Nyhed

George Michael skriver selvbiografi

Sangeren har skrevet million-kontrakt med forlaget Harper-Collins

Historierne om George Michaels privatliv har til tider overskygget pressens omtale af popstjernens musik. Troværdigheden i disse historier har dog været svingende, og det vil George Michael gøre noget ved.

Frem for at offentligheden og fansene skal nøjes med historier fra sladderpressen, har George Michael nu ifølge gigwise.com besluttet sig for at servere hele sandheden selv i form af en selvbiografi.

George Michaels mananger, Andy Stephens udtaler om bogen:


”Folk er ikke dumme. Det er ved at gå op for dem, at sandheden er meget mere interessant end de historier, som pressen finder på.”

George Michaels selvbiografi skulle ifølge en talsmand være helt og aldeles autentisk i den forstand, at der ikke lægges fingre imellem, når sandheden skal fortælles.

Selvbiografien forventes at ramme boghandlernes hylder i efteråret 2009.


ANNONCE