x

Love Shops nye album "Levende Mænd I Døde Forhold" – sang for sang ifølge Jens Unmack

Love Shops nye album "Levende Mænd I Døde Forhold" – sang for sang ifølge Jens Unmack

Albummet er indspillet af 3/5 af den aktuelle udgave af bandet

I dag udgiver Love Shop deres 13. studiealbum, Levende Mænd I Døde Forhold, som GAFFAs anmelder netop har tildelt en begejstret, femstjernet anmeldelse.

Albummet adskiller sig fra Love Shops bagkatalog ved, at det er indspillet af 3/5 af den aktuelle udgave af bandet, sanger og sangskriver Jens Unmack, guitarist Mika Vandborg og keyboardspiller og producer Mikkel Damgaard, mens bassist Nis Tyrrestrup og trommeslager Thomas Duus ikke medvirker – de spiller dog med på bandets kommende turné.

– I corona-tiden var vi ude som en trio, Love Shop 3, Mikkel Damgaard, Mika Vandborg og jeg. Det gik så godt, vi fik lyst til at lave ny Love Shop-musik med det enkle set-up for at gøre processen hurtigere og mere umiddelbar. Det gav en friskhed i måden at arbejde på, det hele var nemt og ligetil på en ny måde. Samtidig havde vi vedtaget, at sangene skulle være helt færdige, når vi gik i studiet med dem. Derfor gik det utrolig godt og hurtigt – vi var færdige med at indspille på to intense arbejdsuger, hvor vi ellers plejer at bruge måneder, siger Jens Unmack.

I anledning af det nye album giver vi her ordet til sanger og sangskriver Jens Unmack, som guider dig igennem udgivelsen, sang for sang, eksklusivt for GAFFA: 

X
Et sjældent instrumentalstykke fra Love Shop, der vel senest forsøgte sig i den genre med den elektronisk drevne og (i praksis) vokalfri "Mädchenclub" fra Frelsens Hær (2010). Stine Hjelm Jacobsen bidrager her med samme ordløse vokaltema, som slutter albummet af, og binder dermed fortællingen sammen. Det er ikke en rockopera eller en temaplade som sådan, men vi så her chancen for alligevel at kunne skabe en befordrende sammenhæng. Det er den frihed til at tænke og handle hurtigt, det også gav, at reducere os til kun en trio under denne indspilning.
 
The Troubles
Du bløder og det smager tyst af rustne bær
en bil i regn på grænsen ind til ddr                               
herregud du glemmer aldrig hvor the troubles lå
Selv om fortiden kan være nok så barsk, kan man længes tilbage til den. Måske fordi den i bakspejlets afrundede tryghed står som en nu enkel og måske endda forløsende periode. Jeg har i Berlin ved flere lejligheder hørt tidligere østtyskere, der trods DDR-æraens afsavn, farveløshed og paranoia savner netop den tid. Et interessant billede at skrive ud fra, at en periode, der i sin egen tid stod som en pålagt forbandelse, og vel stadig kun kan smage moralsk forkert, alligevel danner ramme om det, ens længsler kastes efter og sværmer om. Naturligvis skal en sang som denne være badet i vemod på klassisk LS-maner.
 
Kun længes skygger mod aftenens fald
Stod på sidste sal under skyernes blå
rakte dine arme ud mod hvert et fly du kunne nå 
så dig favne spidsen af den sidste Concorde      
du samlede smukke ting 
da du havde alt smed du den også bort
Et tegn på menneskeligt forfald, og et billede på at længes mod det hinsides, er tabet af glæden ved selve livet, at miste øje for de smukke ting, der kan lyse op.
 
Glæden ved at sige nej
Jævnet karakter
synger populær
La-la-la
Grunden til sangens ord her blev lagt, da jeg endnu engang blev spurgt, om jeg ikke ville være med i en sæson på et af de der tv-programmer med sangere og sangerinder på slap line. Der er så mange måder at få klippet sine vinger på. Min forestilling var aldrig at synge karaoke i tv søndag aften. Vi gik ind i musik, fordi det her kan så meget med at udveksle tanker og skyde med følelser gennem toner, ord, identifikation og billeder, ikke for at rulle ind som blød hygge-underholdning. Ikke at der overhovedet er noget galt i det, det er bare ikke mig.  
 
På lykken og på livet og for os
Vi er fuldt besat
vi er gudsforladt
sat i brand af nat
Vi løb uventet ind i et arrangementsmæssigt identitetsproblem i omkvædet på den her, trak derfor en af Brian Enos berømte Oblique Strategies-aforismer og prøvede at leve op til dets ord: "Be extravagant". Det synes jeg er lykkedes med først de bløde verselinjer, og så sparker den voldsomt, dog staccateret køligt, fra sig i chorus. Det er en lille myriade af mere eller mindre abstrakte livsbilleder på kryds og tværs i versene, og så de omkvæd, der dumper det hele ned i kælderen. Alligevel bærer sangen både håb og lys i sin last. I alt fald, som jeg hører den.
 
Ægte Nordic Noir
Selv katedralerne tvivler 
ægte nordic noir                                             
En sang fra Norden, hvor livshungrende sjæle skal prøve at leve op til den korte sommers uhåndgribelige løfter, inden vinter atter slår til med sin mørkets knytnæve. Den dualisme skal vel give det tvivlende melankolske sindelag, som er omdrejningspunktet her. Derfor er det kun naturligt, at Bergman dukker op sammen med en håndfuld lykkepiller i C-stykket. I Love Shop har vi altid sat stor pris på en regulær poptune med dramatisk omkvædshook. Det her er sådan en.
 
Efterårsklassikerne 
Tager et portræt uden flash
af mørke der falder på plads
stilleben polaroid    
Var længe i spil til at blive titelsang. Melodien med sine vers og sin akkordsætning mindede mig umiddelbart lidt om Bob Dylans "Most of the Time". En sang fra Oh Mercy, hvor Dylan synger om, hvor godt han har det, og hvor lidt hen faktisk tænker på hende, der nu er væk…. most of the time. Så ved man godt, hvad klokken er slået. Samme kurs i den her sang, hvor mørket falder på plads, kampene fornemmes overstået. Om de blev vundet, spillet uafgjort eller tabt er for nu glemt. Det meste ligger bagude, lukker livets døre sig? Børnene er voksne, flyttet hjemmefra, der kommer en anden stilhed. Den er skræmmende på en ny måde, fordi der ikke er noget leben, og ingen varsler om noget, der er på vej. Hvad gør man så? Ud over måske at drikke grøn absint med en alkoholprocent på 89,9.
 
Aldrig vinder lykkeligt (Badlands)   
En enlig bil afsted i badlands                                
der køres til som kun en flugt
det støv der hvirvler op fra vejen
den sol med lys der falder brugt
En rullende film, en bil der racer bort i solnedgangens støv, de to på forsædet kædet sammen af skæbne, af fælles historie. Hvor skal de hen? Hvad løber de fra? Hvad har natten forude til dem? Som omkvædet siger: ”Jeg har brug for dig mere, mere end jeg vil have dig, og jeg vil have dig hele tiden”. De fortsætter sammen, der er ingen tøven, der er muligvis slet ikke længere noget valg. Iøvrigt så er det crankede keyboard i outroen en ny synth og lydprocessor, vi købte i det tidligere Sovjet lige op til indspilning. Den optræder mange steder på albummet, og det er også den, som giver Mikas temaguitar (guitarist Mika Vandborg, red.) i "The Troubles" en så specielt påtrængende lyd. Mikkel D. (keyboardspiller Mikkel Damgaard, red.) bruger gerne som inspiration at have friske soniske inputs at arbejde med, når han formgiver ny musik. "Russeren" (som er dyrets kaldenavn) var en gave i den forstand, selvom den kostede. 
 
Sort Bornholm
Natmaskinen elskede dig
du elskede dens musik
En sang til en afdød ven, hvis målrettede jagt på nuet kostede ham hans liv alt for tidligt. Han kom fra Bornholm, hvor vi har indspillet alle de her sange.
 
Exitstrategi 
Nu lukker vi ned
giver radiobølgerne fred
tæller ned fra ti                                   
exitstrategi
Det føles i dag som en drøm, men det skete rigtigt engang for længe siden; en sommernat på den franske Riviera indfangede jeg nogle ildfluer og tog dem med indenfor for at se, hvordan de ville tage sig ud, borte fra mørket. Der lå de så i min hånd, blinkende svagere og svagere, indtil de til sidst helt holdt op. Det billede er vel det egentlige centrum i dette afslutningsnummer. Stine Hjelm Jacobsen kommer ind med hovedversioneringen af det ordløse stemmetema, der 36 minutter tidligere startede pladen ud, og med den sfæriske lyd af hende efter exitstrategiens nedtælling bliver alting forløst; “alene sammen, hver for sig”, som det hedder sig.
 
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA