x

Serj Tankian på Train

Serj Tankian på Train

For en uges tid siden bekræftede Amager Bio, at de 9. april får besøg af System Of A Down-frontmanden Serj Tankian.

Nu viser det sig dog, at det ikke kun er københavnerne, der i år får glæde af den politisk engagerede musiker. Tankian slår nemlig også vejen forbi Århus, hvor han kan opleves til juni.

Serj Tankian har udsendt fem plader med bandet System Of A Down, og tog allerede i 2003 et sidespring, da han i 2003 udsendte et album sammen med sideprojektet Serart.

Men sidste år blev det så tid til at udsende et rigtigt soloalbum, der fik titlen "Elect The Dead". Selvom Tankian spiller stort set alt selv på pladen, blev det ikke rigtigt den store afvigelse fra SOAD-lyden, som han ifølge interviews oprindelig havde tænkt sig.

Nu kan resultatet af soloindspilningerne altså også høres live i Århus, hvor Serj Tankian optræder live 11. juni.

Billetsalget til koncerten starter fredeg den 22. februar klokken 10:00 via Billetnet.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA