Nyhed

Kom med på The Blue Vans cover

Guitarrockerne søger kvinde til coveret på deres tredje album

Billeder: Martin Dam Kristensen, fra albumindspilningerne i Hamburg

Guitarrockerne i The Blue Van udgiver senere på året deres tredje album, og i den forbindelse søger de en kvindelig statist til pladecoveret. Så hvis det var noget for dig, så bemærk følgende nedenstående kriterier, som gruppen har stillet op:

- Du skal være mellem 19-29 år.
- Du skal mindst være 175 cm høj.
- Du må ikke være korthåret.

Fortæl gerne lidt om dig selv, og hvilken erfaring du har.

Send 3-4 vellignende billeder til tbv-casting(at)hotmail.com

Blandt billederne skal der gerne være:
- 1 billede forfra.
- 1 billede fra siden.
- 1 billede, der viser din tøjstil, og billedet skal være i fuld figur.

Deadline er tirsdag den 1. juli, så du skal altså være hurtig.

Om musikken har gruppen tidligere i et interview med GAFFA.dk udtalt: ”Kuglerne er faldet ned” – det kan de kvindelige ansøgere til coverbilledet så lige have i baghovedet.


Det nye album er indspillet i Home Studios i Hamburg og er produceret af Mark Willis og Dan Hougesen. Førstnævnte producerede også debuten ”The Art Of Rolling” fra 2005. Siden udgav The Blue Van ”Dear Independence” i 2007.



The Blue Van på MySpace

ANNONCE