”Alive. Du ved, den der vildt fede festival helt derude i Thy.”

 ”Alive. Du ved, den der vildt fede festival helt derude i Thy.”

Ovenstående er ikke som sådan et ordret citat fra nogen bestemt, men en tilnærmelse til det generelle indtryk, som festivalen synes at gøre på tilrejsende musikere såvel som festivalgængere – og så den måde, de udtrykker det på. Fra scenen kommer der således år efter år begejstrede og velmenende kommentarer i retning af, at turen til Thy har været meget lang, men bevares smuk, og hvor fantastisk det er, at der er så fed en festival helt herude eller herovre. Det kunne de lokale så vælge at tage anstød af, men de er mere tilbøjelige til sende hinanden et indforstået smil. For det væsentligste er
selvfølgelig, at de udefrakommende faktisk er begejstrede for festivalen og alt det, den repræsenterer, og at de vælger at tage den lange rejse år efter år. For det gør de faktisk. Og det skyldes måske,
at Alive Festival netop er noget anderledes, end man kan opleve i elløbehjulsafstand fra Nørrebro eller Århus.

Alive Festival startede for 11 år siden som en mere traditionel lille musikfestival forankret i det stærke fællesskab i vækstlaget. Siden har den i kraft af sine rødder i det lokale og en vilje til konstant
at trække stadig flere tråde ud i den thy'ske kultur og natur haft en nærmest organisk udvikling til det, den er i dag. År efter år har festivalen tilføjet til sin palette, så den ikke bare tegner et billede af den lokale musikkultur, men i stadig stigende grad bliver en mere fyldestgørende skitse af, hvad Thy er og kan byde på. Ud over musikprogrammet (som vi vender tilbage til) er der således et særdeles
udførligt og velfungerende sideprogram, som blandt andet byder på fællesmiddag, bryghusbesøg, surf og strandbar, eventyrtombola (med overraskelsesture ud i den lokale natur eller kultur) og meget mere. Og som nye tiltag i år var der desuden morgensang og -talks, sanketur i nationalparken og flere samarbejder med det nytilflyttede Statens Museum for Kunst – blandt andet et perfomativt møde med Thys natur.

Selve festivalpladsen giver også en klar fornemmelse af, at Alive er blevet et lokalt samlingspunkt, hvor alle er interesserede i at deltage og byde ind – lige fra horden af frivillige til det lokale kultur- og forretningsliv.

Og noget tyder altså på, at det er rejsen værd at opleve og måske for en stund blive en del af dette fællesskab. Og når alt dette i virkeligheden ”bare” er et supplement til en efterhånden meget
organisatorisk velsmurt musikfestival i nogle utroligt hyggelige rammer og med et meget varieret musikprogram, ja, så er der vel heller ingen grund til ikke tage turen til Alive, hvad end den relative
afstand så måtte være.

På den musikalske front havde flere kunstnere også taget en lang tur, hvoraf den længste må være bandet fra Benin. Alive Festival har flere gange fået fat i interessante afrikanske kunstnere, uden at det for alvor har resulteret i de helt mindeværdige koncerter, men det blev der så sandelig lavet om på i år. Benin International Musical leverede således én af de absolut bedste koncerter ikke bare i år, men i
festivalens 11 leveår. En mere imponerende og energisk sceneoptræden er sjældent set, og når dertil lægges den musikalske tæft, som det syv m/k store orkester fremførte deres rytmisk drevne miks af
traditionelle sange med elementer af rock, jazz og hiphop med, ja, så lagde de (afslutningsvis bogstaveligt) festivalen ned.

Herudover leverede specielt aalborgensiske Kogekunst en ganske unik koncert, der på vidunderlig uhøjtidelig vis illustrerede, at en koncert ikke nødvendigvis handler om at levere poleret og
formfuldendt musik, men ofte bliver mere interessant, når man tør lade den krøllede kreativitet og legesyge slippe fri og omfavne det skæve og uperfekte. En anden kunstner, som bestemt ikke er bange for at omfavne det uskønne, er Katinka, der troppede overordentlig gravid op, hvilket bare tilføjede endnu mere kropslig fylde til hendes stemme og tilstedeværelse på scenen. Herudover var Fribytterdrømme som altid garanter for en særdeles intens og medrivende fremførsel af deres
hårdtslående syrerock, og så vandt Artigeardit lørdag aftens indirekte hiphop-duel mod Benal, idet Artigeardits koncert ganske enkelt havde et mere interessant setup med blandt andet en velspillende trommeslager og et mere troværdigt nærvær og engagement på scenen.

Så folk og fæ fra fjern og nær fik endnu en helstøbt festivaloplevelse i Thy, og skulle man kny over noget i Thy, så skulle det lige være den der brændte skorpe på min økopizza. Den var sgu træls!

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA