x

Pelle Peter Jensen: Hvis det skal være, er Lars Lilholt altid frækt

Pelle Peter Jensen: Hvis det skal være, er Lars Lilholt altid frækt

Alder: 27 år.

Civilstatus: Har en meget smuk og sød kæreste.

Profession: Radiovært på P3 (tidligere på P6 Beat), dj, vært på festivalerne Copenhagen Dancehall og NorthSide.

 

Kommer du fra et hjem med klaver?

– Nej, jeg kommer fra et hjem med radio og båndoptager. Dét brugte jeg til gengæld i ekstrem grad. Min mormor havde til gengæld et klaver, som hun spillede flittigt på. Så fik jeg lov til at spille claves til.

Spiller du selv et instrument?

– Nej. Jeg ville være trommeslager, da jeg var lille. Men det eneste, man kunne gå til i Allinge på Bornholm, hvor jeg kommer fra, var klassisk harmonika, så det måtte jeg nøjes med. Ham læreren var bare sindssygt hård og blev senere fyret, fordi han vist spærrede en anden elev inde som straf for ikke at kunne sine ting. Så som syv-årig opgav jeg til en vis grad musikerdrømmen. Senere adopterede jeg så dj-drømmen, og igennem den har jeg så i temmelig bred udstrækning udlevet musikerdrømmen de sidste fem-seks års tid.

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

– Jeg har ALTID drømt om at blive musiker. Fodbold, håndbold, knallerter, actionfigurer osv. har aldrig sagt mig noget som helst. Jeg ville bare lave noget med musik. Fra anden klasse stod jeg fast nede i Brugsens bladafdeling for at læse om musik i Mix og Vi Unge. Jeg arrangerede introer til det lokale håndboldhold, så de kunne løbe ind til noget musik. Da jeg blev gammel nok, begyndte jeg at dj'e på to dvd-afspillere til mine egne fester. Jeg anmeldte live-dance-koncerter for Bornholms Tidende for at skrive om musik. Altså, alt hvad der havde med musik at gøre, har jeg altid forfulgt.

Synger du i badet?

– Jeg synger ikke selv, men jeg tager ofte computeren med ud for at lade den spille for mig. Eller åbner døren og hører noget på anlægget. Gerne noget jeg har det vildt over på det givne tidspunkt. Jeg bader eksempelvis relativt ofte til gangsta rap. Young Thug, Danny Glover eller PTAF – Boss Ass Bitch har virket for mig på det seneste!

Hvad betyder musik for dig?

– Alt. For det første er hele min tilværelse bygget på, at jeg ved noget og kan noget med musik. Da jeg kom i praktik på P3, var det faktisk slet ikke for at lave radio. Jeg læste Music Management og havde allerede arbejdet i flere år på pladeselskaber og spillesteder som manager og dj. Så det var egentlig bare for at lære om, hvordan et hit lyder. Og det tænkte jeg, at man lærer på P3. Siden blev jeg så hængende. Nu handler det ikke længere altid om musik, når jeg snakker i radioen, men udgangspunktet for stort set alt, jeg har lavet i mit liv, har haft noget med musik at gøre.

Hvordan lytter du til musik?

– Jeg droppede vinylen, da jeg for et par år siden fik stjålet min pladetaske med alle mine yndlingsplader. Vi snakker originaltryk af de allerførste Malk de Koijn-ting, Notorious B.I.G., Fugees, Gang Starr osv. Uvurderlige ting. Jeg blev simpelthen traumatiseret af det tab, så jeg sagde "fuck vinyl". Så nu er det primært fra min computer. Men da jeg bruger stort set alle weekender på at dj'e, forsøger jeg altid at anskaffe mig musikken som en fil, sådan at jeg også kan tage det med ud og spille.

Hvem er din yndlingskunstner?

– Jeg har altid været ulækkert stor fan af Malk de Koijn. I gymnasietiden havde jeg nærmest et stalkeragtigt forhold til dem. Folk på deres hjemmesides debatforum troede, at jeg var et fjerde hemmeligt medlem, fordi jeg svarede på alle spørgsmål om dem. Jeg har dog siden fået et mere afslappet forhold til dem. Men jeg synes, at de bygger nogle fantastiske universer op, som jeg elskede at gå på opdagelse i. Jeg er også giga fan af Björk. Især hendes 90'er-albums. Af nutidige ting lytter jeg for tiden vældig meget til Ukendt Kunstner, Sivas og Minds Of 99. Og Förtress! De har gjort det sjovt at gå til rockkoncert igen.

Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til?

– Jeg synes, at det er ekstremt lamt at dømme en genre ude. Så selvom jeg ikke forstår mig helt vildt på jazz eller dødsmetal, så vil jeg ikke sige, at det er dårlig musik. Jeg tror, at det er mindst lige så godt som alle andre genrer. Men det kræver, at man sætter sig ind i det for at få det fulde udbytte. At svine eksempelvis dansk dancehall eller Rihanna på Roskilde uden egentlig at give noget af det en chance er sådan en småborgerlig tilgang til kultur. Det svarer til at sige nej til en befolkningsgruppe, fordi de bekender sig til en religion. Pinligt.

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

– Jeg har engang "dræbt" (citat: Nicholas Kawamura) en karaokebar på Lanzarote med My Heart Will Go On. Det gik over al forventning. Så jeg ville nok tage noget lignende. På en karaokebar er det jo tilladt at gå ned med et brag, og det skal man udnytte.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

– Paffendorf med Where Are You. Jeg var sindssygt vild med en pige, der hed Thilde, som jeg havde mødt på en spejderlejr. Så vild, at min daværende hund også blev opkaldt efter hende. Et par år efter kom tivoli til byen, og fucking Thilde var der også! Det endte godt og var en smuk aften. Da det var lige omkring årtusindeskiftet og med den sidste bølge af eurodance, er mit minde uløseligt bundet sammen med det der retarderede "Woo-hoo-hoo Hoo-hoo!" omkvæd, der spillede i radiobilerne.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

– Helst ingen. Jeg er ret handicappet af dj-tilværelsen, så jeg tænker altid over, hvad det er for et nummer, om det er et godt omkvæd og sådan noget. Jeg kan med andre ord ikke koncentrere mig. Så helst ingen. Men hvis det skal være, så er Lars Lilholt altid frækt.

Hvad hører du helst søndag morgen?

– Noget rart og roligt. Gerne Rhye, The vx, Beach House eller noget i den dur.

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– M.O.P.s Ante Up remix. Og stort set alt hiphop produceret af Neptunes, Timbaland eller Kanye West mellem 1997-2006.

Hvad er den første sang du kan huske?

– Paul Simons You Can Call Me Al. Fuck, et godt nummer egentlig.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– Jeg har kun haft tårer i øjnene et par gange på grund af musik. Altid på Roskilde. Men det er nok også omstændighederne, magien og sammenholdet, der i øjeblikket gjorde det. Men et nummer, der altid giver mig gåsehud og gør mig lidt emotionel er Gary Jules og Michael Andrews med Mad World.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– M.O.P.s Ante Up-remix. Og stort set alt hiphop produceret af Neptunes, Timbaland eller Kanye West mellem 1997-2006.

Har du været i operaen?

– Ja. Jeg har set første akt af en opera. Det var forfærdeligt. Jeg fik kvalme af det. Jeg var nok ikke klar til det. Men jeg tænker, at hvis man forstår udtryksformen, så kan man nok vende den ret ekstreme nedtur til en lige så vild optur. Til gengæld så jeg New York Ballet i Operahuset i efteråret, og dét var noget af det vildeste og smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Helt fantastisk. Men der får du heller ikke skreget verdens mest udtrukne handlingsforløb ind i hovedet på tysk i halvanden time, som jeg gjorde til opera.

Har du været på festival?

– JA! Da jeg som 15-årig tog på Roskilde, havde jeg efter to minutter på teltpladsen sværget, at dét her skulle jeg altid resten af mit liv. Jeg lever for festivalsæsonen. Jeg har været på stort set alle festivaler i landet. Både som gæst, som dj og som vært har jeg haft mit livs bedste oplevelser på festival. Der er intet federe end at stå sammen med 15.000 mennesker og få hjernen blæst ud af en eller anden fantastisk musikoplevelse. Det kan måske kun overgås af at stå på scenen og levere den. Jeg føler mig meget, meget privilegeret over at have prøvet begge.

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– Jeg har set alt fra Michael Jackson til James Brown. Fra Albertsund Terror Korps i et forsamlingshus til Big Fat Snake i Bornholms Musikhus. Så det er virkelig svært. Men én der altid står ud, er Chemical Brothers, Grøn Scene aka Arena, Roskilde 2002. 24 timer tidligere var jeg en 15-årig dreng fra Allinge, der var dårlig til håndbold. Nu var jeg en del af et menneskehav, der elskede musik for fuld hammer og ravede amok, selvom det vildeste jeg hidtil havde prøvet var Bornholmsmesterskaberne i mobildiskotek. Det glemmer jeg aldrig. Det var et ret definerende øjeblik for musiknørden Pelle.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

– Det skulle enten være en romantisk date med Beyoncé, en drengetur med Jay-Z eller en aften med Mick Jagger, hvor han bare fortæller røverhistorier.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA