Nyhed

Portishead forærer ikke deres plade væk

Geoff Barrow afliver rygter om, at vil forære deres næste plade væk

Den store trend lige nu er at annoncere, at man vil forære sit kommende album gratis væk, men den hopper Portishead ikke på.

Som det er tilfældet med Radiohead, er det kommende album fra Portishead længeventet, men Bristol-trioen er ikke klar på at hoppe med på den nye bølge af den grund.

På bandets webside beskriver Geoff Barrow situationen således:


"Okay ... gratis musik eller hvad? Well, fucking great. Så hvis man kan få vores plade gratis eller for ganske lidt, betyder det så at jeg kan få min varmtvandskedel repareret gratis?

Jeg kunne fortælle blikkenslageren, at det handler om kærlighed til at dele, og at det er en kamp mod den onde maskine, der er Zanussi. Det er jeg sikker på, at han vil have forståelse for".

Barrow fortæller, at bandet faktisk nu har spillet materiale for deres pladeselskab, og at de lige nu mikser og tænker på pladetitler til det kommende album.


ANNONCE