x

Thee Attacks: "Dirty Sheets" sang for sang

Thee Attacks: "Dirty Sheets" sang for sang

De danske drenge i Thee Attacks er klar med deres andet album, "Dirty Sheets", opfølgeren til "That's Mister Attack To You" fra 2010.

Det roste garagerockband-med-mere fra Aalborg blev dannet i 2007 og har siden da skabt et habilt ry som livenavn. I deres relative korte karriere har de således allerede spillet på flere store festivaler og givet koncerter i en lang række lande.

Det forrige album var præget af en tydelig retrovibe, som nu er blevet lagt på hylden til fordel for en mere tidløs og direkte lyd.

Indspilningerne til grundsporene har fundet sted i det legendariske, fuldt analoge Toe Rag Studios i London (The White Stripes, The Kills, Madness med flere), og som på forrige album er Liam Watson (White Stripes, The Kills, Datsuns etc) producer. Resten af indspilningerne foregik i pladeselskabet Crunchy Frogs eget studie med direktør Jesper Reginal som co-producer.

GAFFA giver her ordet til bandet, som gennemgår det nye album, sang for sang:

Stab:

– "Stab" er egentligt et nummer, der kom til, efter Terry havde samlet en af de guitarer op, som han normalt ikke spiller på. Et riff, som kom ud af ingenting og ikke var meningen skulle blive til en sang. Det var lidt for sjov, at riffet blev spillet for de andre, og pludselig blev det til en sang. Nogle sange er svære at skrive, men en sang som Stab kom ud uden de store kvaler.

Take Take Take:

– Sangen blev faktisk skrevet for cirka to år siden og indspillet første gang med Søren Christensen fra The Blue Van for snart halvandet år siden. Det er dog ikke den version, som er med på dette album. Siden har den fået et c-stykke fra en anden sang, som ikke klarede at komme på albummet. Sangen har ligeledes haft flere forskellige omkvæd, men til sidst vendte vi tilbage til det originale, da alt andet endte med at virke kunstigt i vores ører.

Rock Bottom:

– "Rock Bottom" er endnu et nummer, som mere eller mindre blev lavet i studiet. Vi kom til studiet med en stille og moody blues/desert-feel sang med navnet "What Am I Supposed To Do?". Vi arbejdede med sangens guitartema, da det var det bærende element. Efter meget arbejde fandt vi ud af, at nummerets stemning skulle tages i en helt anden retning. Resultatet blev slide-guitar-hiphop/R'n'B med en rå analog energi. "Rock Bottom" har været en af de mere hårde fødsler, men efter endt arbejde er det helt klart et af de numre på pladen som kan få os til at række armene i vejret.

So Cold:

– "So Cold" er førstesinglen fra albummet. Valget til single faldt på dette nummer, da vi følte, at denne sang var en af de bedste kandidater til – udadtil – at vise det stykke vej, vi selv mener vores lyd har rykket sig i forhold til sidste album, og fordi det var et nummer, hvor alle kunne mærke, at det var det helt rigtige. Ligeledes er nummeret rimeligt langsomt og nede på jorden i forhold til numrene på sidste album, så igen en måde at vise udviklingen på dette album.

Stop Saying No:

– Et nummer, som igennem mange øvere har fået en del forskellige fortolkninger. Det startede med at være et ekstremt tungt og nærmest grænsende til heavy rock, siden blev det til mange ting, som ikke fortjener at blive nævnt. Men efter at have omarrangeret det i Toe Rag Studios fandt det sin endelige form. Et nyt og meget mere groovy omkvæd, der – efter at have spillet den nye version sammen – fandt sin egen melodi, imens vi stod i studiet.

A Little Success:

– Et nummer som allerede er blevet misforstået på det groveste. Det er et nummer som er ekstremt ironisk, men samtidig ret relevant. Som der bliver sunget i omkvædet: "all we want is a little success, give it all to us and we'll do the rest", så handler nummeret om instant fame. Det er egentligt en sang, der handler om at vinde i X Factor eller lignende, hvorefter man tror, man så kan fortsætte på toppen, men sangen ændrer perspektiv i mellemstykket, hvorefter det er modtagerne/seerene/lytterne der taler. På det her tidspunkt er de allerede videre, og der bliver givet udtryk for at personen blot er en døgnflue, og at de allerede er videre.

I See Through You:

– Rock 'n' Roll fra ende til anden! Nummeret har været med os i øvelokalet igennem længere tid. For bandet må dette nummer næsten være albummets kamæleon, da dette har skiftet kulør adskillige gange før det blev indspillet. Nummeret er i dets endelige form – for os – svaret på, hvordan en storslået stadion-rock-hymne bør lyde. Et omkvæd med store akkorder, der slås an og understøttes af en god simpel vokalmelodi. Versene er bygget over et bundsolidt groove, der bare vil fremad. Og ikke mindst er nummerets (alt for korte) guitarsolo en hyldest til skabelsen af elguitaren!  

Watch Your Game:

– Der er ikke så meget at rafle om. Det er primalt, det er dyrisk, det er råt og grimt. Det var en sang, som så dagens lys ved en spontan jam. Der er klare referencer til vores gamle helte som The Sonics, The Stooges og MC5. Man skal ikke tænke så meget, bare give sig selv fri til sin dyriske side. Sangen er en slagsmåls-anthem. Skru op og forestil dig Iggy Pop i en boksering i kamp mod sig selv…

You're It:

– "You're It" er en sang, som først så dagens lys langt inde i indspilningsprocessen. Vi havde på det tidspunkt fået indspillet grundspor på de fleste af de sange, vi havde med i studiet. Alle var lidt flade og følte ikke rigtigt for at tage noget af det medbragte materiale op. Udgangspunktet var noget så simpelt som en H-akkord spillet i en ''Born To Be Wild''-rytme. Det lød dejligt hårdt, hjernedødt og ondt! Resten af sangen gav lidt sig selv, og grundsporene blev indspillet utroligt hurtigt, for at bevare den rå energi, som er sangens stærke side. Sangen er helt klart et af favoritnumrene på pladen, selv om den nok – for folk der kender os – vil virke et stykke fra, hvad vi ellers har lavet. Det er nok af den grund, vi alle synes, det er fedt.

Where Did All The Love Go?:

– Dette er ligeledes en sang med et par år på bagen, som også er indspillet i en anden tidligere version. Der hersker internt i bandet uenighed om, hvorvidt den nye eller den gamle version er bedst, men heldigvis er der folk omkring os, som er med til at afgøre sådanne diplomatiske kriser, og vi håber selvfølgelig, det er den bedste version, som er kommet på albummet..

Gun in My Hand:

– Sangen her lå lang tid i gemmekassen på Jimmys Mac i en hjemmeindspillet version. Efter at blive lagt i "the Watson hot pot" blev den twistet i en endnu tungere, større og mere Led Zeppelin-agtig retning. Især trommerne adskiller sig fra trommer på første album ved at have et hiphop feel, noget som er sagen med mange af sangene på "Dirty Sheets", for eksempel "Rock Bottom". Det omvendte klaver i starten giver lige præcis det dommedagsudtryk, som sangen havde brug for og gjorde sangen selvskrevet som afslutningsnummer på pladen.

 

 

Thee Attacks tager på en nordeuropæisk turné, der bringer dem herhen:

SEP 25:   Old Blue Last, LONDON, UK

SEP 29:   Loppen, KØBENHAVN, DK

OCT 03:   Haffenklang, HAMBURG, DE

OCT 04:   White Trash Fast Food, BERLIN, DE

OCT 06:   Sonic Ballroom, KÖLN, DE

OCT 07:   Räng Täng Täng, FREIBURG, DE

OCT 08:   Cafe Video, GENT, BE

OCT 11:   Sugarfactory w/The Deaf, AMSTERDAM, NL

OCT 12:   Romein, LEEUWARDEN, NL

OCT 13:   Ekko w/The Deaf, UTRECHT, NL

OCT 14:   Effenaar w/The Deaf, EINDHOVEN, NL

NOV 1-4:  Iceland Airwaves, REYKJAVIK, ISL

NOV 9:     Muzikhuset, RØNNE

NOV 10:   Forbrændingen, ALBERTSLUND

NOV 15:   Tobakken, ESBJERG

NOV 16:   Von Hatten, RANDERS

NOV 17:   Kulisselageret, HORSENS

NOV 23:   Radar, AARHUS

NOV 24:   Sønderborghus, SØNDERBORG

NOV 30:   Paraplyen, VEJLE

DEC 1:     Tobaksgaarden, ASSENS

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA