x

Interpol: Man skulle jo gerne blive bedre til sit håndværk med tiden

Interpol: Man skulle jo gerne blive bedre til sit håndværk med tiden

Tidligere i denne måned udgav Interpol deres femte studiealbum "El Pintor" (2014) til meget blandede anmeldelser. I sidste uge indledte bandet deres tætpakkede turné, som blandt andet bringer dem til Store Vega i København 2. februar.

GAFFA fik en snak med Interpol-guitarist og ankermand Daniel Kessler inden bandets koncert i Vancouver den 15. september, tredje stop på deres turné.

Jeg indfinder mig klokken 16 på Interpols hotel – the Opus Hotel i Yale Town Vancouver – som aftalt.

I receptionen løber jeg ind i Paul Banks, som klager over sit nøglekort, der åbenbart ikke virker. Han beklager, at han ikke giver interviews, da hans stemme er lidt skrøbelig i tiden, men Daniel er på vej, forsikrer han. Fem minutter senere indfinder Daniel Kessler sig i receptionen, iført sort Prada fra top til tå – mere Interpol bliver det vel ikke.

Planen er ikke at snakke for meget om tingene

Hvem er maleren (El Pintor)?

– Det er et godt spørgsmål, det kommer vel an på hvilket perspektiv, man har. Jeg har et billede af et band, men det kunne jo også referere til noget mere abstrakt som en artistisk proces, en skabelse – ligesom en maler skaber et billede – når alt kommer til alt, synes jeg bare, det er en fantastisk albumtitel (griner)

Tilbage i 2010 interviewede jeg Sam Fogarino (trommeslager i Interpol) fem minutters gang fra, hvor vi sidder i dag. Dengang havde I lige udgivet albummet "Interpol" (2010). I det interview lagde Sam meget vægt på, at drivkraften bag 2010 udgivelsen var at komme væk fra alt det, "Our Love to Admire" (2007) stod for – den store lyd, det store pladeselskab, de store armbevægelser. Dengang udtalte du selv, at albummet "Interpol" var jeres "back to form"-album. Nu fire år senere, har drivkraften bag dette års album så været at lægge distance til 2010 udgivelsen?

– 2010-udgivelsen var mere et koncept album end "El Pintor". Når det er sagt, er det langt fra noget, jeg planlægger, når jeg begynder at arbejde på et nyt album. Vi spillede 200 koncerter efter udgivelsen af "Interpol", tog noget tid væk fra hinanden, og da vi mødtes igen, var det den her slags melodier, der kom ud – meget mere direkte og mere fokuserede på de individuelle sange. Tidligere har vi prøvet at planlægge, hvad vi skulle arbejde hen imod, og det kan vi slet ikke finde ud af – det ender altid med at blive noget værre skrammel, så vi prøver ikke at snakke for meget om de ting, vi kommer op med og arbejde ud fra en følelse – mere end en aftalt plan eller et koncept.

Tilblivelsen af "El Pintor"

"El Pintor" delte anmelderne efter udgivelsen i begyndelsen af september.

NME og Clash Magazine var eksempelvis enige om, at det var en ganske glimrende udgivelse, New York-trioen havde sendt på gaden denne gang. Pitchfork derimod kaldte udgivelsen næsten pinlig og tildelte den karakteren 5.9 ud af 10, og GAFFAs Kristian Bach Petersen tre ud af seks stjerner under overskriften "Mere dyster stilstand".

"El Pintor" har fået en noget blandet modtagelse i pressen, hvordan forholder du dig til det?

– Hvordan ville du anmelde albummet?

Mig, vil du have min mening? (begynder pludseligt at svede, red.)

– Ja, giv mig din uforbeholdne mening om "El Pintor".

Jeg synes, det lyder som om, at I forsøger at gøre noget nyt. Hovedparten af numrene rummer jo langt mere backing vokal end på nogle af jeres tidligere albums, et nummer som "Same Town, New Story" er jo en helt ny side af Interpol. Bare det, at I lægger ud med et upbeat nummer er jo nyt – jeg vil kalde det en modig plade, men hvad ved jeg?

– Jeg læser ikke anmeldelserne, jeg kan jo hverken gøre til eller fra på det punkt – når alt kommer til alt kan du jo kun være tro mod dig selv. Jeg vil dog sige, at jeg synes, "El Pintor" er et af vores bedste albums, det har en virkelig album-følelse fra start til slut. Det er jo vigtigt, at vi som enkeltpersoner opsøger nye oplevelser mellem vores udgivelser, da det giver et nyt perspektiv på tingene – derigennem bliver det jo noget nyt, hver gang vi mødes – det er det, der driver processen fremad. Derudover skulle man jo gerne blive bedre med tiden til sit håndværk – de baggrundsvokaler du nævner, er jo et glimrende eksempel på, at Paul (Banks, sanger, guitarist og bassist, red.) er blevet bedre til sit håndværk.

Da Interpol afsluttede deres turné efter "Interpol"-udgivelsen tilbage i 2011, begyndte alle tre medlemmer at arbejde på deres respektive soloprojekter. Paul Banks udgav sin tredie soloplade "Banks" (2012), trommeslager Sam Fogarino udgav sit debut-sideprojekt EmptyMansions "snakes/vulture/sulfate", mens Daniell Kessler åbnede en restaurant i Brooklyn og arbejdede på sit instrumentale album under navnet Big Nople (ikke udgivet endnu).

– Under indspilningen af "El Pintor" har det været vigtigt, at vi alle har haft nye oplevelser, siden vi sidst indspillede. Paul spiller hovedparten af instrumenterne på sin soloudgivelse fra forrige år, men jeg vidste ikke, han var så god en bassist. Det var ikke planlagt, at han skulle spille bas på "El Pintor". Han og jeg var alene de første fem dage i øvelokalet, da vi påbegyndte processen bag dette års udgivelse. Efter dag nummer to forslog Paul, at han skulle tage sin bas med den næste dag, da han alligevel for det meste sang bas-melodien – dagen efter skrev vi melodi og tekst til My Desire. Hvis du havde spurgt mig tilbage i 2012, hvem der skulle spille bas på den næste Interpol-udgivelse, ville Paul nok have været den sidste, jeg havde peget på. Det at Paul spillede bas i stedet for guitar under den kreative proces skabte en helt ny tilgangsvinkel.

Peter Hook som bassist i Interpol?

Det er jo efterhånden en gammel nyhed, at Interpols oprindelige bassist, Carlos Dengler, forlod bandet efter indspilningen af "Interpol" tilbage i 2010. Tilbage i 2010 sagde Sam Fogarino, at det jo helt klart ville blive en ny tilgang, en ny vinkel næste gang, der skulle indspilles uden Carlos. I december 2010 udtalte Peter Hook (Joy Division) til LA Weekly, at han havde tilbudt Interpol at være deres nye bassist, men bandet havde takket pænt nej.

Er det rigtigt, at Peter Hook tilbød sig som erstatning for Carlos?

– Hvor har du læst det? Paul fortalte mig den anden dag, at en eller anden havde spurgt ham om det samme – hvad er historien igen?

At Peter Hook tilbød, og I sagde nej tak.

– (griner): Det er nok den bedste historie, jeg nogensinde har hørt, men det passer ikke.

Du er sikkert træt af at snakke om Carlos, men hvordan var processen under "El Pintor"-indspilningen uden ham. Det er jo ingen hemmelighed, at han tidligere har haft et stort ord omkring arrangementerne af de forskellige numre?

– Carlos er jo en fantastisk kunstner og ikke mindst en ekstrem kreativ individualist. Men Interpol har aldrig manglet idéer som helhed, så det var bare en anden tilgang til processen, og heldigvis kunne Paul samle bassen op, så vi ikke behøvede en audition med 500 forskellige bassister – jeg er meget glad for, at vi kunne holde det i familien. Jeg er stadig venner med Carlos, vi e-mailer engang imellem, og han har travlt med sit eget.

I spiller jo i Danmark næste år. Hvad kan de danske fans forvente sig?

– Vi er meget begejstrede for vores nye udgivelse, så vi kommer nok til at spille en del fra den, selvfølgelig blandet med ældre materiale. Vi holder meget af at spille i Danmark, specielt på Vega, som jo nok er et af de mest æstetisk særprægede spillesteder i verden. Det er også altid en fornøjelse at spille på Roskilde, vi spillede der i år efter nogle års pause, og blev utroligt godt taget imod – det var helt fantastisk.

Et sidste spørgsmål. Foran mig har jeg et billede af hver af jeres fem udgivelser. Hvis du skulle knytte et enkelt ord til hver af dem hvad ville det så være?

"Turn on the Bright Lights" (2002): – Interpol

"Antics" (2004): – Fun

"Our Love to Admire": (2007) – Progression

"Interpol" (2010): – New

"El Pintor" (2014): - Stoked

Se musikvideoen til gruppens seneste single, "Twice as Hard":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA