x

Her er årets 20 bedste danske album

Her er årets 20 bedste danske album

GAFFAs samlede skribentstab har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – ved prioriteret afstemning – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2020 har, corona eller ej, været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var som sædvanlig tæt opløb om pladserne. Klik på albumtitlerne for at læse GAFFAs anmeldelser.

NB: Afstemningen havde deadline 1. november af hensyn til det trykte GAFFA, og derfor har plader, der udkom herefter, ikke været i betragtning. Det har plader, der udkom mellem 1. november og 31. december 2019 derimod været.

20 Angående Mig: Kunsten at lade som om

Universal Music

Laura Lilholt er ude med debut-ep’en, hvor temaerne går på de første skridt ind i den dumme voksenverden og alle de skrøbelige hjerter og glansbilleder, der bliver knust på vejen. Genremæssigt har vi et spændende gadekryds, som både er præget af hiphop og den bramfri attitude, som man kender fra punk – og nå ja, så er det hele skrevet med solide, relaterbare og dansksprogede sangtekster. Det lyder som om, at Lilholt har røget 10 pakker smøger, inden hun tog ind i studiet, men det bliver nu utroligt overbevisende efter en smule tilvænning.

19 Sulka: Epoker

72 Voksenmusik / Sony Music

Ubesværet hugger Sulka lyriske skulpturer i en urskov af ord med mikrofonen som machete. Således er der hverken pis eller tarvelig udenomssnak på Epoker, der til gengæld ikke skorter på hverken store verbale ambitioner eller tekstlig tyngde – ligegyldigt om der synges eller rappes. Med stor indlevelse får vi fortællinger om forgængelighed, beretninger om kokain i madkassen og historier fra hverdagen fortalt med poetisk overskud og hård hud på følelsesregistret.

18 Kh Marie: Intet er nok

Escho

Den garvede audiodesigner træder i karakter og leverer otte numre, der er lige så meget lydskulpturer, som de er popsange. Intet er nok er en usædvanligt helstøbt lytteroplevelse fra start til slut, og som den ligesindede kollega Björk formår Kh Marie ubesværet at lade poesi, lydlandskaber og melodi smelte sammen til en større, kompromisløs helhed. I stedet for bagateller som rim, omkvæd og andre traditionelle sangstrukturer sigter Marie Højlund efter at male billeder og skabe følelser med lyd og ord.

17 Palace Winter: … Keep Dreaming, Buddy

På dette tredje udspil har den dansk-australske duo skruet en tand op for synth-takterne og skubbet guitaren noget i baggrunden. Inspirationen fra franske M83 er tydelig og erklæret af bandet selv, og man fornemmer det i de changerende og sfæriske synthflader, der fylder hvert et tomrum på albummet. Konstellationen har stadig masser af international klasse og er et imponerende par, både når det kommer til sangskrivning og levering. 

16 Dør Nr. 13: Dør Nr. 13

Langt Ude Records

Hvor Dør Nr. 13 i starten godt kunne ligne og lyde som et Lasse Storm-(solo)projekt, så lyder dette album som et mere ligeværdigt projekt. Rigtigt sundt for bandpulsen – og det kommer især til udtryk på singlen "Genfærd", der denne gang ikke kun er Gasolin' på speed, men også tilsat et ordenligt skud vodka og tonic til at komplementere rusen. Perfekt mikset sammen af Suspekts Rune Rask i øvrigt. Et rockalbum, der forhåbentlig giver bandet deres endelige gennembrud.

15 Bisse: Cobid-20

Showbisse Inc.

Tekstmæssigt kommer Bisse hele turen rundt i den følelsesrutsjebane, som coronapandemien har tvunget mange af os op i: Frygten for at vi selv eller vores nærmeste bliver ramt af sygdom og i værste fald død, frygt for ruin, længsel efter fysisk nærkontakt med andre mennesker, kedsomhed, når alt er lukket ned – men også eftertænksomhed, afslapning, glæde ved naturen og åbenhed over for nye idéer, når man pludselig har fået meget mere tid til at tænke over sin tilværelse.

14 Fraads: FRaaaDS

Sony Music

Fraads har gennemgået en mindre metamorfose, og albummets tekster omkranser et løst koncept sovset ind i magisk realisme. Sangene handler om “Fiskemanden” og “Dragekvinden”, og albummet er en umådeligt fascinerende kærlighedsrejse i et vildfarende udtryk med sang, rap og udforskende produktion. Med FRaaaDS er den vilde duo mere end parate til at erobre ikke bare Jorden, men tydeligvis også verdenshavene og himmelrummet.

13 Barselona: 1 dag er vi 1 minde

Universal Music

Det er popmusik med kant i stemme og sangskrivning, eksempelvis på titelnummeret med et enkelt guitar-groove, der brager igennem med Rud Aslaks udsøgte falset efter en opløftende bro, der serverer hooket i en sølvske. "Kære decembernat" er et afsluttende højdepunkt, hvor lagene supplerer hinanden med en kvindelig korvokal, der står godt mod Aslaks slæbende kværuleren, og sangen tager både fart og omslutter sig selv med nøjsomme nuancer i lydbilledet. 

12 Rigmor: Rebel

Rigmormusik

Hvis du efterlyser noget oprør fra den iPhone-glanende generation Z, så skal du give Aarhus-kvartetten Rigmor et lyt. Det Roskilde-aktuelle act har lagt sig i et interessant spændingsfelt i dansk musik, hvor genren er melankolsk guitar-pop, der giver associationer til andre stærke acts som Katinka og Tårn. På deres debut-ep beviser Rigmor dog, at de ikke er som nogen andre. Rigmor giver plads til de introverte typer, der gerne vil kæmpe i stilhed, men også dem, der har brug for at råbe højt. 

11 Hugorm: Kom, vi flygter

Warner Music

Kom, vi flygter skubber grænserne for, hvordan et dansk rockalbum kan lyde i 2020, et album der lige så vel kan være sjovt som alvorligt, og spydigt som sårbart. Hugorm lefler ikke for tidens punkrocktrend, men kombinerer musikalske chancer med den kvammske kerne. Resultatet er et helstøbt, ærligt og provokerende album, der er en kærlig reminder om, hvad du skal flygte fra, og hvad du skal kæmpe for. Hugorm har fundet en befriende rød tråd i krydsfeltet mellem det behagelige og ubehagelige, det bløde og det bidske.

10 Nelson Can: So Long Desire

Alcopop! Records

Nelson Can har med So Long Desire skabt et pragteksemplar af et album. Der er kælet for detaljerne på en måde, så man næsten kan se for sit indre øje, hvordan fingrene skruer på mixerpultens knapper. Albummets ti numre kærtegner øregangen, mens det tvinger lytteren til at bevæge både hoved og hofter, selvom klumpen i halsen ved nogle numre næsten blokerer luftvejene. Der er plads til både rockede ballade-bangers og dansable diskotoner.

9 Artigeardit: Idiot

Artige Records / Sony Music

Ardit har artigt kæmpet sig frem mellem den nye urbans omfavnende poplyd og backpacker-gatekeeperes hang til solide tekster. "Bagsæde" er eksempelvis et mesterligt track, der viser Ardit som en rå og ufiltreret rapper med stort R. Danske produktioner har for vane at blive bare en tand for polerede og dyre i lyden, så det er kun et overordentligt friskt pust med sløve blæsere og den eminent skiftende vokal fra hidsige bjæf til kalkuleret croon. Og der er flere højdepunkter på albummet.

8 Peter Sommer: Stærk strøm over ujævn bund

Sony Music

Peter Sommer har på ingen måde fundet hjem og gør det nok aldrig. For ham er livets bump selve næringen og den kreative drivkraft. Der venter altid en ny katastrofe eller ubelejlig selverkendelse forude, men det hele skal overkommes, og her kommer han altid videre. Stærk strøm hen over ujævn bund er derfor en Peter Sommer i umanerlig god form, som tager slagene ind, men aldrig går helt ned. Bandet Tiggerne er ganske uovertrufne, når der skal sættes lyd på flugten, som er et af albummets gennemgående temaer.

7 Suspekt: Sindssyge ting

Tabu Records / Universal Music

Stilen fra 100% Jesus fortsættes på den nye plade med en håndfuld solide produktioner og bars uden de samme udsving som på og Electra. Man køber præmissen om, at liderlighed og inderlighed er to sider af samme sang og nogle gange helt bogstaveligt. Ikke siden Prima Nocte har produktionen været så fed med Rask legesyg med samples, men konservativ på beats. Det må være rimelig sindssygt fucking fedt at kunne bedække familien Danmark med ytringsfrihed på fjerde årti.

6 Monti: All Hard Feelings

Warner Music

Debutalbummet fra det overlegne og altid veloplagte Aarhus-hiphop-band er både Mac Miller og Kendrick Lamar. Det er ikke bare ment som tydelige inspirationskilder, men vitterligt som en konstatering af det imponerende og omhyggelige arbejde, der er lagt i de 10 suveræne tracks på All Hard Feelings. Det er et mesterligt møde mellem præcision og legelyst. Sangene er elegante og lytteværdige små værker i sig selv. Der er kælet for detaljerne på den helt rigtige facon.

5 Ganger: Tro

Yachtvej

Tro er en pragtpræstation af alt, hvad Ganger kan og vil. Pladen er ikke lige så foranderlig og omskiftelig som debuten Mørk, men instrumenteringen er stadig ekstremt eventyrlysten og blander alt fra moderne r&b og EDM, over de evige firsere til en ny inspiration hentet fra ’70’ernes progressive rock. Gangers primære sangskriver er stadig Thomas Bach Skaarup, men de to sangerinder Ninna Lundberg og Mille Mejer Christensen har fået mere sangtid. Det klæder pladens mere intime, organiske og forløbsorienterede sangskrivning.

4 Phlake: The Illegal Download of Your Soul

Disco:Wax

Væk er grænsen mellem kvinde og mand, menneske og maskine – den dynamiske r&b-duo, som vi kender så godt, har formået at skabe et nyt lydunivers, som de bærer prægtigt. Faktisk skal det nok i denne sammenhæng kaldes en trio: efter en vokal blev pitchet en oktav højere end tiltænkt, opdagede Mads Bo Iversen og Jonathan Elkjær nemlig en ny, mere feminin dimension af deres lyd. Den nye androgyne vokal klæder Phlakes ellers skudsikre lyd perfekt.

3 Greta: Ardent Spring

Celebration Records

Greta er et navn, der kommer til at cementere sig på den danske drømmepop-scene og vil blive husket længe. For hun kan fandeme finde ud af at smede 80'er-inspirerede, støvede og udfordrende pop-akkompagnementer sammen til den store guldmedalje. Gretas vokal er sky-let og fungerer som det søde kirsebær på toppen af de detaljerige og velovervejede produktioner, som det kan anbefales at lytte til igen og igen. Mer ikke i tvivl om, at det er et album med masser af personlig investering.

2 Jung: Blitz

A:larm Music / Universal Music

Det er med popsange, som det er med forelskelse: Nogle gange så er den der bare. Put den følelse i 10. potens, og du får Blitz. Jungs længe ventede debutalbum leverer nostalgisk elektropop i et helstøbt feel good-univers, der vil give alle med forkærlighed for 80’erne kuldegysninger af bare begejstring. Det lugter lidt af både Kliché, TV-2 og Dodo and the Dodos tilsat en barytonvokal a la Rick Astley. På en bund af iørefaldende melodier pakker Jung livets store spørgsmål og kløgtige samfundskommentarer ind i simplicitet og løjerlige tekster.

1 Joyce: Formskifter

The Bank

Joyces debutplade Formskifter efterlever sin titel og cementerer sig som en montage i rock anno 2020, hvor der skæves til alt fra punk og indiepop til elektrorock. Den røde tråd findes i relevante tekster og knivskarpe melodier, der som en skruetvinge strammer sig om hukommelsen. Teksterne favner emner som livskriser, misbrug, forhold, selvværd og depression, men skylles ned med iørefaldende melodier. På Formskifters ni sange fortolker Joyce, hvad rock er i dag. De rusker op i forestillingen om, hvordan en form bør være fast og beviser, at det uperfekte godt kan være perfekt. Der er en behagelig umiddelbarhed i, at bandet leger med de genrer, der passer dem. Et spritnyt band, som med egne ord ikke har siddet i en øver i to år og overtænkt alting – de har bare gjort det. Det giver en frihed og nerve, man ofte kun møder på debutalbums.

LÆS OGSÅ: Redaktionen har talt: Her er årets 20 bedste udenlandske album


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA