Nyhed

Mød Tina Dickow i Århus og København

Sangerinden møder op og signerer sin nye plade i Stereo Studio og Fona

Tina Dickow udsender albummet "Count To Ten" på mandag 3. september, men kommer man forbi Stereo Studio i Ryesgade i Århus søndag til midnat, kan man allerede samle pladen op der.

Her vil sangerinden selv være til stede, og mon ikke hun endda giver en autograf, hvis man spørger pænt.

Det samme gør sig gældende, hvis man dukker på klokken 16:00 i Fona på Strøget i København på udgivelsesdagen. Her vil Tina Dickow nemlig også være til stede.


Tina Dickows fjerde album er skrevet af sangskriveren selv og produceret i samarbejde med Dennis Ahlgren, der har medvirket på alle Dickows foregående plader.

"Count To Ten" udsendes 3. september.

ANNONCE