Nyhed

Nine Inch Nails forærer album væk

Man kan downloade "The Slip" gratis på bandets webside

I marts måned kunne man gratis downloade ni sange med Nine Inch Nails fra albummet "Ghosts I-IV", der i den fulde version indeholder 36 instrumentale tracks.

Nu kun to måneder senere er Nine Inch Nails klar med endnu et album, og denne gang kan det hele downloades ganske gratis via gruppens webside.

Det nye album hedder "The Slip" og udsendes officielt i dag via nin.com, hvor man også kan læse, at pladen vil blive udsendt på både cd og vinyl til juli.


Udover gruppens hovedmand Trent Reznor medvirker Josh Freese, Robin Finck og Alessandro Cortini på pladens ti sange. Heriblandt finder man blandt andet sangene "Discipline" og "Echoplex", som man tidligere har kunnet downloade gratis.

Download The Slip gratis


ANNONCE