x

BENJAMIN HAV-INTERVIEW: Et alvorligt legebarn på egne ben

BENJAMIN HAV-INTERVIEW: Et alvorligt legebarn på egne ben

For 14 måneder siden udgav Benjamin Hav et soloalbum ud af det blå. En uge efter smed han endnu et. Med et legende tekstunivers ud over det sædvanlige og et fængslende udtryk står den danske rapper som et uortodoks pust til den hiphop-lyd, der har domineret hitlisterne i mange år. Nu er han aktuel med sit tredje album, Tesla, som én gang for alle viser, hvordan legen er en grundlæggende søjle i musikken.

Benjamin Havs ord løber af sted fra læberne i en sådan fart, at man skal holde et koncentreret fokus for at få det hele med. Lidt på samme måde løber hans ord ind i mikrofonen, når rapperen står på en scene.

Den hurtige og finurlige tankestrøm omdannet til tekster er en kæmpe del af den måde, hvorpå Hav var med til at bringe duoen Benal et sted hen, hvor de kunne omtales som noget af dansk hiphops ypperste. En teknisk kunnen, han har taget med videre i sit virke som soloartist.

Nu står han alene i navnet, men er omringet af et team og et syv personers band, som han kalder Familien, og nu har han udgivet Tesla – sit tredje album på 14 måneder.

– Albummet handler om samtalen mellem mine venner, min familie og mig. Ja. Kort fortalt er det et relationsbåret album, som tager udgangspunkt i mit liv. Det er ikke, fordi det er en samlet historie. Det har jeg ikke lært at forfine endnu, men alligevel er det måske en historie. Det er bare mere stemningsbåret. Det handler om, hvor jeg føler, jeg har været det sidste år, starter Havs tankestrøm.

– Det sidste år har jo været meget specielt. Alle år er jo som sådan meget specielle. Sådan tænker jeg, det er for alle mennesker. Det er jo livet, og livet er specielt, fortsætter han – som om han taler i lyriske strofer baseret på timelange refleksioner over tilværelsen fulde af synonymer og sirlige analogier.

Hvis vi skal lade være med at nævne det, der har gjort det sidste år specielt for mange, kan det påpeges, at det sidste år særligt har været specielt for Benjamin Hav, fordi han er gået solo, men ikke har haft mulighed for at komme ud og spille. Den seneste sommer var den første sommer i næsten ti år, hvor han ikke har været ude i det danske land for at stå på de mange scener. Alligevel har han ikke følt sig isoleret, for der har været fokus på samarbejdet med hans producer, Lasse Joen Sørensen, i tilblivelsen af Havs tredje album, Tesla, som udkom i starten af marts.

Artiklen fortsætter under videoen

Legen er essentiel

– På en mærkelig måde er det en meget mere social proces, nu hvor jeg er gået solo. Nu mødes jeg med dem, jeg laver tingene med. Jeg sidder meget sammen med Lasse, som er min executive producer, og så leger vi. Vi har en legende tilgang til numrene. Vi har fundet ind til noget godt med de her tre album, som jeg gerne vil afsøge de kommende år, lyder det fra Benjamin Hav.

Og straks efter er han ude i endnu en tankestrøm, hvor han fortæller om en drøm om at leje et studiekompleks i Kolding med 12 soveværelser, hvor han kunne bo i et par måneder med en masse musikere og producere – og ”lave en dansk version af Kanye på Hawaii, da han lavede My Beautiful Dark Twisted Fantasy, hvor man bare leger med det hele”, forklarer han.

Det er legen, der bliver den røde tråd i vores samtale. For gennem legens uanede muligheder føler Benjamin Hav sig bedst tilpas. Det er det uforudsigelige i legen, hvordan den kan være både alvor og for sjov, men altid omringet af muligheder og nye veje.

Har du altid været legende i den måde, du har skabt musik på?

– Nej. Eller. Det hele er jo en leg. Uanfægtet af, hvor alvorligt en eller anden kunstnertosse tager sig selv. Det er jo ikke for at tale ting ned, men det hele er jo bare en leg. Livet, kærligheden, ens 9-16-job i Nykredit, hvilken kaffe, man skal drikke. Alt er en leg, og det eneste, der tæller, er, hvad der sker inde i dit hoved. Jeg prøver ikke at tage det hele så alvorligt. Det at sige, at det hele er en leg, handler også om, at man ikke er bange for at eksekvere og ikke er bange for at handle, siger Benjamin Hav.

– I et samfund og et miljø, hvor man i stigende grad bliver stigmatiseret på baggrund af sine fejl. Eller det gør man ikke rigtigt, men det kan føles sådan i momentet. Det er jeg meget opmærksom på, og det er min ambition, at jeg kan eksekvere og ikke er bange for at navigere. At jeg ikke tænker på resultatet og ikke tænker på, hvad der sker, men tænker, at det er vigtigere at få noget fra hånden. Der er stor forskel på, hvordan dit liv bliver, ud fra om du handler på dine drømme eller ej. Men faktum er, at der er ikke særlig stor forskel på selve aktionen. Så gør det. Hvis man tænker noget, så gør det. Det siger jeg til mig selv. På den måde er det meget intuitivt at skabe.

– Så kan selve oprydningen bagefter godt være triviel, men sådan er det jo også, når jeg leger med Lego med mine unger. Man skal jo ikke tænke ”Åh nej, nu bliver der rodet!”, så kommer man jo aldrig i gang med at lege. Livet er på en eller anden måde en leg, tror jeg. Derfor er det vigtigt for mig at eksekvere. Hvad enten det er musik, kærlighed eller venskaber. Det er jo i og for sig tre sider af samme sag. Men det er vigtigt og dejligt at turde navigere frit uden at tænke på konsekvenser og resultater.

I den leg var drømmen om det store band også. En drøm, som nu er blevet en realitet. Familien kalder han dem, og det var dem, han spillede med den 4. marts til GAFFA-Prisen. Og netop den aften var der i særdeleshed tale om en leg.

– GAFFA-Prisen tog en drejning, men jeg er samtidig lykkelig over de ting, jeg gjorde. Jeg prøvede at gøre det til et moment med det med menstruation, fordi mine døtre jo får det, og der ligger så meget skam i det. Jeg er glad for, at jeg gjorde det, siger han om showet, der kan ses på TV 2 Play.

Artiklen fortsætter under videoen

En røverhistorie eller ej

Der er ingen tvivl om, at meget af den magi, der omfavner Benjamin Hav som artist og det, som fans peger på gør ham helt særlig på den danske musikscene, er, at man ikke ved, hvor man har ham henne rent musikalsk. Man er aldrig helt sikker på, hvad der kommer til at ske, når man giver ham en mikrofon eller et talerør.

Det samme gælder pressemeddelelserne og fortællingerne om tilblivelsen af hans albums. Forklaringen på, hvorfor dette tredje album hedder Tesla ligger i en historie om, at Benjamin Hav er blevet udvalgt sammen med 29 andre kunstnere til at lave den musik, der fremover skal spilles på milliardæren Elon Musks fabrikker, kantiner, åbne kontorlandskaber og på udvendige højttalere, når raketterne bevæger sig ud i verdensrummet. At nogle fælles bekendte havde nævnt ham for sangerinden Grimes, som danner par med Musk, og at Benjamin var lige, hvad de ledte efter.

– Folk, som reflekterer Elons smågeniale, dybt uforudsigelige og til tider også kropumulige sindelag. ”The Odd Ones,” som han selv udtrykker det, forklarer Hav i pressemeddelelsen.

Efter sigende har han derudover opholdt sig i en lydisoleret bunker dybt inde i Palo Alto HeadQuarters, hvor han blandt andet fik skabt et dusin solonumre som et ”parallelprodukt” til de numre, han skulle udvikle til Elon Musk – og så hedder albummet Tesla efter idé af Musk selv. Ligesom han har fået stillet en Model X til fri afbenyttelse i resten af 2021.

Hvorfor alle de røverhistorier?

– Vi kan da godt kalde dem røverhistorier.

Hvad skal vi ellers kalde dem?

– En del af legen er jo også at opfinde forskellige settings. Rune Skyum-Nielsen, der har skrevet pressemeddelelsen, er måske også i tvivl om, hvorvidt det er sandt. Han har skrevet det på en måde, så det fremstår lidt ”høhø-agtigt”, men tingene er er, at jeg har været der. Jeg ved, det lyder sygt, men jeg har heller ikke et behov for at overbevise nogen – mine oplevelser er jo mine. Men jeg kan godt lide at afsøge unikke settings som for eksempel at rejse til Rusland eller Palo Alto.

– Sandheden er jo, at vi bare er produkter af det, vi siger og gør, men det, vi gør, er også produkter af det, vi siger, lyder det fra rapperen.

Men kører du så i Teslaen?

– Nej, jeg kører i min Volvo. Jeg elsker Volvo, og vi var i gang med en leasingperiode. Min kone kører i den... Men det lyder jo også totalt overflods-agtigt. Det er det egentlig også. Men det er også lidt af en leg, når der er en form for overflod.

Vi skal videre fra det konforme

Det er ikke så kalkuleret det hele, forklarer han. Det meste af det, der foregår, når Benjamin Hav begår sig i livet er ikke planlagt ned til mindste detalje. Selvom nogle fra pladeselskabet nok gerne ville have det, skønner han, men han nyder, at alt kan ske.

– Vi er for eksempel ved at samle Det Hvide Hus i Lego derhjemme, og bagefter skal vi samle Frihedsgudinden, for jeg gider sgu da ikke samle Det Hvide Hus to gange. Hvis jeg skal være så heldig at kunne lokke penge ud af folk, så skal det jo også være stort. Det er jo det, jeg godt selv kan lide, hvis jeg køber en koncertbillet. Det skal være uforudsigeligt inden for de rammer, der er.

– Folk kan sige, at jeg er mærkelig, men det handler i højere grad om, at jeg bare ikke har lyst til at kede mig selv eller andre. Jeg bryder mig heller ikke om folk, der hele tiden siger det samme. Jeg kan godt lide det uforudsigelige. Vi skal videre og afsøge, hvad der gemmer sig bag det konforme. Jeg kan godt lide at gå ud og skubbe til noget, jeg ikke har prøvet at skubbe til før. Det kan også være, at det viser sig at være en kæmpe fejl ved mig, og så må jeg sige undskyld til den tid.

Så du trives netop med at leve i bruddet mellem det konforme og det unormale?

– Ja, og når det så er blevet normalen, kan jeg jo godt lide normalitetens trygge favn. Jeg har forliget mig med tanken om, at jeg ikke rigtig ved, hvad der sker – heller ikke inde i mit hoved. Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Så længe det rummer noget nobelt og stemmer overens med min intuition omkring situationen, så gør jeg det. Jeg er meget forelsket i tanken om, at jeg ikke ved, hvad der skal ske, og hvad det næste er.

Det hele er noget, der er kommet gradvist, forklarer han. Noget med alderen, noget i takt med, at han er blevet far. Men en ting har varet ved siden starten: Han har altid sagt til sig selv, at han er fucking Benjamin Hav. Og selv hvis han en dag kommer til at stå på Fermaten i Herning, hvor kun 10 procent af billetterne er solgt, er det stadig legen og processen, der er det vigtigste.

– Så kan man sige ”Nå, Benjamin, det er jo nemt at sige, når du har en fed bil” eller whatever. Men det er jo fucking ligegyldigt. Det er jo bare bekymrende, hvor meget status betyder. Jeg kan da godt forstå, at status og følelsen af at gøre sig til og gøre sig gældende i livet betyder noget, men der, hvor jeg synes, den rimer på depression, er jo netop, hvis man prøver at finde status og tilhørsforhold i en fucking sofa eller en bil i stedet for smilet, som kommer fra maven, når man laver noget, der er fedt. Der er altid nogen, der har en federe bil end dig, lyder det fra Hav.

– Men jeg har valgt, at livet skal være sjovt, og så er det også det.

Kan det ikke lyde lidt provokerende for nogle at få fortalt, at man bare skal vælge, at livet skal være sjovt, og så bliver det det?

– Jeg kan godt forstå, det er provokerende, hvis man sidder i et liv fuldt af lort, fordi man har bildt sig noget andet ind. Der kan være en masse udefrakommende faktorer, men man er stadig ansvarlig for at få det bedste ud af livet, uanfægtet om man har fået savet benene af. Så må vi se, hvordan jeg forholder mig til det den dag, jeg får savet benene af, men sandheden er bare, at jeg stadig vil forholde mig kritisk til de mennesker, der ikke har den der legende tilgang.

– Man har et ansvar for at gøre de ting selv. Som soloartist har jeg sgu et ansvar over for mig selv for at dyrke legen mere. Hvis jeg skal kigge på de mest ulykkelige mennesker, så er det dem, der prøver at fornægte legen og sige, at det ikke kan være sjovt hele tiden, og at det ikke skal være sjovt at gå på arbejde. At livet er forbundet med noget ubehageligt. Det synes jeg er dumhed – med udråbstegn.

– Der er nogle mennesker, der først finder ud af det, når de er 80 år og runde og milde med livets visdom i bagagen. Det er fandeme fucked up. Jo, det er en kliché, det med at slappe af og følge drømmen. En kæmpe kliché. Men hvis du ikke følger drømmen, så er det dig, der er klichéen på en rigtig nedtur.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Hav har smedet, til smeltediglen blev halvtom


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA