x

20 spørgsmål til professoren: Henrik Marstal

20 spørgsmål til professoren: Henrik Marstal

Navn: Henrik Marstal        
Født: 5. juli 1966
Uddannelse: Mag.art. (og senere ph.d.) i musikvidenskab    
Profession: Musiker, producer og forfatter med mere

1) Hvad ville du gerne være som barn?
– Jeg husker ikke at ville være noget som helst, faktisk, og selvom jeg var meget optaget af musik og af at læse, faldt det mig ikke ind, at jeg som voksen måske kunne komme til at have noget at gøre med nogen af delene.

2) Hvor længe gik der mellem endt skolegang, til du begyndte på din uddannelse?
– Efter at jeg blev student fra Esbjerg Statsskole, brugte jeg otte måneder på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund, før jeg begyndte at studere musikvidenskab på Københavns Universitet.

3) Hvorfor valgte du netop den uddannelse?
– Under højskoleopholdet fandt jeg ud af, at musikken nok var den vej, jeg ville gå. Desuden havde jeg besluttet at flytte til København, og jeg vurderede, at det ville være en god måde at komme til byen på.

4) Hvem har du spurgt til råds om din uddannelse?
– Så vidt jeg husker ikke nogen. Der var vist bare fuld opbakning til det fra min familie.

5) Hvad var dit favoritfag under uddannelsen?

– Helt klart musikhistoriemodulerne, hvor jeg ikke blot blev klogere på vestlig musikhistorie siden middelalderen, men også på hvilke samfundsmæssige og historiske forhold, der førte frem til den moderne verden af i dag.

6) Var du tit i fredagsbar?
– Der var ikke sådan rigtig fredagsbar på mit institut, men derimod undertiden nogle fredagsfester, som jeg altid var til.

7) Havde du studierelevante fritidsjob da du studerede?
– Jeg var ekstremt modvillig indstillet over for det at arbejde, da jeg studerede, og derfor var det minimalt, hvad jeg havde af jobs overhovedet. Men jeg lavede faktisk i perioder en del oversættelsesarbejde af klaverskoler og den slags for forlaget Edition Wilhlem Hansen, og jeg sang også en smule i kirkekor, selvom jeg hadede at gøre det – men pengene var let tjente, når man kunne synge og var god til at tage salmer, man ikke kendte fra bladet.

8) Havde du SU-lån?
– Ja, men kun de sidste par år, hvor jeg faktisk ikke fik noget SU.

9) Var du en stræber?
– Både ja og nej. Jeg brugte ofte for megen tid på at spille musik og læse litteratur snarere end på at studere. Alligevel fik jeg meget ud af studiet, for det gav mig en ramme for at sætte mig ind i ganske mange ting. Lidt stræber var jeg nok, i hvert fald når tingene interesserede mig, og det gik især godt i nørdefag som Palestrina-kontrapunkt, middelaldernotation og musikhistorie.

10) Ser du stadig dine gamle studiekammerater?
– En del af mine studiekammerater er siden blevet aktører især i det klassiske musikliv i København som anmeldere, musikere, ensembleledere eller P2-redaktører, så jeg render løbende ind i dem, så at sige. Især har jeg haft med P2-redaktør Jens Cornelius at gøre, idet vi redigerede sangbogen Den nye sangskat. 225 dansksprogede sange efter 1965 sammen for nogle år siden. Vi gik på årgang sammen og sad ofte oppe hos ham i Hillerød og hørte klassisk musik, og vi gik også op i en musikhistorieeksamen i impressionisme sammen. Det var præcis den form for samvær, jeg på forhånd havde drømt om ville være til stede på studiet, og da vi gik i gang med sangbogen, føltes det på nøjagtig samme måde som dengang. Det var dejligt.  

11) Hvad savner du fra din studietid?
– Ikke ret meget, egentlig, for det var en konstant følelsesmæssig turbulent tid for mig med flere alvorlige ulykkelige forelskelser og den slags. Samtidig var jeg meget sortsynet indstillet og følte mig som en fiasko. Men jeg boede gennem fem år på Regensen, Christian den Fjerdes gamle kollegium ved Rundetårn, og det var et fantastisk sted at bo. Folk var så helt urimeligt elitære, arrogante og snobbede – det vil sige umådelig studentikose – så det var en ren fryd. Og stedets atmosfære tiltrak ikke så få excentriske personligheder, som prioriterede det traditionsrige fællesskab samt den løbende dialog om verden frem for det at have eget bad, køkken og vaskemaskine. Og selv fik jeg gennem mine nærmeste medregensianere et indblik i studier som litteraturvidenskab, teologi og filmvidenskab, som satte tingene i et nyttigt perspektiv. Regensen er nok det eneste fra min studietid, som jeg i glimt kan savne, bortset fra et par af mine lærere, som jeg faktisk satte rigtig megen pris på, selvom jeg generelt fandt de fleste af dem verdensfjerne og støvede.

12) Hvad var din bedste oplevelse på uddannelsen?
– Jeg havde nogle succesoplevelser hen mod slutningen af mit studieforløb, hvor jeg skiftede fra et cand.mag.-studium til et mere omfattende magisterstudium, der blandt andet betød, at jeg skulle studere en del middelaldermusik og skrive to specialer. Men det var netop dér jeg blev en mere moden studerende, mere motiveret og fokuseret, og jeg nåede utrolig meget i de to sidste studieår. Det var meget tilfredsstillende at se tilbage på, da jeg var færdig. Min faglighed var blevet mangedoblet i forhold til blot to år før, følte jeg.

13) Hvad var dit første job efter endt uddannelse, og hvilke jobs har du haft siden?
– Samme uge som jeg forsvarede min magisterkonferens ved en mundtlig eksamen, fik vi pladekontrakt på EMI med mit band ibens, og jeg var ugen inden blevet ansat som ekstern lektor på mit eget institut. Så der var enormt gang i den fra begyndelsen af mit arbejdsliv – og jeg, der havde troet, at mit liv ville være endegyldigt forbi! Men i virkeligheden var det måske først dér, det for alvor begyndte. Siden har jeg arbejdet freelance med en lang række ting, også som bandcoach, musikpolitiker og foredragsholder, og for to år siden blev jeg ansat i en 15-timers stilling som adjunkt på Rytmisk Musikkonservatorium.

14) Har du lagt en karriereplan, eller har det ene job taget den andet?
– Nej, det vil jeg ikke sige jeg har, men jeg har altid prioriteret det meget højt at nå mine mål og at sprede mig så meget, som jeg følte var rigtigt. Og så har jeg indtil videre undgået at have fuldtidstillinger. Det har jeg helt instinktivt aldrig haft lyst til. Mit arbejdsliv har altid været og er fortsat et kludetæppe af forskellige jobs, og det har givet mig mulighed for altid at have mange bolde i luften, præcis sådan som jeg foretrækker det.

15) Hvilke elementer fra din uddannelse bruger du i dit daglige arbejde?

– Jeg bruger først og fremmest min generelle faglige viden om musik, som har været en stor gave for mig at have, men som jeg også kan se har taget mig mange år at tilegne mig, og som jeg har knoklet meget for at få. Men når jeg tænker over det, er det forbløffende få specifikke elementer fra min studietid, jeg sådan dagligt trækker på. Da jeg senere tog en ph.d., arbejdede jeg mig mere over i musiksociologien, og den faglighed om musikkens funktioner i samfundet bruger jeg til gengæld rigtig meget som forfatter og debattør.

16) Hvordan holder du dig opdateret indenfor dit fagområde?
– Jeg læser en del faglitteratur og følger så meget med i kunst- og kulturdebatterne herhjemme og i den vestlige verden, som det er muligt.

17) Hvorfor synes du, det er vigtigt at tage en uddannelse?
– Fordi en uddannelse først og fremmest er en ramme, inden for hvilken man kan erhverve sig et på forhånd fastlagt og ofte fornuftigt sammensat pensum, samtidig med at man i hvert fald på de humanistiske studier bliver opmuntret til selv at gå på opdagelse og finde frem til, hvad man brænder for. Og så er der noget meget tilfredsstillende i at tilegne sig en specifik faglighed og i at gøre sig til specialist inden for et bestemt område.

18) Hvis du ikke var blevet musiker og forfatter, hvad ville du så lave?
– Det aner jeg ikke! Ingen idé! Det eneste, jeg en del år senere fandt ud af var, at hvis jeg skulle have læst et andet fag, var det helt klart blevet sociologi, fordi jeg finder, at studiet af samfundet og dets dynamikker er noget af det mest nyttige, man kan foretage sig.

19) Hvilken nulevende person inspirerer dig i dit arbejde?
– Her vil jeg blandt flere kandidater nævne komponisten og forfatteren Karl Aage Rasmussen. Jeg lærte ham at kende for nogle år siden, da vi begge sad i Kunstrådets Musikudvalg, og siden da har vi jævnligt mødtes for at diskutere musik og musikliv. Han er et levende orakel, der har skrevet nogle fantastisk gode bøger om musik og lavet nogle eksperimenter som komponist, der stadig optager mig. Og så har han en dybt original måde at tænke på og forstå verden på, som konstant inspirerer mig. Eksempelvis har hans eget livslange favntag med komponisten Gustav Mahlers musik direkte inspireret mig til her i efteråret at skabe en række ambient-elektroniske Mahler-remixes, som jeg lige nu forsøger at få et pladeselskab til at udgive.

20) Hvis du skal give et godt råd til studerende, hvad ville det så være?
– Det ville være: Verden bliver et langt mere interessant sted at være, når du engang er kommet gennem dit studieforløb, så hold ud, for Guds skyld!



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA