Nyhed

Medina kollapset på scenen – gennemfører dog koncert

Under Fredagsrock i Tivoli blev popdronningen båret af scenen

De fremmødte publikummer til aftenens Medina-koncert i Tivoli fik sig noget af et chok, da sangerinden pludselig faldt om midt i nummeret "Giv Slip". Vidner fortæller, at hun blev båret af scenen. Efter et kvarter var hun igen klar til at gennemføre aftenens koncert – dog i et nedbarberet sæt. Hun spiller lige nu en række akustiske udgaver af de sange, som ellers var planlagt med fuldt band.

Det er endnu uvist, hvorfor Medina kollapsede, men da temperaturerne i dag har været langt over de tyve grader, kan det skyldes varmen, mangel på vand eller ren og skær udmattelse.

Vi tager hatten af for Medina, der lige nu viser ægte showmanship, og giver sine fans, hvad de har set frem til.

Husk at drikke vand i varmen.

ANNONCE