Nyhed

For første gang i otte år tager Allan Olsen et band med på landevejen

Fra oktober i år tager Olsen på Danmarksturné med orkester

 
Da Allan Olsen sidst i 80'erne pladedebuterede med "Norlan", var det med en traditionel bandlyd. I mange år efter turnerede han med varierende konstellationer af orkesterbacking, og med adskillige – for rock'en – utraditionelle instrumenter. Alligevel er det mere og mere blevet Allan Olsens varemærke at hylde dét han oprindelig kom fra: Solisten alene på scenen. 
 
Og som solist har Allan Olsen spillet flere hundrede koncerter overalt i Danmark, Norden, samt mange andre steder i verden. Og så nåede han endda at debutere som forfatter, i slutningen af 2015 med første del af erindrings-bogen, "Tilfældigt Strejfet", som GAFFAs anmelder belønnede med fem stjerner under overskriften "Stor læseoplevelse i gribende barn- og ungdomsberetninger fra hestens egen mund"
 
Modsat mange af sine kolleger har Olsen aldrig haft et fast orkester – eller en fast "sound", og faktisk er det snart otte år siden, Allan Olsen sidst turnerede med et backingband.
 
"Jeg tror, hele min tilstedeværelse i det hér game vakler på et fundament af rastløshed og nysgerrighed.. Jeg kan ikke holde mig til en lyd eller en form ret længe af gangen. Der skal ske noget nyt. - Sådan er jeg..."
 
Nu sker der så noget nyt igen. Allan Olsen samler et hold musikere bag sig til efteråret – og drager ud på en stort anlagt band-turné.
 
Forsalget til koncerterne er netop startet, og hele koncertrækken kan ses her:
 
13.10 Sønderborghus - Sønderborg
 
14.10 Pavillionen - Grenå
 
15.10 Skive Teater - Skive
 
20.10 Paletten - Viborg
 
21.10 Fermaten - Herning
 
22.10 Det Musiske Hus - Frederikshavn
 
27.10 Gimle - Roskilde
 
28.10 Bygningen - Vejle
 
29.10 Posten - Odense
 
03.11 Train - Aarhus
 
04.11 Godset - Kolding
 
05.11 Kedelhuset - Silkeborg
 
10.11 St. Vega - Kbh
 
11.11 Gjethuset - Frederiksværk
 
12.11 Stars - Vordingborg
 
17.11 Skråen - Aalborg
 
18.11 Ny Teater - Horsens
 
19.11 Tobakken - Esbjerg
 
25.11 Svendborg Kulturhus - Svendborg
 
26.11 Værket - Randers
 
ANNONCE