Feature

REPORTAGE: Live Camp er tilbage efter et par års aflysninger, og det er skønt at være her

11 timers musik prydede den første dag på Smukfests Live Camp

Live Camp er Smukfest’ store chance for vækstlaget i dansk musik. 26 kunstnere udvalgt af forskellige mennesker i musikbranchen spiller i opvarmningsdagene på scenen på Kærligheden.

Lige fra starten af, summer folk rundt i en kombination af lykkefølelse og tvivl om ”Hvordan er det nu at man gør det her”, og selv de mest rutinerede festivalafviklere står med lavpraktiske udfordringer. Men folk vil det, og der er ingen tvivl om at det stadig er en vigtig del af vækstlaget i dansk musik.

Festivaler er meget påvirkede af vejret, og det lovede regnvejr hele dagen gjorde de fleste lidt nervøse. Og det var der også, og lagde bestemt en dæmper på nogle ting, men omvendt var der mere publikum end der plejer at være. Så enten gjorde småregnen at ølbowling var mindre attraktivt, eller også er den nye generation af festivalgængere simpelthen mere interesserede i musik.

Så Er Vi I Gang

Søndag skal vi høre syv koncerter, indrammet af DJ’s. Før og efter klokken 16 går den lokale DJ Rasmus Blom på, for at lokke folk til scenen. Stemningen er på den glade side af sløv, og det er stadig mere forventning end en egentlig fest. Det er op til La$affair at tage den et skridt videre. Til opgaven har han medbragt en DJ og nogle venner til at fylde scenen op.

Lasse er charmerende og ser godt ud på en scene, men det er svært at vurdere hvor meget der er backtrack, og hvor meget han egentlig laver live. Der er i hvert fald masser af vokal på sporet også, og det virker sært at de andre på scenen ikke har en mikrofon, når de tydeligvis kan teksterne og egentlig ikke har andet at lave deroppe end at hygge og fotografere. Selv DJ’en har god tid til at filme og opdatere sin instagram.

Da jeg snakker med dem bagefter, virker de meget opmærksomme på, at man er nødt til at signalere seriøsitet og at der skal en del benarbejde til at fange opmærksomheden både hos publikum og branchen. Det er også rigtigt, men måske er det før og efter koncerten at man plejer sin SoMe-tilstedeværelse, og ikke imens?

Bagefter spiller bandet Kaizer, der primært er sangskriver og sangerinde Karen samt 3 musikere der tydeligvis er hired hands. Der er fin kemi på scenen, men det er svært at aflæse præcist hvad de vil og hvilken retning det skal føre. Der havde et års tid i samme øvelokale måske hjulpet. Karen fortæller bagefter at hun også var distraheret af en høj klikke-lyd i sine in-ears. Jeg har en klar fornemmelse af, at jeg kommer til at se bedre koncerter med Kaizer, men i går landede det ikke helt. Egentlig kan jeg godt lide hendes forsøg på at skrive punkede sange, men spille dem i et pop-setup. Det var bare ikke så tydeligt for mig, at det var det der foregik.

Genrerne Breder Sig

Regnen begynder at sætte sit præg på backstageområdet. Folk stimler sammen under parasollerne, og det er lidt sværere at bide tænderne sammen og gå ud og høre musik. Men det skal vi jo, og de næste to acts udspringer begge af hiphop, men i to ret forskellige retninger. Første kunstner er August Høyen, der med smuk falsetstemme soul’er sig igennem et genkendeligt tekstunivers med venskab i centrum. Men i virkeligheden kunne han have sunget om hvad som helst, og jeg ville stadig være tryllebundet. Ekstremt charmerende performer, der helt roligt tager os i hånden og viser os rundt i sine sange og sit liv. Bakket op af et dygtigt hold, der dog bliver helt overdøvet af hans personlighed. Når publikum tonede frem på storskærmen, var det tydeligt at folk i det øjeblik var forelskede. 

Ekstremt charmerende performer, der helt roligt tager os i hånden og viser os rundt i sine sange og sit liv. Hansen

Dette var i stærk kontrast til Sorthandsk, der bagefter spillede op til konflikt, vrede og politisk frustration. Med Aarhus-rapperen Marwan i front, er det et godt bud på en dansksproget Rage Against The Machine. Fedt at se, hvordan et publikum der ikke var født da RATM peakede tog det til sig, og herligt at høre den idylliske festival synge med på sange om at dræbe fascister og tage magten i egne handsker. Bandet består af trommer, guitar, vokal og backtrack. Men her var der en meget bedre balance imellem det optagede og det performede. Der er lydproblemer under sidste nummer, men de kæmper videre og får sat et solidt punktum.

Marwan fortæller bagefter, at han sikkert godt kunne have sunget ”Sten i Hans Hånd” og ”Selvgjort Velgjort” i mange år endnu, men det her virker som en rigtig ting at gøre i hans alder og der hvor han er i sit liv. 

Frontfigurer der brister eller bærer

"Alt er super, vi er i Jylland, alt fungerer”, sagde Marwan med et stort smil, og det er en følelse der går igen hos mange af bandsene. De bliver behandlet som stjerner, og det er måske med til at de lige giver den en ekstra tand fra scenen. Så kan det godt være at mange ting er blevet lidt mere bureaukratiske og bøvlede her efter coronaen, men det er ikke noget kunstnerne eller publikum opdager. For de fleste er det stadig den største scene de har spillet på.

Det er det så ikke for hverken Marwan eller for USSEL, der spiller bagefter. USSEL vandt dette års Karrierekanonen, hvor han gav en gennemproduceret koncert i DR’s koncertsal. Det var lidt sværere at reproducere ved badesøen under bøgetræerne, og de store armbevægelser virkede tomme og indholdsløse. Folk kommer stormende op til scenen, men de går igen.

Selvom det sikkert er vigtigt for ham, så er der røget noget troværdighed på vej til det færdige produkt. Og det bliver endnu tydeligere, når Selma Higgins bagefter indtager scenen, og på alle måder ligner sin lyd. En sødme der når helt ned til de bagerste rækker, og et band der er så sammenspillet at alt bare føles rigtigt. Det er lidt svært at sige om tiden er til 70’er-funket pop, men det er nok dagens bedste sangskrivning og en frontfigur der er meget nem at holde af.

Aftenens sidste koncert er den eneste der ikke starter præcist til tiden. Imponerende at kunne holde et stramt program med nyt show hver time, og faktisk være på minuttet hver gang. Men klokken 23 måtte vi simpelthen vente lidt på Lamin. Til gengæld var der blevet helt fyldt på pladsen foran scenen, og Lamin holdt en forrygende og lækker fest. For en gangs skyld fungerede det virkelig godt med livetrommer, og sammen med én på maskiner og en DJ, viste Lamin at han er af de mest tjekkede af de nye rappere. Meget mere skill end attitude, og reel sangskrivning der giver ham mulighed for både at rappe og synge så enhver radio må bukke under.

Som noget nyt stopper musikken ikke ved midnat, men fortsætter med forskellige former for elektronisk musik og fest til klokken 02.00 Og Så er vi dælme også i gang med dette års Smukfest, efter 11 timers musik. I dag - mandag - tager vi ti koncerter og tre DJ’s, denne gang med sol i stedet for regn.

ANNONCE