x

Johnson: ”Det er fedt, hvis min plade kan give folk et smil på læben” (3. del)

Johnson: ”Det er fedt, hvis min plade kan give folk et smil på læben” (3. del)

Hvad er det at ”flawse”?

- Det er egentlig bare at spille bred og bruge lidt overskydende energi, som man har råd til at undvære, så man har lidt ekstra overskud. Det er i hvert fald min definition, men alle kan bruge det på deres måde, for det er den nye stil. Der er ingen ordbog på Johnson - jeg siger det bare, og så kan folk fortolke det, som de vil. Det skal jeg ikke blande mig i. Det er en legeplads, det her, og den er åben for alle.

Professor Crunk og blod-rap
Jeg ved, du er rigtig glad for crunk, og der er også en del crunk-elementer i din musik, men hvad lytter du allerhelst til?

- Jeg elsker crunk; jeg er professor crunk, og det udgør 80 procent af hvad, der ligger på min ipod. Ellers har jeg brugt Bob Marley rigtig meget på det sidste, men hvis jeg er trist, sætter jeg tit instrumentalmusik på, fordi jeg har en tendens til at sidde og dissekere musikken og forholde mig til, hvordan en rapper bruger et beat. Hvis jeg så ikke synes, vedkommende gør det ordentligt, føler jeg, at jeg er nødt til at vise, at jeg kan gøre det bedre. Nogle gange har jeg brugt det som et terapeutisk hjælpemiddel, at sætte beats på, når jeg har haft det ringe og så bare ellers fået en masse ting ned på papir. Det er der så kommet en del numre ud af, som jeg har liggende på min computer, og dem skal folk nok få lov til at høre på et tidspunkt. Der kommer et mix-tape på et tidspunkt, hvor jeg forsøger at holde klimakset fra forskellige numre, så lang tid jeg kan. Det er ikke noget, jeg skal have penge for. Det er noget, folk skal kunne downloade gratis, når jeg en dag er færdig med det.

Hvad var det første hiphop, du lyttede til?

- Jeg startede med at høre noget rigtig hårdt horror-core, der hed Flat Liners. Jeg startede selv med at lave blod-rap i den stil på engelsk, og det handlede alt sammen om, at man tog ud til fester og slagtede en masse folk. Det var sådan rigtig Wes Craven blandet med Fredag Den 13.-agtigt, og når vi så var ude at spille det på nogle ungdomsklubber, faldt det overhovedet ikke i god jord. Da gik det op for mig, at jeg var nødt til at finde en anden vinkel på det, hvis folk skulle kunne følge de ting, jeg lavede. Det var også utroligt negativt, og det havde jeg ikke lyst til at være, for det giver kun negativ energi. Desuden var der heller ikke ret mange, der fattede det, når vi rappede på engelsk, så det blev hurtigt meget sjovere at udtrykke sig på dansk. Jeg var lidt mere hård i kanten, da jeg startede, men det faldt stille og roligt af. Da jeg første gang lyttede til de crunk-ting, der begyndte at dukke op nede i sydstaterne, var det ligesom at komme hjem og spise. Mit flow ligger sig tættest op af crunk’en og sydstatsrappen, hvor de nærmest synger, mens de rapper. Jeg blev også decideret forelsket i syden, da jeg var derovre, for det er ligesom Jylland; det er country-boys, mand. De er stille og rolige, og der er en masse fede typer, der er som taget ud af en film. Southern hospitality – det er lækkert. Især når man er langt væk hjemmefra. Jeg var alene derovre, og man føler sig ikke alene.

Rammerne skal sprænges
Nu snakkede du om det syngende flow. Kan du egentlig godt synge?

- Hehe, jeg har da fået en zulu-award for ”bedste sanger”, men det var nu fuldstændig ufortjent, for jeg havde min homie Alex (Ambrose –red.) til at synge kor på alle numrene, for han kan synge, og det kan jeg ikke. Han var en rigtig kammerat og kom ned i studiet og sang på hele pladen. Skæbnen ville så, at vi begge to blev nominerede i kategorien ”årets sanger” til zulu-awards, hvor jeg fik prisen, og det var jo på ingen måde retfærdigt, så den måtte jeg jo dedikere til Alex. Men nej, jeg synger ikke i kor eller sådan noget, og jeg går ikke i operaen i min fritid. Jeg gad virkelig godt at kunne synge, men bare ikke nok til, at jeg gider gå til sangundervisning. Det, der er fedt ved folk, der ikke kan synge er, at når de så bryder ud i sang, og det lyder lidt falsk, så har det sin egen charme. R Kelly er jo for eksempel ikke nogen teknisk dygtig sanger, men han bryder reglerne og sætter sjove ting sammen, så det lyder mega fedt alligevel. Han holder sig ikke inden for rammerne, og det er der, det bliver spændende. Rammerne er der for at blive sprængt.

På coveret til "Det Passer" takker du en masse mennesker. Blandt andet din mor og din søster. Hvad synes de om numre som Nasty og Aaay!?

- Når du kommer ind igennem entréen hjemme hos min mor, så er det første, du ser hænge på væggen en guldplade, hvor der står ”til mor fra Marc Johnson”, så jeg tror hun er temmelig ligeglad med, hvad jeg siger på sangene. Jeg tror bare, hun er glad for at se, at hendes søn har det godt, og at han laver det, han holder af. At han ikke har givet op over for det, han har brændt for hele sin ungdom, og at det har givet resultat. Både min mor og min søster kender godt min lingo og min jargon. De ved godt, hvad jeg kan finde på at sige, når jeg hænger ud med drengene. Min mor hun er stolt, og den eneste måde jeg kunne have givet hende og min søster nederen på, var hvis jeg var fortsat med at lave sådan noget blod-rap, som jeg lavede i starten. Det gør jo ikke noget at være lidt sexy. Desuden er jeg jo positiv - jeg går ikke rundt og snakker om blow og alt muligt fucked up shit. Jeg holder mig til det jeg kan selv.

Hvorfor takker du ikke nogen på den nye plade?


- Det gør jeg ikke, dels fordi alle dem, der skal takkes, sgu godt ved det, og så vil jeg hellere ringe til dem og takke dem personligt eller give en bajer. Mest af alt er det fordi, at det er min fortjeneste, at pladen er blevet til, og det er derfor, den hedder Alt Mit Shit… For første gang i mit liv har jeg været med til at lave et produkt, jeg selv har lyst til at høre. Alle numrene på den første plade lavede jeg kun med henblik på at komme videre til det næste og lave noget bedre. Denne her gang kan jeg slet ikke vente med at få det masteret helt ned i bunden, så jeg kan sidde og høre det fra start til slut. Jeg har ikke et eksemplar af Johnson og Malone-pladen, for jeg er ikke på min egen pik. Jeg sidder ikke og dyrker mig selv, det er jeg sgu da ligeglad med. Jeg har nok i mit hoved, så jeg kan ikke sidde og dyrke alt det, jeg har lavet. Jeg prøver hele tiden at forbedre produktet, men for første gang har jeg faktisk haft lyst til at høre, hvad jeg selv laver, fordi jeg synes, det er pisse-godt. Jeg har rappet, siden jeg var 14 år, og nu er jeg gået hen og blevet 29 år, så det er også ved at være på tide, at jeg får fat i den lange ende, og det synes jeg, jeg har. Jeg synes virkelig, det er mig, der har trukket læsset med denne her plade, og at det er min egen fortjeneste, at den er blevet så god, som den er. Jeg ved godt, at jeg ikke selv har lavet beats’ene eller pressematerialet, men jeg føler, at jeg har været involveret på en helt anden måde en hidtil, og denne her gang er det virkelig mit produkt.

Det er fedt at være dum i studiet
Har det været hårdt at lave den nye plade?

- Det har været en øjenåbner, mand. Det har været et skridt på vejen til at blive voksen. Det er nu, man skal begynde at tage ansvar og tænke længere frem i tiden. Jeg er begyndt at tage stilling til en masse ting, og jeg er begyndt at stille mig selv en masse spørgsmål, for at forholde mig til nogle andre og flere ting, end jeg plejer. Og det er netop derfor, det er fedt at gå ned i studiet og være dum. Det er den største befrielse efter to dage med stress at gå ned i studiet og brække sig ud på tracket. Så har jeg det bare godt, og så er det lige meget, om der er nogen, der hører det. Hvis jeg spiller det for mine venner, så er de altid ærlige og lader mig vide om det er fedt, eller om det ikke er. Den bedste kritik, man kan få, er fra folk, der står én nær. Jeg kan ikke bruge kritik fra andre end folk, der kender mig så godt, at de kan tillade sig at sige, lige præcis hvordan de har det.

Hvad så hvis du har lavet en plade som denne her, og du og alle dine venner synes, det er vildt fedt, og den så stadigvæk får to stjerner, eller det der er værre?

- Jamen så er der én anmelder, der ikke synes, det er fedt, og det er ok. Min indstilling er, som jeg også har nævnt før, at musikken er en legeplads, og hvis der er nogen, der ikke kan lide det, så er det fordi, de ikke vil lege med mig. Så må de jo bare finde et andet sted at lege, men det er godt nok spændende at se, hvad der sker. Hvis pladen bliver slagtet, kan jeg kun grine af det, for der er ikke nogen, der kan komme og sige til mig, at den ikke er fed. De kan kun sige, at de ikke synes, den er fed, og det er helt fint. Jeg er heller ikke så vild med operetter, men det betyder ikke, at andre folk ikke kan synes, at det er smukt. Jeg synes, det er noget, af det bedste, jeg har været med til at lave, og så har jeg ikke lyst til at slå mig selv i nakken og krybe hen i et hjørne for at lege jantelov. Så vil jeg hellere stå ved det. Hvis Arne Jacobsen havde levet i dag, havde han da også gået rundt og sagt: ”prøv at se noget blæret lort, jeg har lavet!”

Århus vs. København
Hvordan er det at bo i København i forhold til Århus? Du er jo meget kendt for både din dialekt og for at være ”totalt lokal”…

- Jeg skal helt sikkert flytte tilbage til Århus igen. Jeg er jo jyde. Der er mange grunde til, at jeg flyttede til København i første omgang. Blandt andet var det på grund af musikken, for vi har jo ikke et stort pladeselskab i Århus længere. Jeg flyttede, da det begyndte at tage fart med pladekontrakten, og det var rigtig fedt pludselig at være tæt på det hele i stedet for at skulle rejse tre timer i tog hver gang. Men jeg savner Århus, for det er en anden livsstil der, hvor man lidt lettere kan nå det hele i morgen, og i København skal det helst nås i dag. I København tager det ti minutter at komme fra Nørrebro og ind på Rådhuspladsen, mens det tager ti minutter at køre til Skanderborg fra Århus – måske et kvarter hvis man tager landevejen. Efter at have boet i København i et stykke tid, synes jeg, at det er så fedt, at der ikke er langt til nogen steder, når jeg kommer hjem til Århus. Det er bare så hyggeligt på en helt anden måde, og det er fedt at være så tæt på de grønne arealer. Hvad skulle vi gøre uden Moesgaard? Jeg elsker også Mindeparken og Botanisk Have. Det, eneste der er skod, er, at de har lukket Ceres. Det, der er fedt ved Danmark i det hele taget er, at der ikke er særligt langt mellem stederne, men stadigvæk er der stor forskel på de forskellige dele af landet, og alle hjørnerne har noget fedt at byde på. Når vi spiller i Sønderjylland, er der altid en eller anden fest kørende. Der er en ret stærk hiphop-kultur der, så de går altid helt amok og fester, når vi er forbi. Det med festerne gør sig nu gældende for hele landet, men der er så meget forskel på byerne, på dialekterne, pa mentaliteten og på menneskene, og det er det, der gør Danmark til et rigtig spændende land at bo i. Jeg ville ikke bytte det for noget. Lige meget hvor mange penge, jeg havde, ville jeg ikke flytte. Vi har det sgu godt, selv om der da helt sikkert er nogle ting, der skulle ændres på, men jeg gider ikke snakke politik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA