x

Live-forsmag på Coldplays “X&Y”

Live-forsmag på Coldplays “X&Y”

En af 2005s mest ventede plader er "X&Y" - Coldplays tredje album og opfølgeren til deres verdensomspændende gennembrud "A Rush Of Blood To The Head" fra 2002. Coldplay-maskineriet har hele foråret været i fuld gang med at få fans og pressen mobiliseret og gjort spændte på dette nye album, der ud fra gruppens eget udsagn har været utroligt svært at lave. Resultatet har været, at der kun sjældent har været skrevet og snakket mere om en udgivelse, før den udkom, end tilfældet er med “X&Y”, og for at illustrere, hvor vigtig pladen er – udelukkende i forretningsregi – kan man jo tænke lidt over, at dens udsættelse fra tidligere på året til 6. juni havde direkte indflydelse på Coldplays pladeselskab EMI's nyligt offentliggjorte årsresultat. Når cd’en lander i verdens pladebutikker på mandag, er det kulminationen på en gigantisk marketings- og publicity-kampagne, der foruden dyngevis af interviews også har involveret en række små eksklusive koncerter rundt omkring i verden – blandt andet i Los Angeles, Amsterdam, Köln og London.

GAFFA var med til sidstnævnte, der fandt sted på The Round Chapel i Hackney i det nordøstlige London den 19. april foran MTV Networks’ kameraer. Her gav de fire englændere en forsmag på deres nye skive foran vindere af MTV-konkurrencer fra hele verden, store dele af den engelske presse og enkelte VIP-gæster.

Efter at være ankommet til The Round Chapel, at være blevet streget ud på gæstelisten, at have skrevet under på en lang kontrakt om, at ingen oplysninger om koncerten må offentliggøres før 30. maj 2005 kl 12.00, samt at have kæmpet mig vej gennem den tætpakkede bar trådte overtegnede ind i selve koncertsalen – en ganske intim gammel kirke, der vel kan rumme en 500-700 mennesker inklusiv de siddende på førstesalens balkon. Efter kamera-test og intens opvarmning af publikum (koncerten er jo til tv) gik Coldplay på scenen til stor jubel fra salen.

De fire sortklædte medlemmer virkede lidt nervøse under sæt-åbneren "Square One" fra “X&Y” – et storladent og ganske fængende rocknummer selv her ved første lyt. Mere selvsikre var de under den efterfølgende "Politik", hvor Chris Martin rigtigt fik gang i pianoet positioneret midt på scenen, der foruden af instrumenter også var fyldt med varmt glødende lamper og over sig havde lysstofrør hængende ned fra loftet, som i løbet af koncerten skiftede farve for at matche musikkens kulører.

Det første store smil fra Coldplay-frontmanden kom først i "God Put A Smile On Your Face", hvor han halvvejs gennem sangen proklamerede: "If you clap your hands, it will be lovely for everybody". Publikum var på dette tidspunkt godt med, og entusiasmen holdt under den efterfølgende "Speed Of Sound" – førstesinglen fra "X&Y", som kun havde haft sin verdenspremiere på engelsk radio aftenen før koncerten. Det var endnu en gigantisk, klassisk lydende Coldplay-sang, der kan nynnes efter første gang, man hører den, og som fik Chris Martin til at hoppe ivrigt rundt på scenen mellem sit piano og mikrofonen, der var placeret fremme ved scenekanten.

Først derefter fik Martin sagt ordentligt velkommen til os alle, og så fortsatte han og resten af bandet med "A Rush Of Blood To The Head"-balladen "Warning Sign". Dernæst fulgte en ny sang: "X&Y"s titelnummer var en anden ballade med piano/synth-intro, hvor Jonny Buckland nærmest spillede slideguitar. En fin sang – og endnu bedre blev det kun, da Coldplay fortsatte fra “X&Y” direkte ind i "Yellow" med Martin hoppende rundt på scenen, mens publikum ivrigt sang med på det guitar-tunge hit fra "Parachutes", der blev det eneste track fra debuten spillet på denne aften. Der var endnu mere elektrisk guitar på det næste nummer, "Low" – en upbeat, fængende alt-rocker, hvor både Martin og Buckland gav den på hver sin seks-strengede.

Det var ikke altid, publikum var helt så vilde, som MTV uden tvivl gerne ville have haft dem til at være, men det var nu engang svært at være super-entusiastisk over for de mange nye “X&Y”-sange, når man hørte dem for allerførste gang.

Jublen var dog helt okay på dette tidspunkt i sættet og fik tilmed et gevaldigt boost, da Chris Martin satte sig ved klaveret og begyndte at spille hittet "The Scientist". Der blev skrålet med nede i salen, og efter første vers faldt først Buckland ind på akustisk guitar og siden også Guy Berryman på bas og Will Champion på trommer. I slutningen af nummeret flettede Martin et par linjer fra Oasis-singlen "Lyla" ind, hvilket var ganske passende, da både Noel Gallagher og Andy Bell fra Oasis sad som tilskuere oppe på balkonen – og ligeledes siden størstedelen af videoen til selv samme Oasis-track blev indspillet netop her i The Round Chapel.

Efter “The Scientist” fik vi en lille tale fra Chris Martin, der til dagens anledning – som altid, fristes man til at sige – havde udstyret sin hånd med et Fair Trade-logo og tilmed rockede nogle funky, farvede plastre på et par fingre. Han benyttede meget naturligt lejligheden til at nævne Fair Trade-kampagnen, fordi – som han pointerede – koncerten vil blive vist af MTV over hele verden.

Dernæst fulgte endnu en ny sang: "Till Kingdom Come" var en ballade med Champion på piano, Berryman på mundharmonika, Martin på vokal og akustisk guitar og Buckland på den elektriske i bedste slide-guitar-stil. Følelserne sad nærmest uden på tøjet, og det var en rigtig smuk kærlighedssang med flotte vokalharmonier og tekst-linjer noget i retning af: "My hand inside your hand" og "For you I'll wait". Det forlød ikke, om den er skrevet af Martin om konen Gwyneth Paltrow, men det virker som et realistisk gæt.

En tordnende udgave af "Clocks" hævede tempoet med Martin lettere animeret bag pianoet, hvilket rigtigt satte gang i publikum igen, og derefter lukkede bandet ned med det nye track "What If", der var endnu en kærlighedsballade, men denne gang af den tvivlende slags, hvor Martin startede på piano og vokal, og sangen langsomt byggedes op til en storladen rocker med masser af elektrisk guitar. Og det var så det – og med et meget kort farvel, var Coldplay væk.

Bastant hujen fra salen bragte dog snart de fire briter tilbage på scenen, hvor de begav sig ud i "In My Place", der fra åbningstonerne blev hilst velkommen af publikum med løftede arme. Martin fik folk op og stå oppe på balkonen og dirigerede os alle i en stor omgang syngen med, hvor han flere gange havde hænderne så højt i vejret, at man kunne se hullerne under armene på hans sorte T-shirt. Under nummeret kravlede sangeren modigt op på balkonen via en højttaler for at give idolet og vennen Noel Gallagher et knus. Martin endte derpå stående og balancerende på balkonens gelænder, hvorfra han lettere dumdristigt sprang de godt fem meter tilbage ned på den lille scene og landede blandt alt gruppens udstyr. Det gik heldigvis godt, men en verdensturne på krykker kunne lige så godt være blevet resultatet af den dristige handling.

Coldplay sluttede af med endnu et nyt og glimrende nummer med titlen "Fix You". Det startede med piano, bas og el-guitar og bar et lidt blues-agtigt tema, men havde Martins vokal i centrum. Bucklands guitar fik lov at ringe ud midt i sangen, og derefter faldt den tilbage til en nænsom klaver- og vokal-præget afslutning.

Der sluttede koncerten og efterlod et indtryk af Coldplay, som et band, der nærmest vader i gode sange. Det tegner således rigtigt lovende for "X&Y" – og specielt, hvis man synes om bandets hidtidige bedrifter. Selvom de fire englændere virkede lidt nervøse i starten, fik de hurtigt spillet sig varme. Det var mest at se på Chris Martin, som hurtigt fandt sin lettere excentriske scene-person frem og gav den med løssluppen dansen rundt på scenen, følelsesladede appeller til publikum og det hasarderede balkon-spring. Resten af bandet forblev stille og tilbagetrukne bag frontmanden under koncerten og koncentrede sig om at spille musikken, hvilket de gjorde til UG.

På trods af MTV-kameraernes tilstedeværelse og det faktum, at det var første gang, at overtegnede – ligesom resten af publikum – hørte de nye numre fra “X&Y”, var det en udsøgt fornøjelse at opleve Coldplay på et så intimt koncertsted, hvor man virkelig kunne se dem arbejde. Det er nok ikke noget, mange får mulighed for at opleve på samme nære hold i løbet af den kommende Coldplay-turne, hvor bandet ser ud til at kunne blive i stand til at give U2 konkurrence i gigantiske koncerter. Og U2 er sjovt nok det band, Coldplay synes at minde mest om her i 2005. – Og det ikke blot på grund af Chris Martins interesse for at blande rock og politik lige som Bono. Faktisk minder enkelte af de nye Coldplay numre også lidt om de irske veteraners sangkatalog – blandt andet "Square One". Overtegnede forlod således The Round Chapel med den idé i hovedet, at Coldplay måske ER det nye U2 – noget, der slet ikke er umuligt at forestille sig efter aftenens koncert, hvis man skulle dømme efter forsanger-karisma og antallet af storslåede stadion-hits i sangkataloget, men kun tiden vil vise om holder stik.

Et timelangt uddrag af Coldplay-koncerten kan ses på MTV på søndag den 5. juni. "X&Y" udkommer mandag den 6. juni.

Coldplays webside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA