Nyhed

Ny, fin musikvideo fra originalen Pede B

GAFFA.dk – Alt om musik

Pede B er i dag klar med musikvideoen til nummeret "Hende Der Slap Væk" fra albummet Sparring – et nummer om fortiden, nutiden og fremtiden.

"Hende Der Slap Væk" er skabt i selskab med Vigsø og skildrer tanken "hvad nu hvis…" , om valg, konsekvenser og tilfældigheder, der er med til at udforme livet. Vidoen er lavet i selskab med MørkeLeg Film.

Pede B er et velkendt navn i det danske hiphop-miljø og har optrådt i mere end et årti. Han har tre sejre bag sig fra tiderne med MC’s Fight Night (2005, 2007 og 2009), men har også bevæget sig fra freestyle-rapper til fullblown hiphopartist. Den produktive herre har udgivet ni albums, et mixtape og tre ep'er.


LÆS OGSÅ: Albumaktuelle Pede B: – Alt, der ikke er i udvikling, er i gang med at dø

Som 21-årig udgav Pede B i 2005 albummet Et barn af tiderne. I 2008 droppede han Stadig beskidt, og her fik han blandt andet besøg af sværvægtere som L.O.C., Per Vers og DJ Static – hvilket resulterede i en tjans som opvarmningsact på L.O.C.'s turné. Dernæst fulgte Jungleloven i 2010.

Pede B og DJ Noize arbejdede i 2011 på albummet Over Askeskyen, som udkom i 2012 og efterfølgende Over Askeskyen 2, hvor GAFFA kvitterede med fem stjerner med ordene: "Pede B har en fantastisk evne til at fange med sine historier, og han bliver kun bedre. De bliver ikke liret af, de bliver fortalt."


Sidenhen har Pede B senest udgivet albummet Sparring i 2017.

LÆS OGSÅ: Bundærlig, Hårdtarbejdende, Bundsolid

 


ANNONCE