x

Green Pitch-turnédagbog, kapitel 2

Green Pitch-turnédagbog, kapitel 2

Efter to dage i Schweiz tog vi tilbage til Tyskland. München var stedet, vi skulle tilbringe det næste døgn.

Da vi ankom til spillestedet, blev vi mødt af ejeren af stedet,  Jürgen, en lille Danny Devito-lignede fyr, uden mimik i ansigtet overhovedet. Han var super sød og meget hjælpsom. Han blev helst på sit kontor, så vi startede med at have stedet lidt for os selv. Langsomt kom lydmænd, lysmænd og bartendere til.

Det mindede om en blanding af det gamle Rust og Stengade, så vi følte os hurtigt hjemme. Under koncerten sad folk ved borde foran scenen, hvilket gav en dejlig afslappet stemning. Efter koncerten kom publikum over og skulle snakke med Rex, så vi andre så vores snit til at sætte bartenderen lidt på plads ved bordfodboldbordet.

På vej hjem efter koncerten endte vi på en eller anden måde med at låse os inde i parkeringskælderen. Vi var meget trætte, og prøvede mere eller mindre heldigt at få kontakt til manden, som sidder inde i den boks, man kan få hjælp af, hvis sådan noget sker. Til sidst gav han sig, og vi blev lukket ud til den verden, vi havde siddet kigget ud på, i det, der føltes som en halv nat.

Efter den oplevelse fik vi øjenkontakt med pool-bordet, som boede på det hotel, vi også skulle bo på. Vi havde Rom og Cider, så det endte med at blive en lang, men oplevelsesrig nat.

Næste job var tilbage til Schweiz i byen Baden. Det var en lille by, som umiddelbart virkede som en lidt træt festival-deltager sidst på ugen. Vi ankom tidligt, så vi ville gerne sidde et dejligt at sted og få noget kaffe og lidt mad, men det var ikke helt så ligetil. Efter både at have været i en butik med
elektriske tog og et badeland for folk over 75, endte vi på det lokale casinos restaurant. Her sad vi et par timer, før vi skulle være på spillestedet.

Da vi ankom trådte vi ind i en nips-tung stue, som min farmor ville have elsket. Der var orange møbler og gamle malerier på væggene. Vi var trådt ind i en scene fra en meget gammel film, og det var helt fantastisk. Det havde så meget sjæl og charme at man havde lyst til at flytte ind. Stedet var ejet af nogle unge fyre, som var super-søde og langt fra vores første indtryk af byen.

Nogen påstår, at Titanic er sunket, men vi ved nu, at den sejler videre som hotel i Schweiz, og vi har været der. Efter en god aften i farmors stue endte vi som 2 x Kate Winslet og 2 x Leonardo Dicaprio i hotel baren med champagne og drinks. Vi nyder touren, og det håber vi også, at du som læser dette gør!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA