GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste
Jacob Dinesen sender Lukas Graham ned på andenpladsen
Jacob Dinesen går direkte ind på førstepladsen af den danske albumhitliste med sit tredje album, Found It. Han sender dermed de sidste tre uges etter, Lukas Graham og 3 (The Purple Album) ned på en andenplads. På tredjepladsen finder vi endnu en nyhed, nemlig Mark Knopfler og Down the Road Wherever.
LÆS OGSÅ: Hitter i Danmark – hvad med udlandet?
Næste nyhed i top 40 møder vi på 16. pladsen, hvor Little Mix er nye med LM5, Michael Bublé er ny som nummer 20 med Love, Mumford and Sons går ind på en 28. plads med Delta, og Anderson .Paak debuterer på en 31. plads med Oxnard.
Tracklistens top 3 er fuldstændig uændret fra sidste uge. Fra toppen er det Ava Max' "Sweet But Psycho", Lukas Grahams "Love Someone" og Ariana Grandes "Thank U, Next". Øverste nyhed er Jamaika, som debuterer som nummer 11 med "Problemer sover ik", og Carmon feat. Branco går ind som nummer 22 med "Jailhouse".
Jacob Dinesen og Mark Knopfler er også nye som henholdsvis nummer 1 og 3 på vinylhitlisten, mens The Good, The Bad and The Queen debuterer på en andenplads med Merrie Land. Andre nyheder på vinyllisten, der er præget af flere nye album fra jazztrommeslageren Stefan Pasborg og genudgivelser fra Kate Bush, er Hjalte Ross' Embody (nummer 4), The Grenadines' Band on the Radio (6), Travis Scotts Astroworld (7), Stefan Pasborgs Man-the-Man (nummer 9), The Smashing Pumpkins' Shiny and Oh So Bright (12), Stefan Pasborgs Morricone (13), Stefan Pasborgs Love Me Tender (14), Stefan Pasborgs Polkadelic Bebop Trio 1997 (18), The Rolling Stones Voodoo Lounge Uncut (Live 1994), Kate Bushs Hounds of Love (22), Mumford and Sons' Delta (27), Kode 9 & Burials FabricLive 100 (28), Kate Bushs The Red Shoes (29), Kate Bushs The Kick Inside (30) og Systems Plus (31).
De tre mest spillede sange på de danske radioer er Ava Max' "Sweet But Psycho", Lukas Grahams "Love Someone" og Olly Murs featuring Snoop Dogg med "Moves".
LÆS OGSÅ: Troværdig treer fra den sønderjyske hitmager