Nyhed

Stream livekoncert med Bisse på GAFFA.dk i aften

Den produktive sanger og sangskriver giver koncert i anledning af sit nye album, "Højlandet"

I aften giver den særdeles anmelderroste sanger og sangskriver Thorbjørn Radisch, bedre kendt som Bisse, solokoncert i STC-studiet i Københavns Nordvest-kvarter. Koncerten er gratis, men alle billetter er afsat nu.

Til gengæld kan GAFFA takket være CPHLIVE Sessions live-streame koncerten fra klokken 21. Se med nedenfor, og lad dig ikke skræmme af, at der står "video ikke tilgængelig" – klokken 21 kan alle se den live.

Bisse udgiver mandag den 5. oktober sit femte album på mindre end to år, "Højlandet", og albummet bliver snarest anmeldt af GAFFA.

ANNONCE