x

Fool indtager landets største byer til efteråret

Fool indtager landets største byer til efteråret

Efter to udsolgte koncerter i København og en optræden på Spot er den danske popduo Fool klar til at indtage landets største byer.

Den energiske duo Fool er klar til de danske landeveje, når de besøger Aarhus, Aalborg, København og Odense i efteråret 2018.

Duoen har senest udgivet singlerne "Outcast" og "Strapped" og har dermed sat sit aftryk på musikscenen. Singlerne har haft hyppig rotation i radioen og opnået flotte placeringer på streamingtjenesterne, hvilket man kan se i skrivende stund, hvor Fool nærmer sig 20 millioner streams. Inden Fools lille turné tager duoen også vejen forbi en række større danske festivaler såsom Roskilde Festival, Nibe Festival, Musik I Lejet, Smukfest samt Wonderfestiwall, ligesom de i weekenden spillede på Spot. Samtidig arbejder Fool på en ny single der udkommer inden længe.

LÆS OGSÅ: Dansk duo leverede uFOOLkommen oplevelse

Fool består af sanger Aðrian og producer Jabs. De begyndte at lave musik sammen for to år siden og har siden da haft et 50/50-samarbejde, hvor de sammen laver alt selv.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Fool fortæller om arbejdsprocesser og den nye single

Artiklen fortsætter under videoen.

Se musikvideoen til "Strapped" fra i år:

Fools efterårsturné:

31. oktober – Aarhus, Train
1. november – Aalborg, Musikkens Hus, Intimsalen
2. november – København, DR Koncerthuset, Studie 2
7. november – Odense, Posten

Billetsalget er netop begyndt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA