x

Karl Bartos: Internettet bringer både død og genfødsel med sig

Karl Bartos: Internettet bringer både død og genfødsel med sig

Fra 1975 til 1991 var Karl Bartos medlem af den formentlig mest legendariske electronicagruppe af dem alle, nemlig Kraftwerk, hvis musikalske betydning rangerer sammen med navne som Beatles, David Bowie og Pink Floyd. Den tyske kvartet inspirerede et hav af genrer, fra punk og new wave over synth og techno til hiphop og rap, sågar moderne klassisk musik også. Den 27. februar giver Bartos koncert på Klub Golem i Odense. I den forbindelse har GAFFAs Ras Bolding lavet et lille interview.

Du har valgt at optræde på mindre klubber med denne turné – er det, fordi du ønsker at bevare kontakt med undergrunden?


Karl Bartos: - Alting begynder i den såkaldte subkultur for derefter at blive mainstream, bliver så moderne, herefter umoderne, glemt, genbrugt og til sidst udstillet i retroens museumssale. Begyndelsen er den mest interessante fase, det er her, man finder den egentlige skabelsesakt. Nogle af vores bedste koncerter var på de små klubber. Og nu vi alligevel skal til Skandinavien for at optræde til By:Larm-festivalen, var vi på udkig efter et par koncerter med vores LiveCinema-projekt

Kan du løfte sløret lidt for, hvad vi kan forvente af jeres LiveCinema-show? Som navnet antyder, så er der også tale om et ganske visuelt koncept.


- Man kan danse til musikken og se på skærmene på samme tid. Der er rytmik i musik, og også i film. Når jeg kombinerer musik og lyd med visuelle elementer, så giver det mig mulighed for at spille på flere tangenter i forhold til at udtrykke mine tanker og idéer.

Du har været aktiv inden for elektronisk musik siden halvfjerdserne med Kraftwerk – hvad er, efter din mening, den største forskel på dengang og nu, både hvad angår den elektroniske musik, og hvad angår musikindustrien i det hele taget?

- Hvis du finder frem til en ny vinkel, en ny idé, et nyt koncept, så vil alt, hvad du gør virke interessant, fordi du tilføjer den eksisterende kanon et nyt perspektiv. Elektronisk musik i dag vil altid stå på skuldrene af dem, der trådte genrens første skridt. Folk skulle for eksempel lytte til Karlheinz Stockhausens "Gesang Der Jünglinge" og sammenligne med vore dages lydkunst.

Nu vi taler om musikindustrien, så er der meget, der tyder på, at den branche, vi lærte at kende i det tyvende århundrede, nu er ved at afgå ved døden, eller i hvert fald gennemgår en transformation. I Kraftwerk var I ofte meget præcise med jeres fremtidsvisioner, så hvor tror du musikindustrien er på vej hen? Hvordan skal musikere overleve fremover, nu hvor deres musik kan findes kvit og frit overalt på nettet?

- Internettet bringer både død og genfødsel med sig. Der opstår hele tiden nye virtuelle rum, og snart smelter tv også sammen med nettet. Der er selvsagt behov for en enorm mængde lydmedia, men popmusikken bliver aldrig den samme igen, det er helt sikkert! Folk fascineres af, at de kan udtrykke sig på nettet. Det får dem til at føle sig som berømtheder. Ydermere ser vi et hav af talentshows på tv, som giver alle deres femten minutters berømmelse. Berømmelse er blevet en profession. Det betyder, at musikerne skal ud på scenerne igen. Det er et sjovt paradoks – selvom vi lever i den binære kodes tidsalder, så må vi vende tilbage til en præfonogram-tid, hvor enhver lyd var unik.

Dengang du var aktiv med Kraftwerk i senhalvfjerdserne og op gennem firserne, virkede det lettere at definere den elektroniske musik, ganske simpelt fordi der var mindre af den i de år. Men hvordan vil du definere den elektroniske musik i dag, hvor elektronisk udstyr indgår i stort set alle former for musikproduktion? Bør vi, i dag, betragte elektronisk musik som mere end blot et teknisk aspekt i musikskabelsen, måske også som en egentlig storgenre på linje med rock, jazz, folk og klassisk musik?

- Jeg er egentlig ikke specielt god til at definere genrer. For min skyld kan man kalde tingene, hvad man vil.

I sentresserne forudsagde avantgardekomponisten Steve Reich, at elektronisk musik ville blive fremtidens folkemusik. I halvfjerdserne og firserne serverede I opskriften til folket med Kraftwerk, og nu, efter år 2000, laver børn og unge verden over elektronisk musik på deres hjemmecomputere. Det ser ud til, at I fik ret. Smager sejren sødt, eller er du skuffet over udviklingen?


- Jeg opfatter kultur som en form for kommunikation, ikke en konkurrence eller en krig. Her taler jeg om den egentlige kultur og ikke om den såkaldte musikindustri. Jeg er glad, sålænge jeg kan tage del i den kommunikation og sågar leve af det. Det forhold kan jeg ikke evaluere yderligere; det er ikke mit bord.

Hvad er dine tanker om fremtiden, og hvordan ser Karl Bartos' fremtidsplaner ud?

- Jeg arbejder på 5400 sekunders film til mit næste store liveshow, som er planlagt til år 2011. Men lige nu glæder vi os bare til at optræde i Skandinavien – vi ses vel?



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA