Nyhed

Savage Rose aflyser endnu to koncerter

Esbjerg- og Skive-koncerter udsat på grund af sygdom

Savage Rose må aflyse to koncerter mere på grund af Annisettes sygdom. Dermed har bandet fortsat sin debut på årets turné til gode. Det skriver bandet på sin hjemmeside i dag:

"Savage Rose skulle have startet Danmarksturné i sidste uge, men måtte udsætte de 3 første koncerter på grund af, at Annisette havde fået lungebetændelse. Desværre viser det sig, at Annisette stadig ikke er blevet rask – den første pencillin-kur var ikke effektiv nok - og derfor må vi beklageligvis udsætte de kommende 2 koncerter i henholdsvis Musikhuset Esbjerg og Kulturcenter Limfjord i Skive."

De udsatte koncerter er:


28. februar: Musikhuset Esbjerg, er udsat til fredag d. 16. maj
29. februar: Kulturcenter Limfjord, Skive er udsat til fredag den 9. maj

Allerede købte billetter gælder til de nye koncerter, og er man forhindret i at møde op til den nye dato, refunderes billetterne, hvor de er købt. Eventuel refundering skal ske inden for 14 dage.

 


Din tekst

ANNONCE