Esbjerg – det rykker musikalsk i provinsbyen

Esbjerg – det rykker musikalsk i provinsbyen

I 80'erne var Esbjerg et af de lidt mere rå steder at bo. Der var ikke nødvendigvis plads til langhårede typer i gadebilledet, hvilket snildt kunne resultere i en resolut mavepumper som straf. Men under det hårde ydre lurede en scene, der for alvor fik gennemslagskraft efter københavnergrupper som Mercyful Fate og Artillery kom frem. Grupper, der blandet andet var med til at sætte metalscenen i Esbjerg i gang. De var nemlig nogle af de danske grupper, Esbjerg-bandet Invocator skulede til, da de startede deres musikalske karriere og for alvor begyndte at få havnebyen på landkortet.

En af dem var Jacob Hansen – guitarist og sanger i thrash metal-gruppen, og han husker tilbage på tiden, hvor han var med til at etablere en scene, der har udviklet sig noget siden dengang i slut80'erne, da Invocator begyndte at røre på sig.

– Jeg syntes ikke, at der skete ret meget i Esbjerg. Der var nogle enkelte metalbands – et band, der hed Anger. Der var lidt, men der var ikke meget. Vi var mere inspireret af det, der foregik i København og udlandet. På det tidspunkt var der Artillery, Mercyful Fate og nogle undergrundsbands, vi holdte øje med. Vi havde ikke nogen at se op til i Esbjerg, men vi brugte byen og de tilbud, den havde, og vores første job var også på en ungdomsklub i Esbjerg. Det var ikke sådan noget med, at vi var ti metalbands, der hang sammen. Der var os, og så var der ikke ret meget mere end det, fortæller Jacob Hansen, der i dag blandt andet driver et studie, til GAFFA.

– Vi fik et eller andet op og stå med metalscenen i Esbjerg. Ikke kun bandet, men også på baggrund af de koncerter, vi arrangerede og alle de folk, der var tilknyttet til det. Den store ungdomsklub blev at gå til metalkoncerter.

– Det var sindssygt fedt, for det var ikke sådan, at man skulle være metalelsker for at komme til de shows, som vi holdt ret ofte. Det var imellem 300 – 500 mennesker hver gang. Det var virkelig sindssygt og sjovt. Man lærte alle at kende, selvom det lyder lidt vildt, men det var én stor fest.

Stor dynamik
En anden af dem, der også har færdes i miljøet er Rasmus Madsen – søn af, ja – Johnny Madsen – og han bedriver selv rockgruppen Motor.

– Jeg har altid holdt øje med, hvad der er sket selvfølgelig, for jeg har mit ophav her. Dengang jeg boede på Fanø, var det en hårdere by. Man kunne dårligt nok gå udenfor – jeg havde stadig langt hår, så der fik du en mavepumper, bare du gik en tur ned ad Strøget.

– Det afspejler sig også en måde i musikken, som var enormt hård på det tidspunkt for en 15-20 år siden. Der var det en rock'n'roll- og heavyrock-by, som kendetegnede det her sted. Det har taget en enorm udvikling de sidste fem-ti år, hvor det er blevet langt mere nuanceret. Det er stadigvæk hårdt, men genrerne har ændret sig. Generelt er det ret originalt, det der kommer herfra, fortæller Madsen, der også har et bud på en forklaring:

– I Esbjerg går man ikke rigtig og spejler sig så meget i hinanden, som de måske gør i København, Aarhus og andre større byer. Det er ikke ét stort musikkollektiv hernede. Bands holder sig for sig selv. Det er i hvert fald mit indtryk. Selvfølgelig kender vi hinanden, men det er ikke sådan et stort kollektiv, hvor vi sidder i plenum og bliver enige om, at det her bare er fedt. Folk sidder i hver deres øve-lejr et eller andet sted, og så mødes man for eksempel på Made In Esbjerg. Der præsenterer man det, man har gået i al hemmelighed og skabt, det, synes jeg, er enormt dynamisk.  

En lige linje fra rocken
Baggrunden for den hårdere stil, går dog også længere tilbage, hvis man spørger Morten Nissen, der blandt andet er medarrangør den tilbagevendende festival Made In Esbjerg, som forløber over fire dage i Esbjerg Festuge – og som i år fejrer fem-års jubilæum. Her bliver cremen af vestjysk musik præsenteret.

– Jeg har faktisk ladet mig fortælle, at grunden til, at Esbjerg altid har haft en fascination af den mere rockede lyd, hænger nøje sammen med færgeforbindelsen til England. Pigtrådsrocken har en del af sit udspring fra Esbjerg, fordi de kendte engelske bands altid skulle gennem Esbjerg, når de skulle på turné. Når de kendte rockbands fra England i 60'erne kom med Englands-færgen, spillede de gerne koncerter i Esbjerg, hvilket inspirerede de lokale musikere. Det er i hvert fald sådan, jeg har fået det fortalt, fortæller Nissen, der har været en del af Esbjergs musikmiljø i næsten 20 år, og som også driver pladeselskabet Trechoma Records.

– I starten af 90'erne var det Invocator, der satte den musikalske dagsorden. De inspirerede et væld af nye metalbands. Faktisk arrangerede Jacob Hansen og Jakob Schultz (tidligere Invocator-guitarist red.) mange koncerter med datidens helt store udenlandske navne, hvilket var med til at kaste mere benzin på bålet. På et tidspunkt døde metallen langsomt ud, og der opstod et vakuum, som blev udfyldt af bandet LIMF med Mads Björn i front. De startede en bølge af mere melodisk musik for Esbjerg. LIMF og Powderhog var ret store trækplastre i en periode, hvor de nye musikere var ved at finde et ståsted. Sammen med Trabeque (tidlig The Floor Is Made Of Lava, red.) og Salida (tidlig Kellermensch, red.) udgjorde de fire vel kimen til en scene, der stadig er voksende, reflekterer festival- og pladeselskabsmanden.

Spillestederne

Derudover virker Esbjerg i dag til at have et ulmende vækstlag i slipstrømmen på successen fra de førnævnte grupper som The Floor Is Made Of Lava, Kellermensch (billedet), Mads Björn med flere. Mulighederne er også blevet flere i Esbjerg, hvor byen – udover det regionale spillested Tobakken – også kan bryste sig af den mindre scene på ungdomshuset Konfus, ligesom ungdoms- og kulturstedet Huset også giver plads til udvikling af de bands, der gemmer sig i øvelokalerne. Esbjerg huser også et konservatorium og Den Ny Opera med mere.

– I begyndelsen af 00'erne var der en bevægelse i Esbjerg, hvor en masse folk gerne ville have et ungdomshus (Konfus, red.). I 2000 og 2001 blev der sat nogle penge af fra kommunens side, der var med til at etablere et hus, hvor man kunne komme fra gaden og få lov til at få en nøgle. Der var nogle forskellige faciliteter. En scene, et PA-anlæg, og så var der et lydstudie. Det var ikke dyrt, og det var til at overkomme for folk. Oveni det kom der også et publikum, der blomstrede op, som godt gad høre unge bands spille deres egne sange. Det har skabt en mindre scene af bands, som har opnået mere og mere, og så har byen været hurtig til at strukturere sig. Der er opstået flere spillesteder. Derudover er festivalen Made In Esbjerg startet, og den opsummerer den lokale musikscene hvert år, fortæller Sebastian Wolff, forsanger i Kellermensch.

Kellermensch har som sagt været en del af en gruppe bands, der for alvor har markeret sig på landkortet den seneste tid med det solide debutalbum Kellermensch og den efterfølgende ep Narcissus. I dag arbejder de på opfølgeren, og de har selv valgt at bygge et studie i Esbjerg. For det var også her, de indspillede den foregående plade.

– Vi havde et øvelokale i noget, der hedder Fynsgården. Der har været en fem-ti bands, der øvede dernede. Alle brugt Konfus' studie flittigt til at lave demo-cd'er, og de brugte også Konfus' scene til at lave koncerter. Det miljø var vi en del af, og der var en stor metalscene i Esbjerg. Det er der til dels stadigvæk. Der var et fællesskab dernede, som vores band kommer fra. Et øvelokalemiljø, der har brugt de faciliteter, Konfus havde, og sat koncerter op der. Det er lidt en DIY-ting. Nogen gange laver man en koncert for andre, andre gange spiller man selv. Det er sådan, vi har startet vores band op, reflekterer Wolff.

– Da vi begyndte, var ambitioner fremmede. Musikbranchen var noget, man hørte historier om. Det er blevet anderledes nu. I dag er der et vækstlag, og der er folk til at tage imod bands, som kommer fra øvelokalet og ikke har så meget erfaring. Det er som om, der er en anden selvforståelse, end da jeg begyndte at spille musik. Der var der en manglende selvtillid, og der var en forståelse af, at hvis man ville noget med musik, så flyttede man. Det er vendt nu, siger Kellermensch-forsangeren og slutter:

– Generelt har Esbjerg betydet meget. Den er sivet ind i vores bands' selvforståelse. Vi har altid følt os som outsidere, og vi har aldrig følt, at vi var en del af større bevægelse. Det tror jeg, der er flere bands, som kan skrive under på. Der har ikke været et netværk eller noget som helst. Vi har altid være selvforsynende og gjort vores egne ting. Det kan byen også taget noget af æren for. Det er en måde, man vil se på sig selv, hvis man kommer herfra.

Esbjerg

Indbyggertal i 2012: 71.579 (115.112 i kommunen)
Danmarks femtestørste by.

Tidligere kendt som en drivende fiskerby, mens havnen er en af byens store industrielle aktiver indenfor offshore aktiviteter.

Du kan – som det eneste sted i Danmark – sejle til England (Harwich).

Det smukke Vadehav omgiver byen.

Bassist Ole Beich er fra Esbjerg. Han spillede blandt andet kortvarig i sammenlægningsgruppen mellem L.A. Guns og Hollywood Rose. En gruppe, der senere blev til Guns N' Roses.

Aktuelle navne med Esbjerg-relationer:
The Floor Is Made Of Lava
Kellermensch
Motor
Mads Björn
Whores & Thieves
Kabaret Sybarit
Bumsestilen
The Youth
Gustav Foss
Priscilla White
Big Sky Country



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA