x

Vild video: Gokkesok hævner sig på onanisten

Vild video: Gokkesok hævner sig på onanisten

Det københavnske ska/reggaeband Von Dü er klar med en ny single, "Genstart", med en tilhørende, særdeles underholdende video, hvor nogle sokker – blandt andet en såkaldt gokkesok – går grassat i nattelivet. Se videoen her.

Videoen har følgende synopsis:

"Alpha-Sok, Hippie-Sok, Pumpe-Sok og Nørde-Sok har én ting til fælles. Den serie af svigt, ydmygelse og misbrug, deres ejere har udsat dem for. Den hårde start på livet har tvunget dem ud i en lovløs tilværelse på kanten af det samfund, der ser dem som ildelugtende udskud. Hver dag er en gentagende cyklus af vold og kriminalitet med det mål at skaffe stimulanser nok til, at de kan lamme hver en fiber i deres sokkekroppe. Da et kup går galt, eskalerer volden, og de tvinges til at komme til tåls med de rædsler, der har skabt dem."

Musikvideoen, der er begået af blandt andre instruktør Tonni Zinck, producer Pelle Folmer og co-producer Sunit Parekh, skildrer en historie om fire vrede uldsokker, der protesterer mod at være nederst i tøjhierakiet og derfor vælger at genstarte sig selv med et nyt renommé som byens rebeller. Vi følger gokkesokkens hævn over onanisten og tager med kumpanerne på både og møntvask og stripklub i deres oprør, der inkluderer røveri, biljagt, skuddrama og mord.

"Musikvideoer er fantastiske til at afsøge, undersøge og eksperimentere; ikke mindst fordi det er en fortællemæssig form, som er i udvikling i de her år", lyder det fra Tonni Zinck, Pelle Folmer og Sunit Parekh.

Album og turné på vej

Den 19. februar følger Von Dü singlen op med albummet "Bankende Hjerter", som rent musikalsk tager udgangspunkt i ska og reggae, men også byder på mere poppede fortolkninger af genrerne. Tekstmæssigt retter bandet på "Bankende Hjerter" i endnu højere grad end tidligere blandt andet fokus mod det samfund, vi lever i. Bandet sætter således aktuelle problematikker som klimakrisen og flygtningestrømmen under lup.

Von Dü følger ordene op med handling, og derfor skyder det ni mand store band deres danmarksturné i gang med tre støttekoncerter i København, hvor hele overskuddet går ubeskåret til henholdsvis Klimabevægelsen i Danmark, Nødhjælpens Ungdom (Folkekirkens Nødhjælp) og Mellemfolkeligt Samvirke.

"I disse tider må man sgu bidrage med det, man har. Vi har musikken, og nu er det sådan, at musik har evnen til at samle folkemasser og sprede budskaber. Derfor er vi skredet til handling," lyder det fra forsanger Morten Nygaard.

Turnéen bringer bandet til følgende byer

03.03 Loppen, Christiania (Støttekoncert for Mellemfolkeligt Samvirke)
04.03 Beta, Amager (Støttekoncert for Klimabevægelsen i Danmark)
05.03 Rust, Nørrebro (Støttekoncert for Nødhjælpens Ungdom, Folkekirkens Nødhjælp)
11.03 Templet, Lyngby
12.03 Kammerateriet, Svendborg
18.03 Stars, Vordingborg
19.03 Metro, Ringsted    
31.03 Sønderborghus, Sønderborg
01.04 Kedelhuset / Rampelys, Silkeborg
02.04 Studenterhuset, Aalborg
15.04 Fermaten, Herning
23.04 Von Hatten, Randers
29.04 Huset, Esbjerg
30.04 Studenterhuset, Odense

Køb billetter via GAFFA Live

Se gokkesokken og dens venner gå grassat her

 

 

 

 

Von Düs univers rummer dog også en festlig dimension, hvilket singlen Genstart og den tilhørende musikvideo er et glimrende eksempel på. Musikvideoen, der er begået af Tonni Zinck, Pelle Folmer og Sunit Parekh, skildrer en kær historie om fem vrede uldsokker, der protesterer mod at være nederst i tøjhierakiet og derfor vælger at genstarte sig selv med et nyt renommé som byens rebeller. Vi følger gokkesokkens hævn over onanisten og tager med kumpanerne på både og møntvask og stripklub i deres oprør, der inkluderer biljagt, skuddrama, røveri og mord.

 

"Musikvideoer er fantastiske til at afsøge, undersøge og eksperimentere; ikke mindst fordi at det er en fortællemæssig form, som er i udvikling i de her år", lyder det fra Tonni, Pelle og Sunit, der sammen med resten af det erfarne, entusiastiske og energiske hold bag musikvideoen udgør en del af et par tæt forbudne

klynger af mennesker fra 1606 interactive, Hydralab og Kong Gulerod Film, som producerer levende billeder til tv-serier, film, animation, dokumentarer, kortfilm, reklamefilm og musikvideoer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA