Bassist, mundharpespiller og sanger i Steppeulvene og en af veteranerne i dansk rock er død, 72 år
Det var sin sag at se Søren Seirup, da han blev kørt ind for at modtage den velfortjente pionerpris ved arrangementet, der er opkaldt efter noget, han selv stod fadder til. Det var i 2015, hvor han med de resterende medlemmer blev kørt ind i den rullestol, der i en årrække har været præmissen, efter at en nakkeoperation og en svær knoglesygdom gjorde, at det var som så med førligheden. Nu er den gamle Steppeulv død, 72 år gammel.
Søren Seirup var en af de mange danske knægte, der blev vild med blues i tidlig alder, og han blev en af pionererne i dansk beatmusik, da han startede Beefeaters helt tilbage i 1964, et orkester der var et af den tidlige beatmusiks kongebands og blandt andre talte den markante organist Morten Kjærumgaard og siden med succes hinsides Danmark også sanger og guitarist, Peter Thorup (1948-2007).
Denne kom med i 1966, hvor vejene kaldte for Søren Seirup, der drog af sted på hippiernes ultimative pilgrimsfærd til Indien og Nepal. Men forinden havde gruppen under Seirups lederskab fået den lokale scene til at tabe næse og mund med en Rolling Stones-påvirket sceneoptræden, der blev karakteriseret som ”outtreret”!
Steppeulvene
Vi kender først og fremmest Søren Seirup, fordi han var et af de fire medlemmer af Steppeulvene, som med en anden erfaren nomade, Eik Skaløe (1943-68), som forsanger og æterbåren poet, den hidtidige folkesangerstjerne, Stig Møller, som guitarist og Preben Devantier på trommer skrev dansk musikhistorie med den berømte syreplade, Hip, der signalerede, at nu var Summer of Love i den grad kommet til Danmark. Et legendarisk album, som stadig i dag fremstår som, hvad man med et C. V. Jørgensen’sk udtryk kan kalde en syregrøn evergreen.
Som det vil være de fleste bekendt, drog Eik Skaløe videre på sin færd og levede så intenst at han døde af det i 1968, året efter at Hip var udkommet. Bandet ville siden forsøge med et comeback, hvor Seirup og også Hasse Levy (fra Hasse & William alias Green Grass Group) var forsangere, og selv om singlepladen Du Skal Ud Hvor Du Ikke Kan Bunde er et kulthit, var vi ikke oppe på samme spirituelle og inspirerede nagler, som da Eik var sanger.
Søren Seirup ville siden deltage i forskellige grupper, der havde et vist ry, eksempelvis Hey Joe’s Ballonrute, Søren Seirup & Flying Suitcase og Søren Seirup Rockband, ligesom han sammen med Povl Dissing og Ole Fick fra Burnin' Red Ivanhoe leverede musik til fotografen Jesper Høms berømmede film, Smil Emil. Dertil kom de forskellige re-unions for Steppeulvene. Her skal især nævnes den udgave af Stig Møller Band, der i 2002 under navnet Steppeulvene udsendte en live-skive.
Alligevel er det for deltagelsen i Steppeulvene, for hans uundværlige bluesharmonika og for hans stærke personlighed, at vi husker ham nu, hvor han ikke er her mere. Og hvor han nåede at opleve den popularitet, som nye generationer omfattede det gamle orkesters musik med, ikke mindst da Hip udkom på vinyl for et par år siden.
Det blev til en del år i pleje, hvor kroppen simpelthen ikke ville spille med. Det havde han ikke fortjent.
Det er en sand steppeulv, der rejser sig fra stolen og går ud i lyset. Må han have sine violette snabeltyrkersko på.
Søren Seirup – 1944-2017 – Æret være hans minde.
I 2015 bragte vi et stort interview med Søren Seirup og de to andre nulevende Steppeulve, Stig Møller og Preben Devantier. Læs interviewet her.
