x

Steel Panther: Danmark, tak for sex-tricket

Steel Panther: Danmark, tak for sex-tricket

Mænd med højt hår og bandana, stramme spandex bukser, som kæresten immervæk stadig står derhjemme i en tøjbunke og leder efter, læbestift til læberne, rouge på kinderne og sort streg om øjnene for at give dem et mere ømt udsyn. Sådan ser nutidens metroseksuelle mand ikke ud.

Vi skal dykke tilbage i historien, til Sunset Boulevard i 80'erne, for at finde mænd, der promenerede selvsikkert op og ned af the strip uden, at der blev hævet et øjenbryn eller vendt hoveder. Jeg taler selvfølgelig om en æstetik, der blev gjort moderne af glamrockbands som Mötley Crüe og Poison, en æstetik, som 90'ernes indadvendthed hurtigt fik gjort kål på og klædt ud i det bedste fra genbrugsbutikkens skæve hylder.

Hvor Crüe og Poison nu enten står på kanten af pension eller blot er reduceret til endnu et nostalgi-band i de tabte tiders tilbagevendende netværk, står deres trone, L.A.-glamrockens jerntrone, pludselig tom. Men før vinteren sætter ind, er der ét band, der måske mere end noget andet kan gøre hævd på hele landet og alle rigerne.

Steel Panther er glamrockens største håb. De er en lysende stjerne, der langsomt, men sikkert har opnået mere og mere succes udenlands – og nu også hjemme. Uden slinger i valsen har de et dekadent show, som bringer 80'ernes udskejelser tilbage, de har overdrevne videoer blottet for smart symbolik, men med bare patter oppe i front, og de har en bassist, der virkelig ligner en kvinde – det er forvirrende!

GAFFA har talt med Michael Starr, forsanger i Steel Panther, om sex, succes og rock'n'roll. Starr er en åbenhjertig herre, der med en varm amerikanske diktion indlevende fortæller anekdoter, forholder sig ydmygt til karrieren, giver musikere råd og kommer med almene dating tips. Så det er simpelthen bare om at spænde sikkerhedsselen og få et indblik i Steel Panther fra frontmandens perspektiv.

 

Husker du Danmark for noget specielt?

- Ja, jeg kan huske den her blonde pige. Hun var lærer, og hun underviste døve børn i tegnsprog. Det var hende, der lærte mig, hvad "the shocker" var. Det var første gang, at vi var på turné, og det var sådan, at vi fik inspiration til at skrive lige netop den sang.

Kan du hurtigt redegøre for, hvad "the shocker" er, jeg kommer ikke så meget ud?

- Det er to fingre på klitten og én op bagi. Og jeg vil gerne takke Danmark for den sang. Hvis du læser det her og ikke aner, hvad jeg taler om, skal du sætte vores første album på og lytte til teksten. Den forklarer dig det hele!

Jeres koncerter i Europa vokser sig større for hver gang I er her. Er I begyndt at kunne mærke en forskel, et skifte i popularitet?

- Helt klart! Vi kan mærke en stigende popularitet kloden over, og hjemme i Amerika er de også begyndt at lægge rigtig mærke til os. Det har været så spændende bare at se albumsalget og billetsalget stige, de steder, vi spiller blive større, og det er meget givende, fordi vi har arbejdet så hårdt.

- Vi begyndte som cover-band, og da vi så begyndte på originalmusikken og udsendte plader, knoklede vi løs. Vi sætter en stor ære i at være gode underholdere, lære vores håndværk og være skide gode live. Og nu oplever vi belønningen af alt det hårde arbejde. Det er fantastisk. - Vi værdsætter successen og føler os meget ydmyge. Og lad mig sige dig én ting: Der er ikke noget som at spille for fuldt hus et stort sted, der er nemlig meget mere fisse omme backstage!

Det lyder jo fjong'n'roll, så jeg bliver lige nødt til at spørge, hvad jeres vildeste backstage-anekdote er?

- Vi har et meget blandet publikum, de kommer i alle aldre – lige fra 14-årige til folk i slutningen af 50'erne. Engang havde vi en rigtig lækker sild backstage, hun var vel en 30-35 år, og hun havde medbragt både sin datter og sin mor. Vi kneppede dem alle tre!

Det lyder jo som den klassiske Def Leppard-historie, om hvordan de i deres storhedstid knaldede groupies backstage under koncerterne, mens de skiftedes til at jamme på scenen og holde showet kørende. Det er vist, hvad man på engelsk kalder "debauchery" …

- Nogle gange bliver Satchel da i hvert fald sur, fordi jeg knalder en pige, som han havde set sig lun på. Det kan jeg forestille mig.

Leadguitarister har jo store egoer. Apropos Def Leppard, så har I turneret med dem. Hvordan var det?

- Det var en stor oplevelse at være på turné med de fyre. De er så utroligt professionelle, men samtidig nogle helvedes flinke gutter. Faktisk er deres garderobepige nu vores garderobepige, og deres kok er vores kok … Altså, selvfølgelig, når Def Leppard ikke bruger dem.

- Joe Elliot er den flinkeste fyr. Vores omklædningsrum var altid rigtig småt, fordi de store gik til Leppard og Crüe. Men Elliott inviterede mig til at bruge deres omklædningsrum, hvornår end jeg ville, og jeg måtte også låne hans føntørrer, hvornår det skulle være.

Arvetagere til tronen

Det er rigtigt, Mötley Crüe var også med på den turné. Hvordan har du det med, at de indstiller karrieren?

- Jeg forstår det udmærket. De har spillet i rigtig lang tid, hvor det for sådan nogle som os selvfølgelig synes tosset at stoppe, fordi vi først lige er begyndt. Men altså, når jeg ser på deres karriere, kan jeg da godt se, hey, det er på tide at hænge jakken op.

- Personligt synes jeg, det er træls, dude. Men ved du hvad? Det giver jo plads til bands som Steel Panther og andre der spiller heavy metal, vi får ligesom muligheden for selv at fylde et stadion. Så det er både en god og en skidt ting, men sådan er heavy metal, det er bare en del af branchen.

- Vi bevæger os videre og ærer den arv, de har givet os. Mötley Crüe har banet vej for Steel Panther.

Kan man sige, at I er de naturlige arvetagere til den trone, som Mötley efterlader?

- Det kan jeg godt li' at forestille mig. Men jeg ved det selvfølgelig ikke. De fleste bands går jo på pension og sidde og kede sig derhjemme, indtil de siger: "Hey! Fuck det her! Jeg vil ud og spille rock!". Jeg er stadig ikke helt sikker på, at vi har hørt det sidste fra Mötley …

David Lee Roth eller Sammy Hagar

Det er ikke nogen hemmelighed, at du også er stor fan af Van Halen. Da du spillede i cover-bandet Atomic Punks fik du tilnavnet David Lee Ralph (Michael Starr's fødenavn er Ralph Michael Saenz, red.). Det er jo et lidt kildent emne blandt fans, hvilken frontmand man er til – David Lee Roth eller Sammy Hagar. Svaret er måske indlysende i dit tilfælde, men hvem foretrækker du?

- Da jeg var yngre, lyttede jeg udelukkende til Van Halen med David Lee Roth. Da jeg blev lidt ældre lyttede jeg tilbage og genopdagede de andre album med Sammy Hagar. Der er nogle virkelig gode sange på dem.

- Men David Lee Roth-æraen var uden diskussion den bedste i Van Halen's historie for mig. Den var sexet, den handlede om at feste. Når jeg tog til Van Halen-koncerter, vidste jeg aldrig, hvad der kunne ske, og David Lee Roth var sjov, han talte til publikum, han fyrede vittigheder af, og Eddie Van Halen smadrede løs på guitaren. Det var en fucking fest!

- Man vidste aldrig, hvad de havde med på scenen – dværge, nøgne kvinder … Hvis du vil vide, hvem der er Steel Panther's primære inspirationskilde, når det kommer til koncerterne, så er det Van Halen med David Lee Roth.

Her i Europa har vi mange indadvendte alternative bands, som er gode til at stirre på deres sko, når de spiller koncerter. Kan man sige, at I prøver at tage den feststemning fra 80'ernes Van Halen, opdatere den og videreformidle den til nutiden?

- Absolut! Når jeg ta'r til en koncert, gider jeg sgu ikke se en sanger stå med en guitar og glo på sine sko. Dem kalder man shoegazers, og de kigger aldrig på publikum. Nej, jeg vil underholdes, jeg vil have en sanger, der har karisma, en guitarist, der kan fyre den af, altså, underholdning.

- Jeg sætter pris på al slags musik, men når det drejer sig om en koncert, vil jeg have, at den har et eller andet særligt, der gør, at jeg får lyst til at vende tilbage igen. Og det er det, vi håber, at vi kan gøre altid. Vi vil gerne komme publikum i møde og gøre dem til en del af showet.

- For du ved, når jeg ta'r til koncert med Van Halen eller Mötley Crüe føles det som en fest og som om, at de gerne vil have, at man er der.

Steel Panther som dating-test

Lad os tale lidt om jeres musikvideoer. De er som regel ret vilde og grænseoverskridende. Ren glam! Er de overdrevne eller er de baseret på virkelige hændelser?

- Alle videoer er ligesom alle teksterne geilet en smule op, for når du fortæller en historie, er det lidt mere spændende som læser eller lytter og nemmere at blive optaget af. Og vores videoer? Fuck ja! Vi gør alt vi kan for at gøre dem så vilde som muligt, men de kommer alle sammen fra virkelige oplevelser. Det er det, vi gør. Vi ta'r en oplevelse, filmer den, pumper den op i gigantiske størrelse og smider den i fjæset på dig.

Af erfaring ved jeg dog, at man måske skal passe på med at imponere en pige ved at sende én af jeres videoer. De skulle efter sigende ikke være helt egnede til at se i offentlige transportmidler.

- Det er sgu en go' ting! Lad mig sige dig noget. Hvis du spiller en Steel Panther-sang for en pige, som du er interesseret i, så er det den bedste måde at eliminere piger, som du alligevel ikke gider, på. Hvis hun bliver frastødt af videoen og slet ikke kan forstå, at du overhovedet har sendt den til hende, så er det sgu en pige, du alligevel ikke har lyst til at være sammen med. Men ser hun den og er kun en lille smule pinlig berørt, så er det en pige, som du gerne vil have fingrene i.

- Du vil have én, som tænker ligesom dig selv. På den måde er Steel Panther en go' ice breaker for dating, ægteskab, ja, for alt i livet. Du skal huske, at det vigtigste i forhold er, at du bare skal være dig selv. Det er sådan vi er i Steel Panther, vi er bare os selv. Nogle mennesker er lidt sådan: "Åh gud, hvornår holder de op med fjolle rundt og tager tingene lidt mere alvorligt?" Sådan er vi slet ikke. Vi er ikke et eller andet lorteband med nykker, vi elsker, at fucking feste, og det er det, vi udstråler.

- Der er nogle, der hader mig for, hvad jeg er, mens der er andre, der elsker det. De sidstnævnte kommer til vores koncerter, og de førstenævnte, ærlig talt, vi har ikke brug for dem til vores shows alligevel.

Vær dig selv

I har jo tit fået klæbet det markat på jer, at I er comedy-rock, hvor det lyder som en slags fornærmelse. Hvordan har du det med, at jeres musik bliver kaldt det?

- Ved du hvad? Det er et kompliment! Vi nyder det. I lang tid forsøgte vi at få en pladekontrakt, og vi var rigtig seriøse. Vi havde Death To All But Metal liggende i flere år, hvor der ikke skete noget, og så til sidst fik vi overtalt Universal og gik i studiet.

- Vi kom ud med en masse vilde sange, og pladeselskabsfolkene blev vildt begejstreret: "Wow! Det her er virkelig noget andet." De talte om Death To All But Metal. Den adskilte os fra alt andet og er nok én grundene til, at vi overhovedet fik en pladekontrakt. Da de så skulle udsende en single, ville de sende den på gaden, og vi blev lidt chokeret og sagde: "Er I sikre på, at nogen gider spille den?" Og så blev den selvfølgelig spillet OVERALT!

- Hvis du er musiker, og du er i et band, hvor I gerne vil have en pladekontrakt, skal I være tro over for jer selv og bare gøre det, I føler er rigtigt. Hvis man begynder at tænke over, hvad andre gerne vil have, er man fucked.

Og på den måde udlever Steel Panther vel den ultimative rockfantasi? Bare vær jer selv og start festen …

- Helt klart! Hvis du laver musik for et pladeselskab, og du gør det, fordi de vil have det, og du får succes med det? Fuck, så skal du ud og spille en andens ideer resten af dit liv. Fuck det! - Du skal gøre det, du elsker at gøre, og jeg elsker Steel Panther, jeg elsker at være på turné, jeg elsker gutterne, og jeg elsker at optræde. Hvis jeg ikke kunne li' musikken, ville jeg være fanget.

Steel Panther spiller i Store Vega, København, i aften klokken 21.00.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA