Nyhed

TopGunn tiltalt for vold imod kvinde

Rapperen skulle angiveligt have slået 18-årig fan

Den 25-årige rapper, sanger og "Danmark har talent"-dommer Oliver Gammelgaard Nielsen – bedre kendt som TopGunn – indtager i aften Bøgescenen på Smukfest, men indtager også snart et retslokale i Aarhus, da han er involveret i en sag, der bestemt ikke har noget med musik at gøre.

Den unge rapper er nemlig blevet tiltalt for vold, skriver Ekstra Bladet. Hele sagen skulle være sket en våd aften i Aarhus' natteliv tilbage i februar, hvor TopGunn ifølge anklageskriftet slog en 18-årig kvinde i ansigtet med en knytnæve samt trak hende i håret. 

TopGunn er tiltalt efter straffelovens paragraf 244. Strafferammen for denne paragraf er bøde eller fængsel indtil tre år.


"Jeg har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt", sagde Lea Apollo, TopGunns manager, til Ekstra Bladet i telefonen i går, rapporterer avisen.

 

ANNONCE