x

Alcoholic Faith Mission i studiet

Alcoholic Faith Mission i studiet

Det danske indierock-kollektiv Alcoholic Faith Mission består af: Sune Sølund (sang, bas), Thorben Seierø Jensen (sang, guitar), Kristine Permild (sang, synth), Gustav Rasmussen (guitar, trombone) og Laurids Smedegaard (sang, guitar, trommer).  Dette er dog kun udgangspunktet i den kreative kerne af konstellationen som nogle gange rummer 15-20 personer når bandet spiller live eller indspiller i studiet.

Det er onsdag og mørket er efterhånden faldet på i den gamle baggård hvor en fjern oplyst døråbning byder GAFFAs udsendte indenfor i bandets hyggelige studie på Amager. Studiet er i aften fyldt med en masse folk som er hentet ind fra forskellige andre bands for at indspille større korarrangementer. I sofaen sidder bassist og sangskriver Sune Sølund sammen med sangerinde og sangskriver Kristine Permild.

 

Den danske Brooklyn-forbindelse

I blev dannet tilbage i 2006 i Brooklyn, jeres navn stammer fra et neonskilt fra selv samme bydel, og jeres andet album blev også indspillet i en lagebygning i Brooklyn. Hvor stor en rolle spiller Brooklyn i jeres musikalske univers?

Kristine: - Det er faktisk ikke første gang vi er blevet stillet det spørgsmål. "421 Wythe Avenue", som var vores anden plade, blev indspillet i Brooklyn og der er ikke nogen tvivl om at det selvfølgelig har inspireret jer (Sune og Thorben red.) på det tidspunkt da sangene blev skrevet. Men jeg synes da også at vores sidste plade "Let This Be The Last Night We Care" har en lidt udansk sound på trods af, at den er indspillet ved Nordhavn Station.

Men føler i, at der er en forbindelse mellem jeres musik og lige præcis det kvarter?

Sune: - Ja det er der helt klart! Vores første plade var meget akustisk. Det var bare mig og Thorben som sad hjemme i hans soveværelse ved Nordhavn station, og indspillede om natten. Senere vælger vi at tage til Brooklyn og der skete der et kæmpe skift i vores lydbillede. Det blev meget mere støjende og der kom mange flere elektroniske elementer ind. Vi gik til rigtig mange koncerter da vi boede i New York, så vi hørte meget canadisk musik og det inspirerede os. Vi boede i en fabriksbygning, hvor vi bare havde vores guitar, bas og nogle enkelte percussion-instrumenter – det var hvad vi havde at indspille med - resten var vi nødt til at opfinde.

Kristine: - Brooklyn har nok influeret mest på den drejning som bandet tog på det tidspunkt. "421 Wythe Avenue" definerer meget den stil som bandet har fulgt siden, så jeg tror at Brooklyn har haft en stor indflydelse.

Sune: - Det åbnede vores øjne for en stilart og noget musik som vi ikke rigtig kendte til før, og det kom helt klart til udtryk i den musik vi begyndte at lave på det tidspunkt. Man kan sige, at det var et epokegørende skift i vores musikopfattelse som vi har holdt fast i siden hen. Og vi vender jo stadig tilbage til Brooklyn – vi spillede et par koncerter der i foråret og vi skal tilbage igen til efteråret for at få ny inspiration.

Kristine: - Brooklyn som sted og bydel passer nok også meget godt på den der lidt melankolske, patetiske stemning som hersker i bandet (tilføjer bandets kvindelige medlem og griner).

 

Alcoholic Faith Mission – Hvem fanden er det?

I løbet af 2009 har I høstet stor succes i udlandet, men det står stadig lidt sløjt til på hjemmebanen. Bliver jeres 4. album det album som for alvor slår igennem i Danmark?

Kristine: - Nej! Personligt vil jeg sige, at da jeg begyndte at spille musik så var første skridt at slå igennem i Danmark. Men nu er det her band gået andre veje og har fået mere succes i udlandet og det er sgu fedt.

Men tænker I ikke over hvad et gennembrud i Danmark vil betyde for jer som band?

Kristine: - Det er ikke et akut behov vi har i bandet. Det fantastiske er, at vi har masser af jobs i hele Europa og USA og har udgivet i Japan.

Sune: - Der er selvfølgelig et underligt paradoks i, at det selvfølgelig er fedt, at folk fra udlandet kommer og spørger, om vi vil spille til de store festivaler (Iceland Airways og CMJ red.) samtidig med, at det er så svært herhjemme at komme til at spille uden for København og Århus. Det er jo stort set umuligt for os når folk siger "Alcoholic Faith Mission - hvem fanden er det?"

Kristine (lidt eftertænksomt): - Hvis jeg skal være ærlig, så forstår jeg ikke rigtig at vores sidste plade ikke blev et større hit i Danmark. Jeg synes der er nogle fede numre på den plade, som har P3-potentiale – hvis det er et begreb? 

Sune: - Vi kom vist også i å-rotation (tilføjer han og griner) men det batter ikke meget!

Kristine: - Selvfølgelig vil vi gerne spille en masse koncerter i Danmark – det er klart! Men det er ikke det der er målet med den nye plade.

Sune: - Vores managers (Kasper Find red.) filosofi har hele tiden været, at vores musik er større i udlandet. Der bor 80 millioner mennesker i Tyskland og det er meget nemmere at aktivere et publikum der, end det er i Danmark. Og det kan vi jo se, at han har haft fuldstændig ret i. Nu har vi turneret i Tyskland 4 eller 5 gange og der kommer flere og flere mennesker hver gang. Folk kommer og kan synge med på sangene og har pladerne. Det er jo ikke ligefrem det vi oplever når vi spiller i Århus.

 

Studieindspilninger og kreative spændetrøjer

Er Alcoholic Faith Mission primært et studieband eller et liveband?

Kristine: - Oprindeligt så jeg helt klart bandet som et studieband. Dengang jeg blev et fast medlem af bandet for halvandet år siden brugte vi rigtig meget tid i studiet og der er ikke nogen tvivl om, at vi nyder rigtig meget at have god tid til at indspille. Det mest fantastiske ved at indspille med det her band er, at det er så hyggeligt. Den seneste plade indspillede vi hjemme i Thorbens soveværelse med en dunk rødvin og en pose mandler. Vi er meget et studieband, men det sidste års tid har vi turneret rigtig meget og det må jeg sige, at jeg også er blevet stor fan af. 

På jeres sidste album "Let This Be The Last Night We Care" havde i mere eller mindre droppet dogmerne. Hvad med den nye plade; har I haft nogen bestemte regler under indspilningerne denne gang?

Sune: - Nej! – altså dogmerne var jo netop vores kreative spændetrøje som dengang også var et nødvendigt onde. Da vi begyndte at indspille den første plade kunne vi jo ikke finde ud af det her, men alligevel endte det jo med, at noget af det blev meget godt. Alt har været learning by doing og de her spændetrøjer har bare udvidet vores forståelse for, hvad man kan lave med et musikprogram.

Kristine: - Jeg tror at det har haft rigtig stor indflydelse på hvordan vi har skabt stemninger i vores musik. Nummeret "My Eyes To See" fra vores seneste album har for eksempel en intro, hvor man kan høre lyden af en saks der klipper. Det giver bare en anden lyd og en stemning som giver musikken meget mere dybde.

Sune: - Man kan sige, at vores tilgang til musikken dengang var et nødvendigt onde, og det blev så til de her dogmer som vi fulgte. Det gør vi ikke mere, men den legende tilgang til musikken som dogmerne gav os dengang, den holder vi stadig fast i den dag i dag.

 

Seksuelle frustrationer med mindre synth

Hvad er det på jeres nye plade der adskiller sig mest fra de tidligere?

Sune: - Det er blevet mere analogt det hele. De elektroniske elementer er blevet nedbarberet. Synth-universet som vi også har arbejdet meget med er blevet nedbarberet. Det er meget mere percussion, kor og horn-baseret nu end det har været tidligere. På en måde er det blevet mere akustisk i udtrykket, selvom der stadig er masser af larm og smadder, så er det mere det akustiske og det analoge som kommer til at bære det nu. 

Hvad handler jeres nye album om? Er der nogle bestemte temaer som samler numrene på pladen?

Sune: - Hmm! Det skal du næsten spørge Thorben om. 

Kristine (lidt forsigtigt): - Det emmer lidt af seksuelle frustrationer.

Sune: - Ja det må man sige – seksuelle frustrationer i et meget sølle liv. (Tænker et øjeblik og udbryder så): Nej du behøver faktisk ikke spørge ham, det kan du bare citere ham for.

Altså, hvis man lægger mærke til nogle af teksterne – specielt også på den nye plade, så vil man opleve at de i hvert fald er meget seksuelt orienterede.

Hvornår tror i den nye plade er klar til udgivelse? 

Sune: - I 2011. Mere præcist kan vi ikke svare lige nu.

Kristine: - Vi har udgivet to albums på et år, så vi har ikke travlt med at udgive vores fjerde plade. Lige nu tror jeg bare, at vi alle sammen nyder, at vi kan tage os tiden til det.

 

Alcoholic Faith Mission kan opleves d. 25. september i Huset i magstræde, København kl. 22:00

Ydermere skal bandet spille til den islandske musikfestival "Iceland Airwaves" d. 16. oktober og til den amerikanske branchefestival "CMJ" i New York, også i oktober.

 

Læs mere om Alcoholic Faith Mission på bandets officielle hjemmeside.

Se mere om de udenlandske festivaller på icelandairwaves.is og cmj2010.com


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA