x

Ghost Society-turnédagbog, del 2

Ghost Society-turnédagbog, del 2

Sierra Grille, Northampton, Massachusetts:
Vores første koncert uden for New York er i den lille og hyggelige universitetsby Northampton i det vestlige Massachusetts. Her er pladebutikker, yogacentre, økomarked og generelt menneskeligt overskud. Vi mødes med to gutter fra det ene opvarmningsband i den lokale musikforretning. De er unge og søde og virker beærede over at skulle spille sammen med os. Vi bliver indlogeret i deres stue og budt på øl.

Senere bevæger vi os mod Sierra Grille, der er en småfin bar/restaurant. I Northampton har de åbenbart så meget overskud, at de lokale unge får lov til at sætte undergrundskoncerter op i baglokalet til en restaurant. Tænk hvis det var sådan i lille Danmark. Inden os spiller en ung fyr, der kalder sig Bare Teeth. Han har turneret med Sigur Ros og har gang i noget melodisk indietronica, som han afvikler siddende på gulvet.

Det lyder fedt og er en god måde at varme op til vores koncert. Vi drikker nogle af stedets særdeles velsmagende øl (sikkert fra et økoagtigt mikrobryggeri i nærheden) og hænger ud med Frederiks fætters ven Tim, der bor i byen. Igen er der ikke rigtig nogen lydprøve, men stemningen er god da vi går på. Og vi spiller også turnéens bedste koncert. Sådan føles det i hvert fald og sådan virker det også på publikum. Efter koncerten sælger vi cd'er, bliver klappet på skulderen og får telefonnummeret på ham, der har produceret de sidste par Dinosaur Jr.-plader. Senere bevæger vi os hjem til vores nye unge venner, der har gang i en større ungdomsfest. Vi spiser kikærtesalat, drikker hvidvin og ryger smøger på deres bagtrappe.

Spark Contemporary Art Space, Syracuse, New York:
Selvom vejen fra Northampton til Syracuse er smuk og bjergrig, får Syracuse svært ved at leve op til, hvordan vi blev modtaget i går. Og Syracuse viser sig da også at være en meget trist og ucharmerende by, der gennemskæres af motorvejs til- og frakørsler og tomme, triste gader. Byen var tidligere præget af industri og velstand, men alle fabrikkerne er lukket og flyttet til Kina. Det ses og mærkes.

Da vi ankommer til Spark, som er et lille uafhængigt galleri, har vi svært ved at tro at det er dér vi skal spille. Stedet ligger i et nedslidt (ikke på den cool Bushwick-måde), udefinerbart og mennesketomt kvarter, men indenfor er der heldigvis fint nok. Et stort hvidt rum og nogle søde mennesker, der ikke virker helt vant til at afholde koncerter med folk langvejs fra. Der er blevet skaffet noget udstyr, men det sidste mangler at ankomme, så vi går en tur.
Af en eller anden grund ender vi på et ret så dårligt pizzeria. Her spiser vi noget mad, der hverken hjælper på humøret eller energien.

Da vi vender tilbage til Spark, er der heldigvis proppet med mennesker. Teknikken og udstyret er selv for amerikanske standarder ringe, men det hjælper gevaldigt med et dedikeret publikum. Fra første sang danses og hujes der, og for første gang på turen overgiver vi os og spiller et ekstra nummer – på trods af manglende monitorlyd og sprængte strenge på Tobias' lånte guitar. Efter koncerten er alle meget søde og positive, og vi får solgt resten af vores medbragte cd'er.

Vi bliver indlogeret i en slidt lejlighed på utætte luftmadrasser. Her tilbringer vi et par timer til lyden af fulde kids og politisirener, før turen går tilbage til New York City.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA