x

Rising – "To Solemn Ash" sang for sang

Rising – "To Solemn Ash" sang for sang

Den danske metalgruppe Rising udgiver i dag deres debutalbum "To Solemn Ash", et album, som GAFFAs anmelder Keld Rud netop har tildelt hele fem stjerner og konklusionen: "To Solemn Ash er ikke et lettilgængeligt album. Melodierne og arrangementer kræver tid, før de arbejder sig ind under huden, men det kan bestemt betale sig at investere nogle timer i."

GAFFA har givet ordet til bandets guitarist og korsanger Jacob Krogholt, der her gennemgår albummet sang for sang:

 

Mausoleum

Nummeret gav hurtigt sig selv som første nummer på pladen. Først og fremmest, da sangens intro virkelig er dette storladne "nu starter vi"-stykke. Vi bruger gong på denne intro, ligesom vi gør det til slut på pladens sidste nummer - gongen slår ligesom pladens tone og dødstema an. Mausoleum er i sig selv en sammenbidt, aggressiv heavy rocker med et godt drive og et hooket omkvæd. Vi indspillede albummet med et mobilstudie i mit sommerhus på Møn, og dette var vistnok det første vi trackede og en af de ca. 5 sange, hvor grundspor er spillet sammen live.

Sea of Basalt

"Sea…" kalder vi hittet. I min bog er der flere, men den her er nok den mest umiddelbart catchy, da den har et iørefaldende tema og et godt gammeldags (Iron Maiden-agtigt) omkvæd, man kan synge med på. Nummeret er en lidt sammensat størrelse med temposkift mv., men det føles meget naturligt. Det var et af de numre som vi skrev hurtigst, og er blandt alles favoritter i bandet. Eneste sang på albummet uden en lead.

The Vault

Hovedriffet er ret dødsmetal, og arbejdstitlen var i lang tid "det nordiske". Der er lidt vikinge-schwung i det. Vi arbejdede lang tid med denne sang, og det er et nummer som når vidt omkring på knap 4 minutter – det er lidt af en rejse, hvor vi udover de aggressive parter også kommer en tur ud i nogle psykedeliske landskaber, før der bliver taget fat igen. Det viste os, at vi var i stand til at arbejde i et mere progressivt farvand og holde det spændende og iørefaldende på blot 4 minutter. En af numrene vi trackede live-grundspor på, og en af mine favoritter på pladen.

Cohorts Rise

Pladens "episke" og mest proggede nummer, der varer på den gode side af 6 minutter. Normalt kan vi godt lide at holde sangstrukturen stram og overskuelig, men på "Cohorts" dikterede materialet ret hurtigt, at der her var brug for at arrangere anderledes end, vi er vant til. Det var lidt en opdagelsesproces både at skrive og indspille sangen. Vi kommer vidt omkring, fra akustisk intro, over store Pink Floydske vers til et hårdtpumpet aggressivt midterstykke til en storladen solo og outro.

Hunter's Crown

Et af de to numre, som vi havde spillet live og dermed også skrevet før vi gik i gang med selve indspilningsprocessen. Vores gamle trommeslager Martin var med til at skrive dette nummer, som i pladearrangementet har fået et løft. Det er en aggressiv sag i 6/8, som trods det pågående drive er meget melodisk og endda har et meget pompøst og smukt C-stykke. Der er vind i håret. Fedt at spille live.

Through the Eyes of Catalysis

Bølle-nummeret. Blev skrevet under tidspres som det sidste, inden vi gik i studiet.  Med hiv og sving blev den hevet i land og var egentlig dømt til at være en filler, men pludselig stod vi med en gedigen rocker, som vi alle er rigtig glad for. Meget straight up melodisk og aggressivt. Og så har den et godt gammeldags nærigt Celtic Frost-ekko i outro-stykket, hvilket for mig er lig med noget sejt.

Under Callous Wings

En tung satan. Meget nem at skrive. Lidt af en afstikker på pladen faktisk, men det viser en anden side af os og giver variation til pladen. Visse steder har den noget Metallica anno 86 – med fade out letter vi på hatten for Lars og hans venner. Og hovedriffet er rent Iommi-worship. Hvis man endelig skal ha' en gud, så lad det da være Toni Iommi.

Passage

Mens vi arbejdede på den her, hed den bare "Dio" – mest pga. det old school swing, som omkvædet sporter. Vi var ret besatte af Dios "Holy Diver", da vi snakkede om trommelyd til pladen. Den lyder bare så pissegodt. Nummeret var vel nok 30-40 sekunder længere oprindeligt. Vi cuttede en enorm storladen intro, inden vi indspillede, og under mikset blev introen yderlige skåret ind til den kontante start, nummeret nu har. Nummeret er en god blanding af aggressive riffende vers og de der Dio-agtige omkvæd. Og så indeholder nummeret pladens mest lirede solo, hahaha.

Heir to the Flames

Det første nummer vi skrev sammen til pladen, og en af de to, vi havde spillet live, før vi indspillede pladen. Pladens mest symfoniske, storladne nummer, dels pga. introen og mellemspillet med akustiske guitarer, dels pga. hele nummerets karakter. Ekstremt melodisk, men stadig meget pågående, med nærmest black metal-agtige vers. En af mine favoritter.

Seven Riders

Doomy, dyster lukker på tæt på 6 minutter. Var et nummer, som vi ikke havde de store forventninger til, da vi indspillede den, men det kom virkelig til sin ret og overraskede os alle, da det var færdigt. Med dette nummer lukker pladen, som den starter; med en enorm gong – som Henrik iført arbejdshjelm med høreværn holdt, mens Jacob bankede løs på den. Der kom en meget storslået lyd ud af dette ikke særlige rock'n roll-agtige scenario. Det var storartet!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA