x

Bogaktuelle Søren Kragh-Jacobsen lover nyt album – og ikke et ondt ord om ”Kender du det?”

Bogaktuelle Søren Kragh-Jacobsen lover nyt album – og ikke et ondt ord om ”Kender du det?”

Selvbiografien Superbenzin og kærlighed skrevet i samarbejde med GAFFAs Espen Strunk er på gaden i dag

Sangeren, sangskriveren og filminstruktøren Søren Kragh-Jacobsen er aktuel med sin selvbiografi, Superbenzin og kærlighed, skrevet i samarbejde med GAFFAs mangeårige skribent Espen Strunk. I anledning af bogen, der udkommer i dag, fik vi en snak med Søren Kragh-Jacobsen, som især er kendt for 70’er-hittet ”Kender du det?” – alias ”Mona, Mona, Mona” – for filmen Mifunes sidste sang fra 1999, og som snart er aktuel med både en ny film og et album.

Søren Kragh-Jacobsen debuterede i 1975 med albummet Hinkeruder på motorvejen, der blandt andet indeholdt det store hit ”Kender du det?” Han fulgte udgivelsen op i 1977 med albummet Tur-retur. Begge album havde et tekstunivers funderet i barndommen og ungdommen, og i 1978 kunne han så holde premiere på sin første film, ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle? Kragh-Jacobsen udgav også et album med musikken til filmen, men det blev hans sidste album i mere end 20 år, hvor han overhovedet ikke spillede musik, men til gengæld udgav en række succesfulde film, blandt andet Gummi-Tarzan, Drengene fra Skt. Petri og den internationale succes Mifunes sidste sang.

I 2001 fik han så comeback som musiker med albummet Isalena efter en kampagne på P3 om at få ham tilbage til musikken. Her var sangene præget af, at de var skrevet af en livserfaren mand. Siden har Kragh-Jacobsen udsendt adskillige film og turneret, men ikke udgivet mere musik. Den 3. december har den i dag 73-årige kunstner premiere på en ny film, Lille sommerfugl, med Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne.

– Espen kontaktede mig for et par år siden, begynder Søren Kragh-Jacobsen. – Han har tidligere lavet nogle anmeldelser af mig og også et langt interview, og nu ville han meget gerne skrive en biografi. Jeg slog mig lidt i tøjret, men jeg blev overfaldet af smiger. Espen og jeg havde otte meget lange møder, hvor vi snakkede løs, og så valgte Espen og forlaget, at bogen skulle skrives som en selvbiografi, hvor min tale fylder langt de meste. Det glæder mig, at jeg kunne få mulighed for at tale om min musik. Den har jo altid været min følgesvend ved siden af filmen.

Ja, du har lavet 12 film, men kun fire album, og så to album, hvor du skrev sange til Tom McEwan og Jess Ingerslev, blandt andet hittet ”Fy fy skamme”. Hvorfor den fordeling – altså dobbelt så mange film som album?

– Jeg blev aldrig helt fortrolig med at optræde, og jeg følte mig aldrig helt afslappet på en scene. Når jeg er kommet derop, har jeg nydt det meget, men jeg følte mig altid nervøs i tiden op til. Jeg er målløs, når jeg ser unge deltagere i X Factor på 15 år, der bare går på scenen med en Tom Jones go home-attitude. Jeg synes heller ikke, det er særlig sjovt at synge de samme numre igen og igen.

Du holdt helt pause fra musikken fra 1980 og 20 år frem – hvorfor den lange tavshed?

– Vi havde et velspillende band dengang med Jacob Groth som kapelmester og var på turnéen Dage i dur og mol i 1980, men vi var allerede ved at blive lidt bedagede. Nogle af vores jobs var på diskoteker, hvor folk bare ventede på at komme ud på dansegulvet efter os. Jeg havde også svært ved at se mig selv på en scene som plus-60-årig. Samtidig gik det rigtig godt med mine film, og jeg fik mange tilbud, så jeg tænkte: ”Hvad skal du være, når du bliver stor, skal du lave film eller musik?” Og så valgte jeg at lave film, indtil P3 lavede en kampagne i 2000 for at få mig til at udgive et nyt album. Dengang slog jeg mig også i tøjret længe, men jeg blev også dér overvældet af smiger og lavede så albummet Isalena, siger Kragh-Jacobsen og fortsætter:

– Der er i øvrigt en ting, der er fælles mellem musik og film: swinger det, eller swinger det ikke? Og man skriver sine bedste sange, når man er en del af et ensemble, ligesom film også er en holdindsats. Og når jeg er inde i et gear, der har med musik at gøre, sker der en hel masse. Når proppen er taget af flasken, vælter det ud. Forløsningen, når man har givet en koncert, og når man har holdt premiere på en film, er i øvrigt helt den samme.

Nyt album på vej

Søren Kragh-Jacobsen skrev musik til sin første film, Vil du se min smukke navle?, i samarbejde med Leif Lindskov, men siden har han fået andre til at skrive musik til sine film, da det blev for krævende for ham at instruere film og skriv filmmusik samtidig.

– Det var sjovt at skrive musikken, som jeg gjorde sammen med min gode ven og makker Leif Lindskov, men jeg tænkte, at der måtte være nogen, der kunne gøre det bedre, og det er jo enormt tidkrævende at lave film, så det ville være lidt som at have to jobs på én gang, hvis jeg også skulle skrive musik til dem. Man kan bruge mange måneder på at klippe filmen, og sådan noget som filmlyd bruger jeg også meget tid på. Derfor har jeg haft lange samarbejder med folk som Jacob Groth og Kenneth Knudsen og flere andre. Men at finde den rigtige musik, der ikke fylder for meget og ikke fylder for lidt, har altid fascineret mig.

Det er 19 år siden, du sidst har udgivet et album. Kan vi snart forvente et nyt album fra dig? 

– Ja, der kommer faktisk et nyt album her i november i forbindelse med min nye film Lille sommerfugl. Filmen finder sted ude på landet og blandt andet i et forsamlingshus til en familiefest, og der optræder et fiktivt dansktopband ved navn Theis Tequila, som fremfører nogle nye sange, jeg har skrevet, delvis sammen med Jacob Groth, og som vi så udgiver på et album sammen med flere nye numre i samme stil. Sangene bliver sunget af skuespilleren Kasper Gattrup, der også er god til at synge. Jeg fandt ham i Kerteminderevyen, fortæller Kragh-Jacobsen og fortsætter:

– Det har været sjovt at skrive til en anden sanger end mig selv og til en genre, jeg ikke er så velbevandret i, men hvis jeg har fået et par glas vin til en fest, kan jeg sagtens finde på at synge med på ”Den knaldrøde gummibåd”. Jeg lavede for nogle år siden en regel for mig selv om, at jeg ikke ville lave film, uden der var musik i dem, og det har jeg holdt ved. Men jeg har også planer om at udgive et album mere, inden jeg bliver 75 år. Lige nu er mit hoved fuldt af musik, og jeg går og fløjter hele tiden lige nu. Det bliver nok mit sidste album, for jeg er jo ikke en Charles Aznavour, der kan turnere, til jeg bliver 87 år, og jeg tror heller ikke, jeg kommer til at turnere mere. Min stemme er også blevet mere rusten med årene. Men jeg var meget glad for min sidste turné i 2014, hvor jeg spillede med Torben Westergaards gruppe Oktober, som var meget velspillende, men turnélivet var da også lidt hårdt.

Hvad synes du er din bedste sang til dato og hvorfor?

– Det er nok en af de nyere, for eksempel ”Amsterdam”, som jeg spillede på min sidste turné i 2014, og som jeg planlægger at indspille på mit næste album. Den passer godt til, hvor min stemme er i dag, teksten og melodien hænger godt sammen, og jeg synes, det er en smuk kærlighedshistorie. Manden i sangen bliver forladt, men finder kærligheden igen i Amsterdam. De flotteste sange er jo kærlighedssange.

Fik klager over hak i pladen

Søren Kragh-Jacobsens absolut mest kendte sang er ”Kender du det?”, og mens en kunstner som C.V. Jørgensen ikke bryder sig om sit mest kendte nummer, ”Costa del Sol”, og aldrig synger det live, og Radiohead også yderst sjældent fremfører deres gennembrudshit ”Creep”, har Kragh-Jacobsen ingen problemer med sangen med omkvædet ”Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert.”

– Det besluttede jeg mig for mange år siden for, at jeg ikke ville være. Jeg er jo blevet forgyldt at den sang, og der er flere andre, der har fortolket den. For nylig hørte jeg en udgave af den på færøsk. Ikke et ondt ord om ”Kender du det?” Men den er lidt af en gymnastisk øvelse at komme igennem.

Bogen er opkaldt efter en af dine ældre sange, ”Superbenzin og kærlighed” fra dit første album. Hvorfor er det lige blevet den titel?

– Sangen handler jo om en dagdrøm. En ung fyr ligger på en sofa og hører en plade på en slidt grammofon og drømmer sig til noget større her i verden og bliver afbrudt et af hak i pladen. Vi fik i øvrigt enormt mange klager, fordi jeg havde indlagt et kunstigt hak i pladen. Folk troede, det var en fejl. Den sang indkapsler mit liv dengang, hvor jeg var en stor dagdrømmer og tit blev revet ud af min dagdrøm til en virkelighed, som ikke altid så rosenrød ud, så det var en god overskrift på bogen. Og Espen ville gerne have en sangtitel som titel på bogen, og så blev det den. Det lyder også lidt frækt, superbenzin og kærlighed.

Hvad hører du selv af musik for tiden?

– Jeg hører mest klassisk. Jeg bliver voldsomt inspireret af Beethoven og Chopin og har mange klassiske plader. Som tekstforfatter kan jeg godt lide den fabulerende stil hos Tom Waits og det banale, der er skåret så flot til hos Randy Newman, og så er Dylan jo bare Dylan. Der er nogle, der synes, han ikke kan synge, men han synger jo fantastisk. Og så hører jeg Joni Mitchell. Hun er dybt original i både tekst og musik, selv hendes måde at spille guitar på er hendes helt egen. Jeg har prøvet via video at lure hendes spil af, men det er svært, og det giver hende desuden sin helt egen sound. At hun samtidig er en stor poet, gør hende i mine ører til USA’ største kvindelige sangskriver. Og så har hun norske rødder, Roberta Joan Anderson, og så forstår man bedre geniet. 

– Jeg kan også godt blive imponeret over nogle af de unge rappere, som har nogle gode rim eller nogle gode historier, men jeg er lidt dårlig til at huske navne og følger ikke helt så meget med mere. Jeg hører også lidt country, men er i øvrigt ikke den store musikforbruger. Jeg hører mest musik, når jeg er alene, og sådan har det altid været. Jeg har musikanlæg i stort set alle mine rum hjemme, men jeg hører næsten kun musik, når der er ude i det hus, jeg har på landet, og i bilen, men ikke hjemme.

Søren Kragh-Jacobsen signerer bogen i Kristian F. Møllers boghandel i Aarhus onsdag den 21. oktober klokken 14.

LÆS OGSÅ: SØREN KRAGH-JACOBSEN-ANMELDELSE: Varmt og vedkommende genhør med en glimrende sangskriver

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA