Nyhed

Benal annoncerer ekstrakoncert

GAFFA – alt om musik

Sidste liveoptræden i 2019

Den danske rap-duo Benal annoncerer ekstra-koncert i Store Vega søndag den 29. december, dagen efter den allerede udsolgte koncert lørdag den 28.

Med rapper Benjamin Hav bag mikrofonen og producer Albert Wanscher bag knapperne udvider duoen deres Danmarksturne med en ekstrakoncert.


På sin Instagram skriver Benjamin Hav: "Ekstra Vega-koncert er hermed sat i salg som en form for tilgivende håndsrækning til alle de dovne last-movers, der ikke nåede at få billetter til den første."

Ekstrakoncerten i Store Vega bliver det sidste stop på turneen, der går under navnet Benal Amazing Tour 2019 og er dermed også den sidste live-optræden, vi kan vente os fra gruppen i 2019, efter de har optrådt på blandt andet Smukfest, Nemoland og Tivoli i løbet af sommeren.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan de gøre de sådan, elegant?


Sidste år udkom bandets seneste surprise-album Benjamin og Albert i kølvandet på faste albumudgivelser i henholdsvis 2015, Opstigning, 2016, Nu og 2017, Hvis det virkelig er vigtigt

Søndag den 29. december i Store Vega kan man forvente sig, at Benals uddeling af lyriske lussinger og Alberts tunge produktioner fortsætter.

ANNONCE