x

Gypsies – ét stort kollektivt kys

Gypsies – ét stort kollektivt kys

De silkeborgensiske unge mænd fra Gypsies har aldrig lagt skjul på at være et band med meninger. Debutalbummet, ”One Hand Up”, delte i 2007 verbale lussinger ud til både regeringen og den falmende 68’er-generation, samt ditto kram ud til Ungdomshuset, Christiania og de politiske initiativer på venstrefløjen. Albummet modtog en række femstjernede anmeldelser, men flere steder trak meningstilkendegivelserne ned i kritikernes bedømmelser af debuten, og Gypsies blev bl.a. kaldt både trivielle og naive.

Efter at have spillet til en række politiske støttefester har Gypsies nu engageret sig i AIDS-problematikken. I forlængelse af den første Musik Mod AIDS koncert tog Gypsies til Nairobi for dels at optræde, og dels at opleve forholdene dernede. I den forbindelse fik de ved selvsyn konstateret at de indsamlede 250.000 kr. helt konkret nyttede noget. Pengene gik til såkaldte mikrolån til prostituerede, der giver dem mulighed for en bedre tilværelse.
Da Musik Mod AIDS i lørdags gentog succesen, stillede Gypsies så igen op med et af de live-sæt, der har været deres varemærke siden karrierens begyndelse. GAFFA tog sig efterfølgende en lille snak med guitaristen Lasse Boman og frontmand Shaka Loveless.

Hvordan blev I involveret i Musik Mod AIDS?
Shaka: I forbindelse med den første Musik Mod AIDS blev vi kontaktet med henblik på at blive en slags ambassadører for arrangementet. Det syntes vi var rigtig fedt, fordi vi så fik chancen for at bruge vores musik til at hjælpe andre. Derudover var det rigtig godt at der var så meget gennemsigtighed i arrangementet, så vi kunne se hvordan økonomien så ud. Fra koncerten i Store Vega, til da de blev uddelt i Nairobi.

Kontor uden toilet
I var også selv dernede og spille?
Shaka: Ja vi var dernede, og mødte også nogle af pigerne, der får hjælpen. Det var meget hårdt, men også ret optur at se, hvordan de rent faktisk får gjort noget med de penge, de får fra arrangementet herhjemme. Vi fik også mulighed for at spille med nogle lokale kunstnere, hvilket var ret fantastisk.

I aften havde I bl.a. arbejdet for at få Anne Linnet til at gæste jeres show. Betyder det meget for jer at yde noget ekstra når det er velgørenhed?
Lasse: Jeg tror at det er noget særligt, når det drejer sig om det her arrangement. Vi ville måske ikke gøre så meget, i forbindelse med velgørenhed generelt. Men det er vigtigt for os at følge op på at vi var nede og møde nogle mennesker i Nairobi, som havde brug for at vi gjorde noget. Helt reelt - musikere ligesom jeg selv. Kvinder og børn. Man kom ned og så, at selvfølgelig var alt omkring projektet ikke fryd og gammen, men der kom nogle penge, der gjorde en konkret forskel. Dét tror jeg var vigtigt at se, for tit når man spiller velgørenhedsarrangementer, så ved man ikke rigtig, hvad der efterfølgende sker med pengene. Det er forskellen hér – vi har været nede i Nairobi og snakket indgående med de mennesker, der har startet projektet, og eksempelvis set deres kontor, der stadig ligger midt inde i ghettoen. De bruger ikke pengene på alt muligt overflødigt – de har ikke engang et toilet på kontoret. Det er ligesom dér, det rammer. Alligevel lavede de fantastisk mad til os, og prioriterede det sindssygt højt. Vi blev modtaget som konger. Vi havde virkelig gjort en reel forskel dernede for rigtig mange mennesker. Og det tror jeg betyder noget for os alle sammen.

Shaka: Ja, at vi ved 100% at Musik Mod AIDS gør en forskel. Vi kan ikke være helt sikre på, at alle pengene går til det rette – Kenya er fuldstændig gennemtæret af korruption, så lur mig om der ikke også går noget, på en eller anden måde, til det. Men vi har set, at der trods alt kommer noget godt ud i den anden ende.

Lasse: På den anden side, så rejste vi derned og spillede to koncerter, uden overhovedet at give nogen, nogen penge under bordet. Så der er også nogle fordomme der spiller ind. Jeg var i hvert fald meget positivt overrasket over en åbenhed og venlighed som man slet ikke oplever i Europa.

Shaka: Det var en meget anderledes mentalitet.

Lasse: Og så selvfølgelig en fuldstændig uforståenhed overfor vores økonomi og samfund.

Hvordan?
Lasse: Bare det at man får penge til uddannelse. Og at hvis man havde de penge i Nairobi, så ville man være for sindssygt rig. Når man snakkede med de lokale rappere så sagde f.eks. ”Hvis jeg havde de her penge, så ville jeg kunne bo i et hus og have en chauffør og en vagt”. Og det gør at man har lyst til at engagere sig i sådan et projekt her.

Slap in the face
På ”One Hand Up” handlede mange af sangene om vores regering, og I spillede sideløbende til en del arrangementer mod regeringen. Når nu I har været i Nairobi og spillet til Musik Mod AIDS, kommer det så til at influere den næste plade?
Shaka: Vi har faktisk indspillet en hel plade, som nok kommer ud på en eller anden måde i fremtiden. Vi kom hjem og havde et helt vildt godt studieforløb efter Kenya. Men jeg troede, før vi tog derned, at jeg efterfølgende ville skrive en masse sange om forholdene og måske kalde pladen for ”Korogocho” (en af de værst udsatte ghettoer i Nairobi red.) . Men sådan er det overhovedet ikke blevet. Jeg er tværtimod kommet nærmere ind til mig selv, og det liv, jeg lever.

Lasse: Dealen er også bare, at man er nødt til at starte med sig selv. Det er bottomline for alting i forhold til at gøre noget. Du er nødt til at se på dig selv – hvad har du af penge? Kan du hjælpe nogen? Løft røven!
Da vi lavede den første plade, var der masser af folk der gav os slag for det politiske og mente, at vi havde det hele i munden. Det her er også bare et kæmpe ”slap in the face” på dem, for de ved ikke en skid om, hvad vi gør. Det er så let at anmelde en plade og have en negativ indstilling til, folk der har lyst til at gøre en forskel.

Shaka: Mange medier og negative typer, der altid skal køre sådan nogle ting her ned, burde nogen gange tænke på, at det er bedre at have en god intention, selvom man måske ikke får gjort noget til at starte med. For os er det helt klart kommet hen ad vejen, men det startede med en intention. Jeg synes at man skal have lov til at have en god intention.

Lasse: For nogen er musik toner og melodier, og for andre er det tekster. Hvis vi kan lave en melodi, der gør, at man lytter efter teksten, så har vi rykket meget. For hvis de lytter efter det, så bliver de klogere, i forhold til hvis de er vant til at høre Nik & Jay og Lizzie.

Sikker usikkerhed
Kan I her til sidst give en update på Gypsies?
Lasse: Gypsies udkommer i 2009 på et eller andet plan. Vi arbejder med alle mulige projekter, og producerer også for andre. Vi har som sagt færdiggjort en plade, som måske bliver udgivet i en eller anden form, måske gør den ikke.

Shaka: Vi har lavet en plade, som vi er pissestolte af, og der kommer et eller andet som folk kan få lov at lytte til. Om vi kommer til at tjene penge på det, er ikke helt sikkert.

Lasse: Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det er usikkert, hvornår og hvordan den udkommer. Dét er det eneste, vi ved. Vi arbejder også på nyt Are We Brothers? Der er aldrig noget af det, der kommer til at stå i vejen for hinanden - det vil altid være ét stort kollektivt kys.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA