Nyhed

Efter 10 års musiktørke: The Raconteurs udgiver nyt album i 2019

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

The Raconteurs har netop annonceret, at de vender tilbage med et nyt album – det første siden 2008. Det nye materiale rammer gaden i 2019.

Jack White udgav tidligere på året Boarding House Beach og har siden arbejdet med sit andet band, The Dead Weather. Næste skridt for rockstjernen bliver et længeventet fuldlængdealbum med rockbandet The Raconteurs, der også tæller Brendan Benson, Jack Lawrence og Patrick Keeler. 

LÆS OGSÅ: Halvinteressant rodebutik fra eventyrlysten Jack White 


I samme ombæring som udgivelsen af det stadig ubetitlede nye album vil bandet også genudgive forgængeren Consolers of the Lonely. Dette sker gennem Jack Whites Third Man Records og dennes abonnementsservice ”Vault”. Genudgivelsen vil yderligere indeholde to nye sange fra bandets forestående album og bliver  tilgængelig på vinyl.

LÆS OGSÅ: The Raconteurs: Escenario Verde, Benicàssim

The Raconteurs var senest aktive i 2011 efter at have spillet en håndfuld shows, men deres sidste album Consolers of the Lonely skal dateres tilbage til 2008. Bandets debutplade Broken Boy Soldiers stammer fra 2006.


NME skriver, at der på nuværende tidspunkt ikke er flere detaljer at hente omkring pladen, hverken i forhold til indhold eller den specifikke udgivelsesdato.

 

 


ANNONCE