x

INTERVIEW: Med Jærv-følelsen intakt

INTERVIEW: Med Jærv-følelsen intakt

Mens verden var i Covid-19-karantæne, gik Jærv i studiet og genopfandt sig selv. Nu er duoen klar med nyt dobbeltalbum

– Det handler dybest set om et ønske om at vise, at popmusik godt kan være mere. Popmusik behøver ikke være stripped down eller hyper-kommercialiseret i sin indpakning for at kunne have pondus. Nogle valg kan selvfølgelig betyde, at du ikke høvler den ene Ugens uundgåelige-placering hjem efter den anden. Men du kan godt bevare et islæt fra poppen og lave nogle melodier, som kan nå bredt ud, samtidig med at du forsøger at udfordre lytteren.

Ordene kommer fra Mathias Pedersen Smidt, den ene halvdel af albumaktuelle Jærv. Han sidder i bandets studie i Københavns nordvestkvarter, mens duoens anden halvdel, Amanda Glindvad, er med på en Zoomforbindelse fra Roskilde. Da Danmark gik i Covid-19-undtagelsestilstand i marts 2020, var duoen netop gået i studiet for at lave en ep med fem nye sange. I stedet blev det til et helt dobbeltalbum – og til en radikal udvikling af duoens æstetik. ”Da landet lukkede ned i marts ’20, ændrede tidsperspektivet sig, og pludselig havde vi god tid i studiet,” fortæller Mathias og uddyber:

– Da ep’en Skud pt. 1 udkom, tog vi for første gang ud og gav nogle koncerter i duoregi, og det var en fed oplevelse og afveksling fra studiearbejdet. Da vi nåede frem til efteråret 2020, havde vi akkumuleret virkelig meget nyt materiale, og det mest oplagte ville være at udgive en Skud pt. 2 med fem nye sange og samle de to ep’er til et album med i alt ti sange. I stedet foreslog jeg Amanda, at vi skulle lave et dobbeltalbum. Alle vores nye sange repræsenterede i høj grad en følelse af et nu, de havde en særlig stemning til fælles, så jeg syntes, at det ville være synd at efterlade mange af dem på perronen.

Artiklen fortsætter under videoen

Et ærligt rum

Amanda smiler og nikker bekræftende, mens Mathias skitserer baggrunden for albummet. ”Det var en ret passioneret diskussion, vi havde om det. Jeg kunne mærke, at det betød meget for Mathias,” husker hun og forklarer:

– Når man kender hinanden så godt, som vi gør, og så mærker sådan en ambition og et drive hos den anden – så kan man ikke lade være med at tage det ind. Jeg forsøgte at spejle hans entusiasme, mens jeg prøvede at finde ud af, om han virkelig mente det. Det er et stort arbejde at lave så mange sange. Ofte har man en masse skitser liggende, som man så koger ned til for eksempel fem tracks. Derfor forestillede jeg mig, at vi skulle have virkelig mange skitser at tage udgangspunkt i – for stadig at kunne lave den dér nedskaleringsproces og ende med nok materiale til et dobbeltalbum. Det nytter ikke noget bare at tage det første og det bedste. Heldigvis havde vi rent faktisk en masse materiale at tage af, og jeg endte med at gå med på idéen. Jeg kunne se på Mathias, at der ikke var noget at gøre.

Amanda og Mathias har tidligere dannet par privat. Men frem for at gå hver til sit, da forholdet sluttede, undfangede de Jærv. ”Selvfølgelig er det ikke uden udfordringer, men for vores vedkommende er det primært en styrke”, siger Amanda, da jeg spørger til emnet.

– Der er mange ting, vi kan glide hurtigt henover. Det er meget direkte og uden en masse filtre, vi siger tingene, som de er. Det kan også være hårdt at få tingene direkte i ansigtet. Men det er først og fremmest befriende at være i et så ærligt rum. Det er meget råt, i ordets mest positive forstand, samtidig med at det er meget trygt. Vi har hinandens ryg og stoler på hinanden, fordi vi har kendt hinanden så længe. Det spiller også en rolle, at ingen af os har svigtet den anden. Vi gik ud af forholdet som ligemænd – og startede Jærv, efter vi var holdt op med at være kærester, siger Amanda og suppleres af Mathias:

– Det hænger sammen med, at venskabet har været en konstant faktor. Vi var venner, før vi blev kærester og er vedblevet at være det bagefter. Det tror jeg er en afgørende faktor. Og så er vi heldige at være omgivet af nogle venner og kolleger, som har været virkelig støttende. Det er naturligt for dem, at vi arbejder sammen som ekskærester – formentlig fordi det er så naturligt for os selv. Vi har ikke gjort os nogen særlige anstrengelser for at få det til at fungere, vi har bare været heldige.

Artiklen fortsætter under videoen

Tidslommer

Samtalen bevæger sig ind på det nye albums tekster som, uden at være deciderede erindringsglimt, forekommer af et vist vemod, en længsel. ”Personligt føler jeg, at jeg har en melankolsk kerne, som jeg giver mig selv lov til at dyrke,” reflekterer Amanda og forklarer:

– Jeg giver mig selv lov til at dyrke længslen. Blandt andet længslen efter det magiske rum, man var i stand til at skabe som barn. Evnen til at være i ét rum, uden at skulle forholde sig til nær så mange input som i dag. Når jeg hører det nye album igennem, kan jeg konstatere, at den længsel går igen, konstaterer Amanda, inden Mathias tager tråden op, taler om tidens forunderligt subjektive natur og samler op:

– For mig var det nye album en øvelse i at gå tilbage og forsøge at rekonstruere nogle rum fra vores fortid. Hvordan var det at være ti år? Eller 15? For mig er det i høj grad, hvad Skud handler om. Det er en række små tidslommer fra både min og Amandas opvækst. Hvor vi prøver at yde vores fortidige jeg’er retfærdighed og skildre, hvordan vi så verden dengang. Og på den måde skabe en slags generationsfortælling. Det lyder sikkert højtravende – men det var noget af idéen med at lave et dobbeltalbum.

Artiklen fortsætter under videoen

Fristed

Da Jærv-projektet blev søsat, var det et ufravigeligt dogme, at guitaren ikke skulle være en del af ligningen. ”Min far er guitarist og banjospiller, jeg havde hørt på guitar hele mit liv, så jeg havde lyst til at lave noget andet,” husker Amanda. Mathias var helt på bølgelængde:

– Jeg havde spillet i rock- og metalbands det meste af mit liv. Jeg havde lyst til at prøve noget andet, og Jærv blev et fristed. Jeg har aldrig sluppet kærligheden til guitaren, men det føltes vigtigt at eksekvere en helt klar æstetik og udelukke guitar i Jærv-sammenhæng. Det hele var helt nyt, og vi havde brug for at opstille nogle ydre rammer omkring det.

På det nye dobbeltalbum har guitaren imidlertid fundet vej ind i gruppens univers og mange steder udfyldt den rolle, synthesizeren tidligere har spillet i gruppens sange. ”Tidligere har vi vist hinanden mere eller mindre færdigproducerede skitser, som vi så har arbejdet videre med sammen,” forklarer Mathias og uddyber:

– I forbindelse med den nye plade begyndte vi at skrive mere og mere sammen, i studiet. Og i den situation er det nærliggende at gøre brug af de to klassiske sangskriver-redskaber: klaver og guitar. Og hvor vi tidligere ville have strøget guitaren, når vi var nået frem til sangens essens, føltes det denne gang unaturligt at fjerne guitaren igen. I mange andre sammenhænge er guitaren selvindlysende, men i Jærv-sammenhæng føltes det faktisk som et modigt træk at invitere den indenfor.

– Vi kunne mærke, at guitaren sammen med Amandas stemme skabte en helt anden æstetik. Den blev vi virkelig tændte på, og ad den vej fandt vi frem til den mere støvede, introspektive klang, som præger mange af sangene på det nye album. På én eller anden måde afspejlede de støvede beats og de drømmende guitarpassager meget fint stemningen under Corona-isolationen. Det føltes bare helt rigtigt, og der var ikke rigtig nogen diskussion om det her store paradigmeskifte i vores udtryk. Vores debutplade var langt hen ad vejen lige-på-og-hård elektropop – det er der meget lidt tilbage af på Skud. ”Elektropop” er et prædikat, som har hængt ved os – det passer bare ikke rigtig længere, bemærker Mathias og suppleres af Amanda:

– Jærv har været én lang, eksperimenterende rejse. Et frigørelsesprojekt, hvor vi prøvede nye ting. Vi var begge lige flyttet til København, jeg begyndte at skrive på dansk frem for på engelsk. Vi har ikke haft en klart defineret, musikalsk kurs fra starten, men derimod arbejdet spontant og prøvet ting af. Vi kom begge fra en baggrund med guitar og havde brug for at komme et andet sted hen med Jærv. Den her gang føles det lidt som at komme hjem, og måske er det ikke tilfældigt, at det sker nu.

– Mens verden gik i corona-hi, fik folk ekstra meget brug for at se deres yndlingsfilm eller finde deres gamle yndlingsmusik. Vi fandt guitaren frem og tog den med ind i musikken. Måske havde vi brug for at komme hjem. Samtidig har det været vigtigt for mig at bevare noget af det elektroniske og ikke gå over i en helt anden grøft. Det har været vigtigt at bevare Jærv-følelsen, så der har også været grænser for, hvor meget vi kunne gå ind i det mere folk-orienterede udtryk.

Mathias lytter, nikker og sammenfatter samtalen:

– Vi synes, vi har skrevet et værk båret af en mere umiddelbar, fremaddrivende kraft end før. Ved at udforske nogle rum fra vores fortid, er det, som om vi har fundet en styrke til at komme lidt mere ud af skallen med vores musik. Så det handler ikke om at være emotionelt bagstræberiske, eller om to mennesker først i trediverne, som sidder og drømmer sig tilbage til bedre tider. Jeg har aldrig været så tændt på at komme ud og spille en plade live, som jeg er med denne.

LÆS OGSÅ: JÆRV-ANMELDELSE: Kompromisløs duo rammer pletskud på dobbeltalbum

Jærv kan opleves på følgende spillesteder:

6/10: Posten, Odense

7/10: Radar, Aarhus

8/10: Tusindfryd, Aalborg

22/10: Vega, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA