x

Hvorfor hader så mange Volbeat?

Hvorfor hader så mange Volbeat?

Det danske rock/heavyband har fået sig en dårlig plads i samtalekrogene, når der tales om musiksmag. Hvorfor?

Volbeat står et utrolig stærkt sted i deres karriere; de har i år haft en sang på førstepladsen på USA’s Billboard Mainstream Rock Songs for ottende gang, hvilket overgår selv mægtige U2. Seal the Deal & Let's Boogie fra 2016 nåede en fjerdeplads på Billboard 200-listen, bandets hidtil højeste og den næsthøjeste placering for et dansk band nogensinde, kun overgået af Lukas Grahams album Lukas Graham (Blue Album) fra 2016.

Som det første og hidtil eneste danske navn nogensinde siden Parkens udvidelse spillede de på dette sted for et fuldtalligt publikum i 2017, og deres kæmpehit "For Evigt", der vandt GAFFA-Prisen for Årets Danske Hit 2016, blev uofficiel kendingsmelodi til VM i Håndbold, 2019. Gruppen vandt desuden den 26. februar 2020 også en GAFFA-Pris i kategorien Årets Danske Band. 

Men på trods af deres store succes hører man sjældent en rockfan proklamere med stolthed i stemmen, at vedkommende er fan af Volbeat – og det bliver sjældnere og sjældnere i takt med, at bandet fra et kommercielt perspektiv bliver bedre og bedre. Spørgsmålet er: Hvorfor fa’en forholder det sig sådan?

LÆS OGSÅ: Hvorfor er der så få kvinder, der griber guitar, bas og trommer?

Svaret ligger nok blandt andet i en form for ”underdog”-psykologi, der peger på, at det ikke er på trods af, men netop på grund af den øgede berømthed. Vi kan som mennesker godt lide det specielle ved, når dem vi ”holder med” overkommer de odds, de har imod sig; når vores lille fodboldhold vinder over giganterne, når gadedrengen opnår prinsessens kærlighed, og når undergrundsbandet, som kun vi selv har hørt om, udgiver en god vinyl, som kun de rigtige fans kan sætte pris på hjemme på pladespilleren. Volbeat var underdogs i begyndelsen af deres karriere, men er forlængst blevet særdeles etablerede.

En anden af grundene kunne være genren. Heavy-musik er i dets kerne en undergrundsgenre, der ligesom hiphop skelner mellem dem, der ”holder det ægte”, er "trve metal" og dem, der – Gud forbyde det – ”går pop” eller ”sælger ud”. Rock og i særdeleshed heavy handler om at være rasende, navnlig på samfundet og systemet, og i dét lys er det ikke så mærkeligt, at det ikke er velset at sætte sin underskrift på et regneark fra et systematiseret pladeselskab. Især ikke, når det handler om penge; alle kan blive enige om, at et sandt udtryk ikke kan omsættes til kroner og ører, selv hvis vi holder misundelse uden for regnestykket.

Men paradokset ligger stadig i dét med at ”gå pop”. Pop er en forkortelse for ”populær”, og begrebet betyder isoleret set bare, at musikken har potentiale til at nå et bredt publikum. Hvis stilen stadig er defineret som dén, lytteren har et tilhold til, hvorfor er det så et problem, at den gøres mere lettilgængelig? Betyder det ikke, at dem vi ”holder med” har vundet?

LÆS OGSÅ: Katastrofe-festivalen fra 1999 bliver tema for Netflix-serie

Et argument kunne være, at det ganske enkelt ikke er muligt at fremstille det ægte, aggressive eller rå udtryk, som er særligt fremtrædende i heavy-genren, på en måde, der giver mening for hr. og fru Danmark i supermarkedet. I dét øjeblik, at musikken, kunsten, bliver sidestillet med den enorme mængde af andet populærmusik, mister det den magi, vi drømmer om finder sted, når de fattige entusiaster mødes i studiet for at gøre dét, de brænder for, uafhængigt af et ønske om at tjene penge eller opnå berømthed.

Vi er flokdyr, og i mange tilfælde afspejler de værdier, musikken og musikerne repræsenterer, hvem vi selv er. Og jo mere, vi har musikken for os selv, des mere føler vi os tilknyttede til det udtryk, der findes i lydbilledet. Volbeat har sikkert for mange haft en helt særlig tilknytning til, hvordan de er vokset op, hvilket liv de har levet, og hvad der gør personen til lige præcis dén, han eller hun er. Boblen brister, når alle dem, der tilfældigvis også er i Fitness World inviteres med i gruppen – uagtet hvordan musikken lyder.

Og så er der også en enormt stor selvforstærkende effekt i negativitet, som nok desværre er en stor faktor. Vi kender fænomenet andre steder fra – vi vil ikke nævne navne, men lige så vel, som at små piger kan gå selvsving over et boyband, kan enigheden om negativ energi køres gevaldigt op i en spids på YouTube og andre steder, hvor der går sport i at give så mange dislikes som muligt. Volbeat er et rockband, der har klaret sig godt – skulle vi ikke fokusere på dét, i stedet for at lade os rive med, og komme videre? Der er masser af andre bands, der har mere brug for, at folk danner sig en mening. Så skynd dig hellere at skifte emne, når din sidemand i baren begynder på Volbeat-smøren.

LÆS OGSÅ: Volbeat peakede i Parken


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA