Nyhed

I'll Be Damned tager på Danmarksturné

Det eftertragtede rockorkester tager på landsdækkende turné med start i februar

De fremadstormende aarhusianske hardrockere I'll Be Damned drager på turné til foråret med start i udgangen af februar. Og med et femstjernet debutalbum i bagagen og en hurtigt fortjent status som eminente live-performere, er der selvsagt en heftig omgang i vente for landets rockelskere.

De fem gutter har en klar mission. Gennem sine samfunds- og religionskritiske tekster og en solid omgang hårdtslående spade vil de ryste liv i et Danmark, hvor vi er blevet lidt for magelige. Læs mere om dén mission i vores portræt af rockpionererne.

I sommer havde gruppen æren af at varme op for australske Airbourne, hvor kommentaren fra GAFFAs anmelder lød: "Selvtilliden er på plads, og de afvikler uden synlige nerver et show, der burde ruske op i dansk rock."


Billetter er sat til salg på GAFFA Live og de respektive spillesteders hjemmesider.

25/2: Tobakken, Esbjerg

26/2: Sønderborghus, Sønderborg


27/2: Posten, Odense

3/3: Atlas, Aarhus (Support: Act of Instinct)

43/: Fermaten, Herning


5/3 Walthers, Skanderborg

12/3: Beta, København

19/3: Kulisselageret, Horsens


23/3: Bygningen, Vejle

22/4: Von Hatten, Randers

Varm op med bandets debutmusikvideo til sangen "Drain" herunder.

ANNONCE