x

Den canadiske sangbog

Den canadiske sangbog

– Han er 78 år gammel. Han har et hårdere turnéskema end næsten alle artister. Han er et dejligt menneske, en meget god ven og en utrolig professionel entertainer, der maler hver eneste dag og synger og optræder hver aften.

Den canadiske sangerinde k.d. lang taler om sin mentor og langvarige samarbejdspartner, amerikaneren Tony Bennett, som hun har indspillet og turneret med i flere og lange perioder, siden Bennett inviterede hende med som gæst på hans "Unplugged"-album fra 1992.

Det var samme år, som lang grovhittede globalt med den melankolske pophymne "Constant Craving", men Bennett kunne høre, at langs talent havde væsentligt mere end tidstypiske pophits at byde på. For både før og siden har den fra barnsben klassisk skolede canadier med den fantastiske stemme uproblematisk boltret sig i diverse genrer fra country, pop, folk, standards og orkestreret musik, både som sangskriver og fortolker.

Fra det kolde nord
Senest har man kunnet høre lang i fortolkerens rolle på årets hyldest til den canadiske sang og de canadiske sangskrivere i form af albummet "Hymns Of The 49th Parallel" (yeps, vi taler om breddegrader!). Som ofte før kom inspirationen til projektet fra samarbejdspartneren Tony Bennett, fortæller hun:

– Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at udtrykke og fortolke den amerikanske sangskat i selskab med en af dem, som har medvirket til at skabe den (k.d. lang og Tony Bennett har bl.a. indspillet og sunget Louis Armstrongs "What A Wonderful World" sammen, red). Det inspirerede mig til at fortolke den canadiske sangbog. Vi har en meget rig og stærk kultur og har haft ufatteligt mange stærke sangskrivere, når man tænker på, at vi kun er 24 millioner indbyggere, vurderer lang og fortsætter:

– Det er ikke sådan, at vi alle kender hinanden og har spillet sammen, men jeg føler, at der eksisterer et ikke udtalt bånd imellem os. Det, at landet er så tyndt befolket, og at klimaet i lange perioder er afsindigt koldt, giver ofte en særlig indadvendt tone i musikken, samtidig med at naturens kræfter ofte spiller en afgørende rolle i sangskrivningen.

Stærke traditioner
Et hurtigt kig på tracklisten til "Hymns Of The 49th Parallel" bekræfter til fulde langs udsagn om de stærke musikalske traditioner i det hun selv kalder "USA's lillesøster mod nord". Artister som Neil Young, Leonard Cohen og Joni Mitchell har gennem flere årtier haft global særstatus, og samtidigt har lang valgt at fortolke sange af yngre sangskrivere som Ron Sexsmith og Jane Siberry.

Et stærkt panel, som nationalt også tæller nutidige navne som Alanis Morissette, Nelly Furtado, Avril Lavigne og store pop- og underholdningsnavne som Bryan Adams og Celine Dion. Og står det til k.d. lang er "Hymns Of The 49th Parallel" kun første skridt i fortolkningen af den canadiske sangbog:

– Jeg håber meget, at andre vil følge efter, og mener, at vores kultur og tradition har meget at byde på. Og her er fortolkning vigtig for at videreføre, bearbejde og udvikle vores egen sangskat. En interessant forskel mellem den canadiske og amerikanske sangskrivertradition er, at vi hovedsageligt har kunstnere, der selv skriver og fremfører deres egne sange, hvor bidragyderne til den tilsvarende amerikanske mere er opdelt mellem komponister og sangere/fortolkere. Det har jeg forsøgt at honorere ved at lade sangene stå i centrum, frem for at det er min egen fortolkning, der er det bærende element, fortæller lang og afslutter med følgende hyldest til sine berømte kollegaer og landsmænd:

– Leonard Cohen er for mig det perfekte eksempel på en kunstner, som har hengivet sig til at forstå og formidle menneskelige konditioner på en såvel selvanalytisk som observerende facon. Et udtryk, der parallelt har reflekteret hans egen personlige spirituelle udvikling fra kristendom over jødedom til zenbuddisme. Neil Young er uden tvivl selve essensen af integritet og kompromisløs kunst, og Joni Mitchell er i mine øjne verdens bedste lyriker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA