GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Familien til afdøde Aretha Franklin retter kritik mod en mindetale, som blev holdt under soulsangerindens begravelse i fredags.
Under begravelsescermonien i fredags, den 31. august, gav præsten, Jasper Williams Jr. en 50 minutter lang mindetale. En tale, som familien til Aretha Franklin har offenliggjort, at de finder "offensiv og ubehagelig". Talen mødte også stor kritik på de sociale medier, da talen berørte nogle kontroversielle emner såsom Black Lives Matter-bevægelsen, skriver Rolling Stone. Emner, som folk ikke mener hører hjemme i en mindetale.
Franklins nevø, Vaughn Franklin, har udsendt en officiel meddelelse, på vegne af hele familien: "Jasper Williams brugte mere end 50 minutter at tale, og på intet tidspunkt lovpriste han Aretha Franklin".
LÆS OGSÅ: Sidste tæppefald for dronningen af soul
Franklin-familien skriver videre, at Williams Jr. blev bedt om at tale ved begravelsen, fordi han tidligere har talt ved blandt andet Aretha Franklins far, C.L. Franklin begravelse for over 30 år siden.
"Vi føler, at Jasper Williams Jr. brugte denne platform til at promovere sin negative dagsorden, som vi som familie ikke er enige med" afslutter familien i meddelelsen.
Igennem talen kom Williams med flere opsigtsvækkende bemærkninger. Herunder opfordrede han fraværende fædre til at vende hjem til familien og udtalte følgende: "En sort kvinde kan ikke opdrage en sort dreng til at være en mand". Ydermere kom han med kritik af Black Lives Matter-bevægelsen, som fik hårde ord med på vejen: "Sortes liv ikke har betydning, medmindre sorte holder op med at dræbe hinanden," udtalte præsten.
LÆS OGSÅ: Se Stevie Wonders intense optræden ved Aretha Franklins begravelse
Williams Jr. er ikke kommet med en officiel undskyldning for sine bemærkninger. Men udtaler således til Billboard: "Jeg forstår det. Jeg beklager det. Jeg er ked af, at de føler sådan".
Franklin døde den 16. august efter et længere kræftforløb. Hun blev 76 år.