Nyhed

Poul Krebs på turné med Song Island Revue

Krebs drager på turné med Kevin Welch, Claudia Scott og Henning Kvitnes

Det efterhånden legendariske rockhotel på Samsø, Brundby Hotel, var op igennem 90’erne ramme om en årlig sangskriver-workshop kaldet ”Song Island”, der bl.a. rummede nogle mindeværdige koncerter i hotellets gamle sal.

Blandt de mange ting, der kom ud af ”Song Island”, var venskabet og samarbejdet imellem sangskriverne Kevin Welch (USA), Claudia Scott (N/UK), Henning Kvitnes (N) og Poul Krebs.

For nylig vendte de fire sangskrivere tilbage til Samsø, og sammen med en flok håndplukkede musikere indspillede de et album i Poul Krebs' Dansebjerg-studie på Samsø.


Albummet, der har fået arbejdstitlen ”Home”, udkommer efter planen i Danmark 28. august og ugen efter i Norge. Efterfølgende drager ”Song Island Revue” på turné i Danmark og Norge for at præsentere sangene fra pladen live, fortæller Poul Krebs på sin hjemmeside.

Instruktøren Uffe Egebjerg arbejder i øvrigt for tiden med en ny Poul Krebs-dvd optaget i Glassalen i Tivoli 7. marts. Mon ikke den kommer i handlen i god tid før jul?

Song Island Revue - "Home" turnéen er ikke færdig-booket, men her er de foreløbige koncertdatoer:


28/8 Samsø, Brundby Hotel
30/8 Tønder Festival
31/8 Vostrup Musikhus
01/9 Kolding, Godset
02/9 Århus, Train
03/9 Aalborg, Skråen
05/9 København, Amager Bio
06/9 Grenå, Kulturhuset Pavillonen

Poul Krebs hjemmeside


ANNONCE