver de vel heller ikke nu, responderede Dan Reed) og kun gør det for pengenes skyld. Selv hvis alt, hvad de, som havde været så flinke at printe hundredvis af foldere til denne aften, siger er rigtigt, så er der stadig ingen der ved, om det, der bliver fortalt i Leaving Neverland er sandt eller ej – kun Wade og James. Derfor er det i sidste ende op til den enkelte. Det er forfærdeligt, hvis filmen bygger på en løgn, men endnu mere forfærdeligt, hvis den ikke gør…. Se den selv og bedøm.

Kan ses på DRTV fra den 8. marts og på DR2 den 12. og 19. marts.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA